Er screening bedre end vaccine?

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Selv efter indførelsen af HPV-vaccinen, som har til hensigt at beskytte mod livmoderhalskræft, er screening for sygdommen vigtigt. Både fordi vaccinen ikke dækker mod alle vira, og fordi nye undersøgelser peger på, at effekten kan være blevet overvurderet i de indledende stadier.

I Danmark bliver alle kvinder i alderen 23-64 år tilbudt screening for livmoderhalskræft. Målet med screening er at opdage celleforandringer, der kan udvikle sig til kræft, og dermed sætte ind i tide. Desværre er der mange kvinder, som ignorerer brevet i e-boks, der inviterer til celleskrab. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2018, er det nemlig kun 64,2 procent af kvinder i målgruppen, som får taget celleskrab indenfor et år fra de bliver indkaldt.

Screening bygger på frivillighed, og det er derfor op til den enkelte kvinde at vælge det til eller fra, som hun ønsker. Men hvis man tænker, at man ikke behøver at blive screenet, fordi man er vaccineret mod HPV, tager man fejl. De danske myndigheder anbefaler, at man deltager i screeningprogrammet – også hvis man er vaccineret.

Og det er der god grund til. Vaccinen kan nemlig kun beskytte mod nogle af de mange vira, som kan give livmoderhalskræft. Den er altså ikke et hundrede procent sikkert skjold.

Dertil kommer, at forskere, som har analyseret på designet ad de fase to og fase tre forsøg der blevet lavet på vaccinerne Gardasil og Cervarix, nu er ude at sige, at der er metodiske fejl, som kan betyde, at man har overvurderet effekten af vaccinerne.

Utilstrækkeligt datamateriale

Formålet med analysen var at kvalificere hvorvidt HPV-vaccinen faktisk forhindrer livmoderhalskræft – og i hvilket omfang. Resultaterne af analysen blev publiceret på Journal of the Royal Society of Medicine tidligere på måneden.

Her konkluderer forskerne bag, at de indledende studier faktisk ikke kan bruges til at sige noget om vaccinens evne til at forebygge kræft. Når det forholder sig sådan, skyldes det ifølge de britiske forskere, at de celleforandringer, der bliver til kræft, udvikler sig over meget lang tid, og derfor har man ikke undersøgt på disse. Man har i stedet kigger på små celleforandringer, som i mange tilfælde vil gå i sig selv igen. Dr. Claire Rees, hovedforsker bag analysen fra Queen Mary University i London, udtaler til EPR:

– Vi fandt ikke tilstrækkeligt data til klart at konkludere at HPV-vaccinen forhindrer den type celleforandring, som med tiden kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Derudover har man sandsynligvis overdiagnosticeret celleforandringer i studierne, fordi man tog celleskrab hvert halve til hele år og ikke hver tredje, som det er kutyme. Det betyder så, at man kan have overestimeret effekten af vaccinen, fordi en del af de registrerede celleforandringer, ville være gået i sig selv.

Til slut konkluderer den nye analyse, at screening er en måde at mindske risikoen, og at man – uanset vaccinestatus – bør benytte sig af screenings.

Risikoen er halveret

Man begyndte at indføre screening herhjemme i 1960’erne, og det fik antallet af nye tilfælde til at falde. Siden år 2000 har risikoen for at udvikle sygdommen ifølge Kræftens Bekæmpelse været rimelig konstant.

I årene 2012-2016 fik 371 kvinder i snit konstateret sygdommen, mens der i snit døde 103 kvinder årligt i samme periode. Man forventer, at færre i fremtiden vil få konstateret livmoderhalskræft, grundet vaccinationsprogrammet, men det vil tage år, før vi kan se den reelle effekt. Og skal man tro de britiske forskere, er der ikke grund til for stor optimisme.

Til gengæld har screening nedsat antallet af nyt tilfælde fra over 900 til under firehundrede. Den effekt kender vi.

4 kommentarer

  • Niels Christensen siger:

    Det er også et kæmpe problem, at læger ikke må være ærlige og sige hvad de mener om vacciner baseret på deres erfaringer. Hvis de siger noget, der går imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så mister de autorisationen. Det skete for Stig Gerdes i Vejle, efter at han blev kritisk mht. HPV-vaccinen og overmedicinering med psykofarmaka. Sundhedsstyrelsen, der financieres af medicinalindustrien, bør ikke have lov til at udøve censur mod læger. Medicinalindustriens upassende indflydelse på Sundhedsstyrelsen blev dokumenteret af DR i dokumentaren “Den tamme vagthund”.

  • Jørn Ravn siger:

    Især Anders Hviids forskning bar præg af, at man ikke skulle finde sammenhænge. Cherry picking af data bør ikke kunne anerkendes som forskning.

  • Tony siger:

    …da vacciner – dem alle inkluderet – er utestede, skulle vi afslutte vores brug af dem – teste dem på den absolut bedste måde, og derefter, måske påbegynde med en eller flere igen. Testen skal vara dobbel blind, med slatløsning, under flere år. Tænk på at det er vores børn vi taler om – vores fremtid… Imens disse vacciner bliver testede, dkal all “sundheds personale” uddannes i at opdage vaccineskader – en oudforsket del af medicin som INGEN har sat sig ind i. Der er ikke mange læger/sygeplejersker der kan genkende en vaccine reaktion – hvilket er en uerhørd foruæmpelse imod alle de børn og forældre der lider til dagligt…

  • Hanne Koplev siger:

    Gardasil er en vaccine mod nogle af de vira, som kan forårsage livmoderhalskræft, hvilket forårsager ca. 136 årlige dødsfald.
    Gardasil er ikke undersøgt for mulig kræftfremkaldende virkning.
    1) ”13.1 Carcinogenesis, Mutagenesis, Impairment of Fertility GARDASIL 9 has not been evaluated for the potential to cause carcinogenicity, genotoxicity or impairment of male fertility. ..”
    2) Gardasil 9 indeholder 0,5 milligram Aluminium (amorf aluminiumhydroxyphosphat-sulfat-adjuvans).
    3) Aluminium er stærkt mistænkt for at kunne medvirke til brystkræft.
    Mere læsning om aluminium og brystkræft, se linket herunder.
    Vaccination med aluminiumsholdige vacciner er en voldsom eksponering for aluminium, idet alt kommer ind i organismen, modsat ved eksponering via føden, hvor kun ca. 0,1 % optages.
    Hvor ligger mon balancen mellem fordele og ulemper ved vaccination med Gardasil, hvis hele regnestykket gøres op?
    1) https://www.merck.com/product/usa/pi_circulars/g/gardasil_9/gardasil_9_pi.pdf?fbclid=IwAR232og-
    2) https://www.ema.europa.eu/en/documents/product-information/gardasil-9-epar-product-information_da.pdf
    3) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5552203/

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *