Et mandeliv er et farligt liv. Selvom nutidens mænd ikke ser døden i øjnene på jagtmarken, afslører statistikken en kortere levetid end kvinderne. Ved at omlægge kosten til at være plantedomineret kan mænd øge både livskvalitet og forventet levetid
Bacon, grillpølser og et stykke smørrebrød med dyrlægens natmad signalerer nydelse og livsglæde for de fleste mænd. Men virkeligheden er mere nuanceret. De forarbejdede kødprodukter er faktisk noget af det værste, du kan sætte på menuen.
Du kan sammenligne med sirenerne fra den græske mytologi. Gudesmukke kvindeskikkelser, som lokker sømændene til at styre imod skærene og synke i døden med deres skib. Mænd lader sig lokke af fristelser, og de kan åbenbart være svære at overtale til at undvige fristelsen.
Vi har allieret os med læge Tobias Schmidt Hansen for at forklare, hvordan vi mænd risikerer at lade vores kød-kost nedbryde vores krop – og ikke mindst for at forklare, hvordan grøntsager og bælgfrugter tilbyder et attraktivt alternativ.
Måske fristes du endda til at sætte kurs mod et liv som vegetar …
Lad os starte med at kigge på, hvordan rødt kød, skiveskåret hamburgerryg og bayerske pølser kan øge risikoen for nogle af de sygdomme, som mænd har særlig risiko for.
– Når jeg taler om, at mænd har udfordringer med deres kost, handler det ikke kun om, at de spiser for lidt frugt og grønt i forhold til de anbefalede mængder. Det skyldes i endnu højere grad deres indtag af rødt kød og forarbejdede kødprodukter, som øger risikoen for bl.a. diabetes, hjertesygdom og tarmkræft, siger Tobias Schmidt Hansen.
Der er især dokumenteret en stærk sammenhæng fra rødt og forarbejdet kød til tyk- og endetarmskræft, mens det er frisikoen for hjertesygdom. ”Rødt kød” dækker over udskæringer fra firbenede dyr, mens forarbejdet kød kan stamme fra alle dyr, men er blevet røget, saltet eller har fået tilsætningsstoffer som f.eks. nitrat og/eller nitrit.
– Min bedste anbefaling, hvis man gerne vil reducere risikoen for disse sygdomme, er helt at droppe at spise kød, konstaterer Tobias Schmidt Hansen
Større analyser viser, at din risiko for type 2-diabetes bliver fordoblet, hvis du blot indtager 50 g forarbejdet kød dagligt. 100 g rødt kød dagligt øger risikoen med 19%.
En anden mandesygdom er – af gode grunde – de lidelser, som kan henføres til prostatakirtlen. Her er den vigtigste sygdom prostatakræft, som er den hyppigste kræftform hos mænd.
Her er det ikke kødet, som er den store synder, men derimod komælken. Der er efterhånden talrige studier, som har vist, at mænd der drikker meget komælk har en højere risiko for at udvikle prostatakræft. Senest kom der i 2022 et større amerikansk studie, som fandt, at mænd, der indtog en halv liter mælk om dagen, havde 25% større risiko for at udvikle prostatakræft end dem, der blot drak en halv liter mælk om ugen.
– Heldigvis er der et oplagt alternativ i sojamælk. Sojaprodukter er nemlig det mest beskyttende, man kan spise, hvis man vil sænke sin risiko for prostatakræft. Desværre er mange mænd åbenbart bange for sojaprodukter, fordi de har hørt myter om, at soja skulle være dårligt for sædkvaliteten eller give mandebryster. Men jeg kan slå fast, at der ikke er hold i de myter, siger Tobias Schmidt Hansen.
Endelig kan vi rette fokus på impotens, som de fleste mænd formentlig gerne vil undgå.
Den vigtigste årsag til impotens er åreforkalkning i blodkarrene omkring penis. Og den hyppigste årsag til forkalkning i al almindelighed er animalsk fedtstof i kosten
– I Danmark er karsygdomme nærmest blevet en selvfølge og opfattes som en ”naturlig” konsekvens af aldring. Følger man en typisk dansk kost, er det nok også sandt. Studier har dokumenteret begyndende åreforkalkninger hos børn allerede fra 10-årsalderen, siger Tobias Schmidt Hansen.
I et amerikansk studie blev 100 forsøgspersoner med åreforkalkninger opdelt til at spise enten vegansk eller følge kostrådene fra den amerikanske hjerteforening (mere grønt, mindre mættet fedt og salt). Selvom det kan være svært nok at følge officielle kostråd – i Danmark vurderes blot 10% at følge anbefalingerne – havde forsøgspersonerne på vegansk kostplan efter 8 uger en 32% lavere CRP-værdi end kontrolgruppen (CRP er en måleenhed for den inflammation i blodkarrene, som er medvirkende årsag til forkalkning).
