Nyheder

Et æble om dagen holder allergien fra døren

3. april 2012

Mens de fleste danskere synes, at forårsvejret er dejligt, så kan en varm, solrig dag være et helvede for en pollenallergiker. Den gode nyhed er, at den rette kost kan dulme symptomerne.

Påskeugens indtil videre kolde vejr er godt nyt for pollenallergikere, men det kan tids nok blive varmere med alt, hvad det fører med sig af kløende øjne og løbende næser. Og så er gode kostråd dyre. En sund kost er nemlig din første linje af forsvar

– Den bedste måde at håndtere allergi på er først og fremmest at tale med din læge om de forskellige behandlinger. Den sørgelige nyhed er, at pollenallergi ikke kan helbredes. En sæsonbestemt allergi er en genetisk sygdom i immunsystemet. Men før du overvejer medicin, er det virkelig vigtigt, at du går ind i allergisæsonen med en sund kost, siger Mike Tringale fra den amerikanske Asthma and Allergy Foundation til time.com.

Studier viser, at kost rig på antioxidanter og omega-3 kan dulme pollenallergiens symptomer.

– Allergi forårsager betændelse i det væv, vi har i næse og svælg. Derfor gælder det om at finde fødevarer, der virker anti-inflammatorisk, siger Mike Tringale til time.com.

Vi har listet fem madvarer op, som du kan bruge til at bekæmpe pollenallergien, før den slår dig ud.

 

1. Nødder

Nødder indeholder blandt andet vitamin E, som styrker immunforsvaret. Især nødder, der vokser på træer er gode, f.eks. pekan- og valnødder. Nødder er heldigvis en handy snack, så du kan sagtens have en lille pose valnøddekerner med i tasken.

 

2. Æbler

Æbleskræl er rig på antioxidanter, som findes i mange forskellige typer. Den man finder i æbler hedder polyphenol. Selve æblet indeholder næringsstoffet quercetin, som virker anti-inflammatorisk og beskytter cellerne.

 

3. Omega-3

Omega-3 er god til mange ting. I forbindelse med pollenallergi er det igen de anti-inflammatoriske egenskaber, vi er ude efter. Men derudover booster olien også immunsystemet. Omega-3 finder du i fisk, hvor laks er specielt god. Kan du ikke lide smagen af fisk, er der mulighed for at tage omega-3 som kosttilskud i pilleform eller gøre det på old-school-måden og sluge en skefuld levertran dagligt.

 

4. Røde druer

En god drue, når vi snakker allergi, er den røde af slagsen. Dens skind indeholder nemlig flest antioxidanter. Derudover indeholder de røde druer stoffet resveratrol, som virker anti-inflammatorisk. Resveratrol fås også som kosttilskud.

 

5. Tomater

Tomaten er med sit indhold af vitamin C og antioxidanten lycopene en af pollenallergiens fjender. Jo rødere tomaten er, jo højere er indholdet af lycopene, som kroppen bedst kan optage, hvis tomaten er tilberedt, dvs. tilsat en varm ret. Tomater har også et naturligt antihistamin, som bekæmper pollenallergien.

Andre gode grøntsager: aubergine, agurk, grønne bønner, squash.

 

 

Astma-Allergi Danmarks hjemmeside kan du finde flere gode råd til, hvordan du får en allergifri påske.

 

 

 

Kilder: time.com, fpn.dk

Forrige artikelSpar madpenge i påsken

Næste artikelKemifrie børn?