Et livtag med angst

Af: Maria Pinderup Langbak, læge og heilpraktiker

Foto: Shutterstock

Trods medicinsk behandling i 20 år led en kvinde stadig af angst, da hun opsøgte heilpraktiker Maria Pinderup Langbak. Efter en grundig omlægning af sin livsstil har kvinden i nu lagt medicinen på hylden og lever i en fornyet balance med sit sind.

Måske du kender det på egen krop. Den tilstand, hvor noget tilsyneladende usynligt overtager dine tanker, dit sind og hele dit væsen. Nogle kalder det for mørket og beskriver, hvordan det afkobler logik og fornuft og i stedet suger dig fast i en dyb instinktiv følelse af afgrund, hvis du ikke adlyder. Angst er den rette medicinske betegnelse.

I virkeligheden er psykisk sygdom Danmarks største folkesygdom. Hver 10. dansker opfylder kriterierne for psykisk sygdom til hver en tid. Angst er den hyppigste forekommende lidelse. Hvert år menes det, at 350.000-400.000 danskere lever op til kriterierne for at få diagnosen angst.

Det er dog ikke kun på et potentielt diagnoseniveau, at psykiske sygdomme kommer voldsomt til udtryk i statistikken. I 2018 indløste omkring 700.000 danskere en recept på medicin til sygdomme i sindet. Heraf var de cirka 415.000 på antidepressiv medicin – hvilket anvendes til både depression og angst.

Med tanke på ovenstående tal er det skræmmende så lidt fokus og penge, der afsættes til dette område.

De sidste 2 års begivenheder med den cirkulerende virus har på ingen måde gjort disse sygdomme mindre hyppige. Hverken hos voksne eller børn. For isolation og en offentlig kommunikation båret på tonerne af frygt kan om noget bidrage til, at sindet svøbes ind i mørke.

Samtidig er det min fornemmelse, at det stadig er utrolig tabubelagt at have en psykisk sygdom. Derfor kommer skyld og skam til at fylde på en anden måde end ved mere fysiske og synlige diagnoser. Dette blokerer måske i virkeligheden for at få den rette hjælp og ikke mindst i tide.

En nuancering på området er ønskværdig. Ikke mindst ved angst, som kan have 100 forskellige ansigter, udtryksformer og ikke mindst varighed.

For nogle bliver angst en trofast omend tung følgesvend gennem hele livet, mens andre blot tager en enkelt svingom, før de efterlader angsten på den rette hylde. Altså stedet, hvor angsten indgår i livet som en sund følelse, der titter frem, når du gør noget som for alvor kan true din eksistens. På alle planer.

Fra det virkelig liv

Anskuet holistisk er der meget mere end psykoterapi og medicin, som kan bidrage til en bedre balance i sindet og dermed mindske risikoen for en livslang tango med mørket.

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at krop, sind og sjæl hører sammen, er uadskillelige og påvirker hinanden gensidigt. Et udelukkende fokus på sindet og sammensætningen af forskellige neurotransmittere, vil derfor sjældent være nok til at komme i mål.

I denne artikel vil jeg meget forsimplet dele en klienthistorie omhandlende en kvinde med angst. Efterfølgende vil jeg beskrive mine mere teoretiske tanker bag de ændringer, som vi arbejdede med.

En forgæves kamp mod angsten

Klienten er en 49-årig kvinde, som havde været i medicinsk behandling for angst gennem 20 år. På trods af medicinen oplevede hun stadig angst og en forværring gennem flere måneder.

Efter en grundig anamnese, fysisk undersøgelse, blodprøver og hårtest var det tydeligt, at denne kvinde havde udfordringer omkring den mikrobielle balance i fordøjelsen, sukkerstofskiftet og hormonbalancen i kroppen.

Først kiggede vi på kosten og fjernede alt, som kvinden havde en reaktion på, og fødevarer som generelt skabte inflammation.

Her var det primære gluten. Ikke fordi hun havde en klassisk allergi men i stedet en form for intolerance, som afspejlede sig i en generel træthed, tågehjerne og ømhed i kroppen.

Ligeledes blev der skruet ned for kaffe, alkohol og sukker. I stedet satte vi et stort fokus på blodsukkerstabile måltider med langt flere grøntsager. Målet var minimum 600-800 g grønt om dagen og ikke mindst masser af kål i alle afarter. Et andet centralt emne var tilførsel af gode fedtsyrer fra fede fisk, olivenolie, avocado og nødder/kerner/frø.

Ændringen i kosten omhandlede ikke kun, hvad hun puttede i munden, men ligeledes et fokus på hvornår. Spisepauser blev langsomt og sikkert en fast bestanddel af kvindens hverdag – hun tilstræbte primært 3 hovedmåltider og et spisevindue på 6-10 timer flere dage om ugen (spisevindue betyder, at man kun indtager føde inden for disse timer – eksempelvis klokken 10-18).

To andre vigtige elementer var den antiinflammatoriske drik Golden latte og den fantastiske urtete Ipe Roxo med pebermynte, som medvirker til at bedre mikrofloraen.