Sammenhængen mellem impotens og åreforkalkning er så markant, at nogle hjertelæger kategoriserer impotenspatienter som hjertepatienter, hvis der ikke er påvist en anden årsag til potensproblemet.
Den plantebaserede kost både sænker kolesterol, blodtryk og inflammation, som har en meget stærk sammenhæng med kredsløbssygdom.
For de mænd, som nu er blevet fristet til at beholde deres potens, tarm- og hjertefunktion samt holde diabetes fra døren, venter i sagens natur en stor udfordring. Mange af de fødevarer, som din hjerne forbinder med glæde og lykke, er streget fra kostplanen, når man vælger at leve plantebaseret.
Det heldige er, at en plantebaseret kost også vil give dig mere energi såvel fysisk som psykisk. Ofte vil du tabe et par kg, og overordnet giver du både livskvalitet og forventet levetid et velkomment rygstød.
Hvad så med protein og jern? spørger du måske. De fleste er opdraget med en viden om, at kød og æg er den vigtigste kilde til jern og protein.
– Denne misforståelse lever desværre ikke kun hos befolkningen, men også hos mange sundhedsprofessionelle. Kød bidrager i gennemsnit med 25% af proteinindtaget i den danske kost, og når kødet udgår for at blive erstattet af andre fødevarer, vil der typisk være rigeligt med protein i dem, forklarer Tobias Schmidt Hansen.
Samme tendens gør sig gældende for jern, der bl.a. findes i bladgrønt (kål og spinat), bønner/linser, frø og kerner.
Argumenterne fortsætter i Tobias Schmidt Hansens bog om Den Plantebaserede Kost, som han har skrevet sammen med klinisk diætist Maria Felding: Vores traditionelle, animalsk baserede kostplan slider hårdt på kroppen, mens en plantedomineret ernæring trækker i den anden retning.
Men hvordan kommer man i gang? Selvom der er solid dokumentation for de positive effekter på helbredet, når du gennemfører en livsstilsændring i retning af plantedominerede måltider, kan det være svært at komme i gang.
Tobias Schmidt Hansen anbefaler en trin-for-trin-fremgangsmåde, hvor du kan komme godt i gang, før du prøver kræfter med de største forandringer.
– Start med ét måltid og byg ud derfra. Ofte er det lettest at lægge ud med en morgenmad uden animalske produkter, og når du har vænnet dig til det, kan du gå videre til frokosten. Dagens afsluttende måltid, hvor man ofte er i en social sammenhæng med sin familie, opleves som den største omvæltning. Så det giver mening, at det er den sidste, du ændrer, siger lægen.
Mens du på plantekost får rigeligt med bl.a. protein og jern trods udelukkelsen af de animalske fødevarer, får du stadig brug for enkelte tilskud, når du helt har sagt farvel til kød, æg og mælkeprodukter
Mange har sikkert hørt, man kan komme i underskud af vitaminet B12, som ikke findes i planteverdenen. Tobias Schmidt Hansen anbefaler en dosis på 50 mcg dagligt.
Som alle mennesker skal du også huske tilskud af D-vitamin i den mørke årstid. En vegetarisk kost har grundlæggende den effekt, at du styrker din krops egne, sunde funktioner. Og så nytter det naturligvis ikke meget, hvis man kommer i underskud af D-vitamin, som har afgørende funktion i mange mikroprocesser.
– Du skal også være opmærksom på jod og selen, som ikke altid findes i tilstrækkelig mængde i kosten. Find enten en multivitamin, som også indeholder jod og selen, eller vælg et godt tilskud.
– Det ikke nødvendigt at tage et kalciumtilskud, men det kræver, at man vælger en plantedrik med tilsat kalcium, og at man prioriterer dagligt at indtage rige kilder til kalcium som grønkål, sesamfrø, mandler og bælgfrugter, siger Tobias Schmidt Hansen.
Hvis du ikke allerede spiser tilskud af Omega-3, skal det også med på listen. Tobias Schmidt Hansen gør opmærksom på, at du kan få dækket det meste af behovet for de essentielle fedtsyrer ved at spise nødder og frø.
Om Tobias Schmidt Hansen
Uddannet læge fra Københavns Universitet 2014 og arbejder i almen praksis.
Formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin og forfatter til bøgerne Den Plantebaserede Kost (2020 – sammen med diætist Maria Felding) og Nødder og Frø (2022).