Nyheder

Et barn med tre forældre?

27. juni 2022

Om et par år vil verden formodentlig se den første europæer med DNA fra tre forældre. Storbritanniens parlament er tæt på at godkende den omdiskuterede variant af kunstig befrugtning.

Et barn med tre forældre? Det lyder mærkeligt, men faktisk er der allerede dusinvis af dem i USA.

En teknologi mod mitokondrielle sygdomme

Metoden skal ifølge briterne primært bruges for at undgå de såkaldt mitokondrielle sygdomme som Pearsons syndrom, Leighs syndrom og MERRF. Det er alt sammen meget sjældne sygdomme, der kan have indflydelse på muskulatur og nervesystem, og i Storbritannien menes omkring 6000 at lide af en af dem.

Mitokondrier er cellernes – og dermed hele kroppens – kraftværk, der skal producere energi. Mitokondriet i ægget bærer arveanlægget, så metoden går på at skifte mitokondriet i ægget med mitokondriet fra en donors æg.

Metoden kan også hjælpe ældre kvinder

Briterne mener, at den nye metode vil blive brugt omkring ti gange årligt. Det er kostbart og besværligt, så det er kun kvinder med en af de omtalte sygdomme, der kan komme i betragtning.

I USA ser man tilsyneladende lidt mere lempeligt på det. Her benyttes metoden også til at gøre ældre kvinder gravide. Mitokondriet kan have nedsat funktion hos især ældre kvinder, og derfor kan et donorbidrag fra en ung kvinde hjælpe.

Donor vil bidrage med to pct arvemasse

Resultatet er dog ikke et barn, der bærer tydelige træk fra tre forældre; en udskiftning af mitokondriet i ægget tilfører blot 1-2 pct fremmed arvemasse, så “far og mor” vil stadig være far og mor for mere end 98 procents vedkommende.

Teknologi kan misbruges

Alligevel er sagkundskaben herhjemme meget skeptiske overfor metoden, der efter etiske standarder i Storbritannien kun er til for at hjælpe de omkring 6500 børn, der årligt fødes med mitokondrielle sygdomme – på verdensplan.

– 6500 er rigtig, rigtig få. Skal vi afsætte mange ressourcer på at lave en så kompliceret og i øvrigt også risikabel proces? For at kunne hjælpe de 6500 kvinder, som godt kan få børn på alle mulige andre måder, for til gengæld at bane vej for en teknologi, der kan bruges til andre ting, siger Klavs Birkholm, der er lektor i etik og teknologi på Aalborg Universitet og tidligere medlem af Etisk Råd til etik.dk.

Forskerne søger anerkendelse

Han henviser til lesbiske organisationer, der ser metoden som en mulighed for to kvinder at få barn med hinanden. Selvom den ene kvinde altså kun kan bidrage med én til to pct arvemasse, kan anvendelsen med tiden blive brugt til meget andet end sygdomsbekæmpelse.

– Desuden er dette en kloningsteknologi. Vi har tidligere talt om, at vi ikke vil klone mennesker, men det er lidt det, man gør her. Vi perfektionerer kloningsteknologi, siger Klavs Birkholm til etik.dk.

Han peger på, at forskerne mest gør det for at få anerkendelse. De vil gerne skabe noget fantastisk uden at skæve så meget til den overordnede vigtighed eller den risiko for senere misbrug af teknologien, der nødvendigvis følger med.

Kilder: Telegraph.co.uk, etik.dk, etik.dk

Forrige artikelNaturli tester: Vakumpakning

Næste artikelNaturlig hudpleje: Lige i skabet