Få styr på dit CO2-udslip

Hvis du planlægger din mad og dit forbrug, så mindre havner i skralde spanden, kan du mindske dit personlige CO2-udslip betydeligt. Få tips til hvordan.

En lille brun plet på bananen eller en overfladisk skramme på æblet kan være nok til, at de ender i skraldespanden – i stedet for at få skåret pletten af. Tal fra Landbrugsrådet viser, at hver dansker i gennemsnit smed hele 63 kilo mad i skraldespanden i 2006.

Det er rester fra aftensmad, frugt og grønt, der er blevet dårlig eller rynket, en pakke pålæg, der har ligget i køleskabet for længe osv. De 63 kilo indeholder ikke gulerods- og kartoffelskræller eller andre rester.

Og alt det affald har en kæmpe indflydelse på CO2-udledningen.

Kød, ost og vin er de mest CO2 tunge

Alt det mad vi smider ud, har indirekte indflydelse på klimaet i den forstand, at det er årsag til et større CO2-udslip end nødvendigt.

Det koster CO2, at fødevarerne bliver produceret, pakket og transporteret til supermarkederne. Årsagen til, at især oksekød og ost er så CO2-tunge, er blandt andet, at køers tarmluft – ligesom andre drøvtyggere såsom geder og kvæg – består af metangas, der er en 23 gange mere kraftig drivhusgas end CO2.

Vinens bidrag til CO2-udledningen stammer fra den lange transport til Danmark. Enten via store forurenende fragtskibe eller med fly.

Planlægning af dit forbrug gør en forskel

Når maden havner i skraldespanden, er det ofte, fordi varerne bliver for gamle, at vi laver for store portioner eller køber forkert ind.

Det kan det godt betale sig at købe en mindre mængde ost, hvis man ikke får spist det hele, så den undgår at blive muggen og skal smides ud. Madrester fra dagen før, kan gemmes og spises dagen efter, eller fryses ned.

Har du en sjat rødvin tilbage i flasken, så lad være med at hælde den i vasken. Du kan fryse sjatten ned i isterningebakker og bruge den til en god sovs senere på måneden.

Som regel laver man hellere for meget mad, end for lidt mad. Det kræver et overblik og god planlægning for at forhindre, at man enten køber for meget ind eller laver for meget mad.

Spis lokalt frem for globalt

Varer, der er produceret i Danmark eller tæt på Danmark, udleder ikke lige så meget CO2 som andre varer på grund af den korte transport.

Det kaldes også for “food miles”. Det betyder dén distance en råvare tilbagelægger, før den når til dit måltid. Og der har du som forbruger et valg. Så brug nordiske fuldkornsprodukter som havre, byg, hvede og spelt, i stedet for ris der også udleder mere CO2 ved dyrkningen end de andre produkter.

Hvis der skal alkohol til maden, så vælg dansk øl frem for udenlandsk vin.

Spis også efter årstidens frugter og grøntsager, dvs. ingen kirsebær eller jordbær i december måned, for så skal de først transporteres ind i landet, hvilket er årsag til en større udledning af CO2.

Prioritér økologi

Økologi er ikke kun til fordel for din egen sundhed. For når du vælger at købe økologisk, vælger du også at støtte et bedre klima.

Økologisk landbrug giver bedre vilkår for livet i vandløb og søer, da landmanden ikke bruger kemiske sprøjtemidler, også kaldet pesticider. Desværre havner sprøjtegift fra det konventionelle landbrug i danske vandløb og åer.

Et andet princip i økologisk landbrug er økologernes afstandstagen fra kunstgødning. De økologiske afgrøder får kun kvælstof fra luften og fra forskellige slags naturlig gødning.

Derfor er risikoen for nedsivning af nitrat til grundvandet mindre, og vi kan få renere drikkevand.

Vidste du, at bare 1 liter økologisk mælk sparer 200 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte?

(Kilde: dr.dk) (Oprettet den 23. oktober 2009)