Nye livsformål og kerneværdier

Foruden kosttilretningen begyndte kvinden i dagligdagen for at integrere mere bevægelse og meditation med åndedrætsøvelser. Samtidig har vi arbejdet med at finde ind til hendes livsformål og de kerneværdier, der skal agere som kompas for al væren.

En sidste ting var fjernelse af kvindens hormonspiral. Når vi kiggede tilbage i anamnesen, var der nemlig sket en forværring i angstsymptomerne efter opsættelse af denne.

De tilskud kvinden startede med var Arctic Cod Liver Oil med D-vitamin, probiotika i form af Panda 2 fra NDS og CoQ10 Multi fra Nature’s Own samt skiftende homøopati til at få ro på nervesystemet og sindet, leveren og hormonsystemet.

Kvinden har jeg fulgt i 2 år i den smukkeste proces. Dags dato er det lykkedes hende at komme helt ud af medicinen og leve et liv, hvor angsten ikke styrer, men dog stadig kan hilse på. Som en sidegevinst er kvinden ligeledes trappet ud af sin medicin for forhøjet blodtryk, har fået ro på overgangsalder-symptomer og haft et flot vægttab.

Hvad er forklaringen?

Måske du nu tænker, hvordan ovenstående kan have indflydelse på de destruktive og vedholdende tanker i sindet. Det kan det ad flere veje, og fordøjelsen er helt central her.

Det enteriske nervesystem kaldes også for mavehjernen. Den består af omkring 100 millioner nerveceller indlejret i tarmvæggen og kommunikerer med hovedhjernen via nervus vagus.

Denne forbindelse kaldes for Gut-Brain axis og er som en to-sporet motorvej, men med en interessant trafikretning. Hele 80% af informationen går FRA fordøjelsen til hjernen og kun 20% i den modsatte retning. På denne måde påvirkes emotionelle og kognitive centre i hjernen i høj grad af alle processerne i fordøjelsen og ikke mindst sammensætningen af mikroorganismer.

Det er ligeledes værd at nævne, at op mod 90% af kroppens lykkehormon serotonin produceres i fordøjelsen og transporteres herfra til førsteetagen. Ved tarmubalancer og dysbioser kan niveauet sænkes.

Fordøjelsen kan yderligere påvirke psyken via en såkaldt leaky gut. Ved denne tilstand er tarmvæggen let utæt. Herved kan der optages bakterier og større molekyler, som ellers ville være blevet tilbageholdt. Det skaber et øget pres på særligt leverens filtrerings- og udskillelsesevne og ikke mindst binyrerne.

Alt i alt fremkommer en tilstand med kronisk systemisk inflammation, hvor der samtidig er en forøget oxidativ stress i organismen. Forskning viser, at dette kan bidrage til både depression og angst.

Inflammation og blodsukker

At adressere andre årsager til inflammation og øge tiltag, som sænker det, er helt centralt. Udelukkelse af fødevarer, som ikke tåles, er et godt sted at starte. Gluten er meget central her – ikke mindst ved angst. Det skyldes bl.a., at gluten i sig selv kan medvirke til leaky gut, da det øger dannelsen af zonulin, som åbner de små låse mellem cellerne. Denne egenskab er ikke knyttet til hverken allergi eller intolerance overfor glutenmolekylet, men forekommer hos alle i større eller mindre grad.

Den antiinflammatoriske livsstil med kostændringer, omega-3 tilskud og ikke mindst langt mere bevægelse er lige så vigtig.

I min optik udgør et stabilt blodsukker den fysiologiske kerne i at kunne mærke sig selv og opnå en indre tryghed. Uden dette er det nemt at falde i ”blodsukker-huller”, der kan mistolkes som uforståelige følelsesmæssige udsving og kan udløse angst. Derfor er sammensætningen af måltidet og fasten gode og nødvendige tiltag.

”Hvorfor så meditation?” tænker du måske. Forklaringen skal her findes i det autonome nervesystem, der består af det parasympatiske og sympatiske nervesystem.

Hele tiden veksler aktivitetsgraden i en fin balance mellem de 2 systemer. De langsomme og dybe vejrtrækninger fortæller hjernen, at der er ro på. Derfor ændres på balancen i det autonome nervesystem, så det kører med en højere aktivering af det parasympatiske nervesystem. Ikke blot for lungerne men for alle de organer, som nervus vagus sender besked til. Dette skaber generelt øget ro i krop og sind og giver dig muligheden for at korrigere din bevidsthed og ikke hoppe på angstkarussellen.

En sidste bemærkning skal være på hormonspiralen. Mange er ikke klar over eller blevet oplyst om, at 1-10% får depression og/eller humørforstyrrelser af denne form for prævention.

Ikke to mennesker har samme gener, oplevelser og årsager til sygdom. Individuel behandling er derfor vejen frem. Mit vigtigste budskab er, at der altid er noget, du selv kan gøre for at bedre din situation. Også ved psykisk sygdom.

Marias opskrift på golden latte

  • 2½ dl plantedrik
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 1/4 tsk stødt ingefær
  • 1/4 tsk kanel
  • en knivspids kardemomme, muskatnød og sort peber
  • ½ tsk kokosolie
  • Eventuelt lidt honning til at søde med

Olien varmes i en gryde og krydderierne ristes af. Plantedrikken tilsættes og varmes op i nogle minutter.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*