Multiresistent tuberkulose i Øst-Europa og Central-Asien øger faren for dødelige udbrud også i Vest-Europa, advarer Røde Kors og Verdens Sundhedsorganisationen, WHO.
”Situationen omkring multiresistent tuberkulose er uden tvivl den alvorligste siden 2. verdenskrig. EU-ledere må vågne op og ikke lade dette problem komme yderligere ud af kontrol”, siger en talsmand for Røde Kors. ResistenteIfølge WHO bliver cirka 450.000 mennesker hvert år smittet med tuberkulose i Europa og Central-Asien. Næsten 70.000 af dem er smittet med tbc-varianter, som er resistente overfor de to mest almindelige brugte medikamenter mod tuberkulose.”WHO har fundet høje niveauer af multiresistent tuberkulose i flere østeuropæiske lande, blandt andre Letland. Af de 20 lande i verden med flest tilfælde af tuberkulose, som er resistent mod to eller flere medikamenter, er de 14 i Europa eller Central-Asien – på dørtrinnet til EU”, siger Mario Ravglione, tbc-ansvarlig i WHO.Hver dag dør 5.000 mennesker over hele verden af tuberkulose. Det er f.eks. den mest almindelige direkte dødsårsag hos AIDS-smittede. Sundhedsorganisationer mener, at de økonomiske bevillinger til kampen mod tuberkulose må tredobles, hvis sygdommen skal holdes i skak.
Kilde: www.vg.no