Ernæring egnet mod hudproblemer som rosacea?

Hvis man som kvindelig 22-årig er ramt af en hud-tilstand, der bæger præg af både skæleksem og en tendens til Rosacea, hvordan kan dette så bedst behandles set på kosten og den generelle tilstand i kroppen?

Hvilken ernæring og eventuelle kosttilskud er her især vigtige og hjælpsomme/lindrende?

Venlig hilsen K

 


 

Der er flere ting, du kan gøre med kosten. Ved rosacea kan alkohol og krydret mad virke udløsende, men du kan også opleve andre fødevarer, der volder problemer. Det kan være individuelt, så her må du være opmærksom på reaktioner.

Ved skæleksem er det bedst at begrænse eller undgå sukker, andre hurtige kulhydrater og alkohol, fordi tilstanden er forbundet med svamp.

Det er vigtigt, at din fordøjelse fungerer, så du kommer på toilet hver dag. Ellers ophobes toksiner i kroppen og vil blive afgiftet gennem huden.

Kosten skal være rig på grøntsager, lidt bær og frugt, så du får masser af antioxidanter, fibre, vitaminer og mineraler. Dertil sunde fedtstoffer og protein fra bønner, linser, tofu, æg, fisk, fjerkræ samt fuldkornsprodukter.

Tilskud kan være en god multivitamin- og mineraltablet, mælkesyrebakterier, D-vitamin, omega 3-olie fra enten fisk eller alger eller en olie, der kombinerer kæmpenatlysolie og hørfrø + ekstra C-vitamin til styrkelse af blodårerne eller eksempelvis Skintoner fra Solary.

Jeg kan yderligere henvise til januarnummeret af Naturli, hvor Tine Juul Andersen og jeg hver især har skrevet om problematisk hud. Du kan læse Naturli nr. 1-2019 bladet her.

Jeg håber, det kan hjælpe dig lidt videre. Har du brug for yderligere hjælp med kosten, kan jeg anbefale dig at få vejledning hos en ernæringsterapeut eller kostvejleder.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*