Det handler om at bruge din fulde opmærksomhed, når du spiser. Så kan du nemlig spise tilpas – og som bonus få endnu mere ud af sommerens skønne grillaftener. På alle niveauer.
Her får du de bedste råd, der guider dig til at spise med nærvær – og få den fulde nydelse for færre kalorier.
Vi mennesker er programmeret til nydelse. Mange betragter denne kendsgerning som et problem, men reelt er der ingen modsætning mellem ”nydelse” og ”at spise tilpas”. Tværtimod … For selvom nydelse absolut kan knytte sig til stimulering af smagsløg, så er smag og fornemmelsen af mad i munden ikke det eneste, der bidrager til nydelsen – og dermed til din sansemæssige tilfredsstillelse. Slet ikke …
Nydelse opstår, når vi er fuldt til stede med det, der er: Fra duften, når grillen tændes, til samtalen rundt omkring bordet – og videre til bestikket, der lander på tallerkenen til slut, fordi fornemmelsen i maven er ”tilpas”.
Aftenen er ung. Snakken går lystigt under åben himmel. Og det er vanskeligt at komme i tanke om bare én god grund til at hæve taflet: De lune sommeraftener er trods alt få – og hvor er det da synd, at kullet bare skal ligge og gløde helt alene i grillen: Hvorfor ikke lige snuppe en pølse eller bagekartoffel ekstra?
Du kender sikkert tanken. Den er i hvert tilfælde en almindelig gæst i de flestes bevidsthed. Og det er netop den tanke, der kan lokke dig til at spise for meget. På en måde, hvor du risikerer at blive sløv, oppustet, lagre mere fedt, end du har brug for – og fortryde senere på aftenen (eller i morgen …)
Mange har opbygget en dårlig vane, hvor de spiser uden egentlig at sanse maden eller alle de andre spændende indtryk, der knytter sig til måltidet. Det betyder, at de går glip af en god portion nydelse og – som kompensation – kommer til at spise for meget i stedet. Hvis du vil opleve måltidets tilfredsstillelse ved hjælp af en bred vifte af indtryk, så gælder det om at spise med fuld opmærksomhed.
Grillen er tændt … Kullet gløder allerede gyldent … Og duften af afslappet sommerhygge antænder fantasier om den første saftige mundfuld.
En af de store kilder til nydelse – og sansemæssig mæthed – starter allerede lang tid før, du tager den første mundfuld. Denne form for nydelse oplever du, når du bringer fuld opmærksomhed til duften.
Hvis du glemmer at bruge næseborene, så snyder du dig selv for en verden af smag. For netop duften er i høj grad med til at skabe smagsoplevelsen. Det er selvfølgelig også grunden til, at mad ikke smager af noget, når vi er forkølede. Men duften gør andet og mere end at lægge lag på lag af nydelse til smagsoplevelsen.
Duften klargør din krop til det, der kommer efter. Læg for eksempel mærke til spytsekretion, der automatisk går i gang, når du tillader dig selv at dvæle ved duften af det, der ligger på grillen – eller den mundfuld, du har samlet på gaflen. Denne automatiske spytsekretion er udtryk for, at din krop forbereder sig på at tage imod det, du spiser. På en måde, hvor kroppen optimalt kan udnytte den energi og næring, som maden indeholder.
Der er kun grund til at spise, hvis du er sulten. Ægte sulten, altså … Og der er ingen grund til at spise videre, når sulten er klinget af. Folk fra Okinawa siger: ”Hara hachi bu”. Det betyder: ”Jeg er ikke længere sulten”. Læg mærke til, hvordan udtrykket står i modsætning til den danske version: ”Jeg er mæt”.
Du kan altså sagtens smide ”mæt” ud af dit ordforråd uden at gå glip af noget.
Kroppen fortæller selv, hvornår det er tid til at spise, og hvornår det er tid til at holde pause med at spise (måske til næste morgen). Problemet er, at mange mennesker har opbygget en dårlig vane, hvor de vender det døve øre til kroppens signaler. Når kroppen ikke er sulten længere, fortsætter de med at spise videre, som om intet var hændt. Derfor kommer de let til at overspise.
