Nyheder

Europæere bliver fede

30. april 2007

Flere og flere børn og voksne i Europa bliver overvægtige. Fede børn er en stor del af problemet.

Europæerne svulmer – især børnene. Antallet af overvægtige europæere stiger og især er denne kedelige trend præget af flere fede børn og ekstremt overvægtige voksne. Således lød der ifølge Reuters bekymrende toner på en netop overstået international fedmekongres i Budapest, hvoraf det fremgik, at “fedme er ved at nå epidemiske proportioner”.312 millioner af verdens 1,1 milliard overvægtige og fede mennesker bor i Europa. Af disse er cirka 11 millioner ekstremt fede. Mellem ti og 20 procent af europæiske mænd er decideret fede og knap halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtig.I Storbritannien er omkring 30 procent af børnene fede eller overvægtige og også i de sydeuropæiske lande er fedme og overvægt et stigende problem.

Kilde: Ugeskrift for læger.

Forrige artikelFitnesscentre for hjernetræning

Næste artikelKvinder, som ikke vil have børn