Men inderst inde har intet menneske lyst til at overspise. Og hver gang vi spiser mere, end vi har brug for, reagerer kroppen ved at sende signaler i form af fysisk ubehag. De fleste kan huske en juleaften, hvor maven var øm, oppustet og udspilet – og hvor kvalmen sad bag brystbenet samtidig med, at energiniveauet var faldet til nul. Det kan ske for enhver. Men det er klart, at det ikke var det første signal, som kroppen sendte til os den aften.
Når vi spiser med fuld opmærksomhed, vænner vi os til at reagere på tidlige, mere subtile signaler fra kroppen. På en måde, hvor de tidlige signaler kan fungere som et stop-skilt, men uden råbe helt så højt.
Betragt maden, der ligger på grillristen. Betragt den omhyggeligt og med samme opmærksomhed, som en kunstner, der studerer sit objekt. ”I Guds øjne er intet småt”, sagde moder Theresa.
Læg mærke til farver? Former? Og forvandlingen, som maden gennemgår fra øjeblik til øjeblik.
Læg desuden mærke til dine reaktioner, mens du studerer maden: Hvilken mad vækker din appetit? Hvilken mad slukker din appetit?
Respektér de svar, du får. Også selvom du havde forventet noget andet. Når du sidder ved bordet, så husk at ”se” hver enkelt mundfuld, inden du sætter gaflen til munden. Visuel nydelse er også nydelse, og bidrager til at fylde dine nydelsesdepoter på en måde, hvor du kan nøjes med den mad, kroppen har brug for lige nu.
Det er en god idé at tygge maden grundigt. Bevidst og med fuld opmærksomhed. Det hjælper fordøjelsen. Sørg også for at lægge bestik ned på bordet, mens du tygger. På den måde kan du være fuldt og helt til stede med hver enkelt mundfuld: Den mundfuld, du netop nu er i gang med. Den næste er jo ikke kommet endnu, og den kan du nyde, når den kommer …
Bring fuld opmærksomhed til smagen: Sur, sød, bitter, salt, umami (såkaldt ”kødsmag”). Og konsistensen: Sprød, blød, saftig, tør? Sørg for at få det hele med, så du får den nydelse, du vil have.
Ind imellem er det naturligt at holde en pause fra spisningen. For det er jo ikke sikkert, at kroppen har brug for mere mad.
Ved at holde pause finder du ud af, om du reelt er mere sulten. At du holder pauser med at spise, betyder imidlertid ikke, at du behøver stoppe med at være nærværende og fuldt opmærksom.
Du kan rette din opmærksomhed 100 pct. i retning af de andre mennesker, der sidder omkring bordet. Lyt til det, de hver især siger. En stor del af tiden har vi mennesker en indre lydfil kørende i vores hoveder. Den forbereder dét, som vi selv vil sige, når den anden er færdig med at tale. Det er en almindelig, men halvhjertet, måde at lytte på.
Når du slukker din indre lydfil, kan du lytte til den anden på en helt ny måde. Bliv ikke overrasket, hvis du finder ud af, at den anden siger eller mener noget helt andet, end du havde troet. Når det er din tur til at tale, så tillad dig selv at mærke dit hjerte, mens du taler. Dit fysiske hjerte, altså. Det er stedet for ”den sandhed, der ikke sårer unødigt”. Og når du mærker det sted, mens du taler, så er det selvfølgelig herfra, at dine ord vil komme. Så kan du roligt slippe frygten for at såre, overdrive eller underdrive. Hvilket vil sige, at du kan slippe opmærksomheden på de andres reaktion, og koncentrere dig helt om det, du vil sige.
Når det er tid til at hæve taflet, så husk, at selvom det måske er trist, så er det naturligt: Der er en cyklus for alting: En stjerne, en blomst, et måltid. Der er en start, en midte og slutning. Slutninger er en forudsætning for, at noget nyt kan begynde.
Forrige artikelSmilets magi – en vej til større glæde og ro
Næste artikelGrillede grøntsager med krydderurtemarinade