En af de mest udbredte fortrydelser på dødslejer siges at være manglende initiativ til at genoptage gamle venskaber. Et nyt studie konkluderer, at der ikke er så meget at frygte.
En af de mest udbredte fortrydelser på dødslejer siges at være manglende initiativ til at genoptage gamle venskaber. Et nyt studie konkluderer, at der ikke er så meget at frygte.
Sidder du nogle gange og tænker på en gammel ven, som du ikke har været i kontakt med i årevis? Så er du ikke alene. Vil du gerne genetablere kontakten – og afholder du dig fra det, fordi du er bange for, at det bliver akavet? Så er du bestemt ikke alene.
Frygten for at blive afvist er kendt for de fleste. Ny forskning afslører imidlertid, at du med fordel kan springe ud i det, skrive en sms, e-mail eller få ringet.
Studiet er offentliggjort i juli i tidsskriftet “Journal of Personality and Social Psychology”. Det viser, at folk ofte undervurderer, hvor meget deres venner og gamle bekendte værdsætter at høre fra dem.
– Hvis der har været nogen, som du har mistet kontakten til og tøvet med at række hånden ud til, bør du gå videre, og de vil sandsynligvis værdsætte det meget mere, end du tror, siger Peggy Liu, undersøgelsens hovedforfatter. Liu er lektor i forretningsadministration ved University of Pittsburghs Katz Graduate School of Business.
Forskerne gennemførte en serie på 13 eksperimenter med mere end 5.900 deltagere for at se, om deltagerne var i stand til at vurdere, hvor meget deres venner værdsætter, at de rækker ud, og hvilke kommunikationsformer der har størst indflydelse. I eksperimenterne brugte deltagerne telefonopkald, sms, e-mail, seddel eller en lille gave.
Forsøgene viste, at initiativtagerne væsentligt undervurderede modtagerens reaktion på deres udstrakte hånd.
– Det handler ikke så meget om de store følelser, vi kender fra vores nære forhold. Det handler mere om at skabe de små øjeblikke, hvor du fortæller en ven, at du tænker på vedkommende, siger Miriam Kirmayer, klinisk psykolog og venskabsekspert, der ikke var involveret i selve studiet.
Relationer, herunder venskaber, kan være en af de stærkeste indikatorer på, hvor sunde vi er, og hvor længe vi lever. De kan booste vores generelle velvære.
– Disse små kontakter med mindre på spil kan hjælpe til en styrkelse af en relation, få et venskab til at blomstre og bevare det over tid, siger Kirmayer.
Venskaber kræver næring. Men usikkerheder kan hæmme. Angsten for at blive afvist er ret almindelig.
– For at komme over ubehaget, skal du lægge mærke til de tankemønstre, der opstår, når du tænker på at kommunikere med en ven. Du skal prøve at modarbejde dem, siger Kirmayer.
Mønstret kan omfatte ideer om, at en ven bekymrer sig mere eller antagelsen om, at interessen ikke er gengældt.
Den mest almindelige frygt er tanken om afvisning. Men når du fokuserer på muligheden for afvisning, kan du fratage dig selv nære venskaber og gode oplevelser. Det er umuligt at undgå afvisninger, så det handler om at lære, hvordan du kan være okay med det. Du skal være mere modstandsdygtig.
– Du kan også bekæmpe frygt ved at sætte dig selv i dine venners sted og tænke på, hvordan de ville have det, hvis de modtog kontakten. Hvis du gør det, kan det hjælpe dig med at gøre op med antagelsen om, at det vil gå dårligt, hvis du rækker ud, siger Marisa Franco, psykolog og assisterende klinisk professor ved University of Maryland.
Den seneste forskning evaluerede ikke virkningerne af at nå ud på sociale medieplatforme, og venskabseksperter har modstridende meninger om, hvor meget sociale medier kan gøre en forskel, når de kommunikerer med en gammel ven.
– For dem, der ikke er klar til at sende sms’er eller ringe til deres venner ud af det blå, kan kommentarer eller svar på sociale medier være et godt sted at starte, siger Franco.
Brug af sociale medier er dog ikke den mest naturlige form for kommunikation og kan ofte føre til samtaler på mere overfladeniveau, mener Akbari.
– Vi opfatter let kommentarer på sociale medier som personlig kommunikation frem for de løsrevne holdningsudvekslinger, de rettelig er, siger hun.
Selvom kommunikation via sms eller e-mail ikke er så upersonlig som sociale medier, anbefalede Akbari folk at ringe til deres venner. Det kan føles akavet at tage telefonen og foretage et opkald, men forbindelsen vil sandsynligvis være mere ægte, tilføjede hun.
Yngre generationer er blevet vænnet til at kommunikere på en måde, der ikke sker i realtid. Derfor kan de føle præstationsangst, når de tager telefonen.
– Hvis vi taler i telefonen eller ansigt til ansigt med nogen, har vi en dialog. Du kan svare. Jeg kan sige noget. Der er ingen form for forsinket ‘jeg vil tænke over det’, ‘jeg skal sige det helt rigtige’ eller ‘jeg kan nemt melde mig ud, hvis det får mig den mindste smule ubehageligt, siger Akbari.
Er du ikke helt klar til at ringe? Så kan du skrive et taknemmelighedsbrev, mener Harry Reis, psykologiprofessor og dekanprofessor i kunst, videnskab og teknik ved University of Rochester. At praktisere taknemmelighed har vist sig at føre til “faste og sikre sociale relationer,” ifølge en undersøgelse fra 2021 fra Journal of Applied School Psychology.
Den nye undersøgelse kan hjælpe med at berolige den angst, som folk står over for, når det kommer til at kontakte venner, mener Akbari.
– Den primære måde, folk når ud på, er gennem digitale kommunikationsmidler, er det værste, der kan ske er, at modtageren ikke reagerer. Du får på en måde dit svar på, hvordan den person ser på dig. Du flytter din opmærksomhed til en anden, der vil være mere anerkendende, som vil gengælde din interesse, siger Akbari.
Du kan læse hele studiet her.
Kilde: CNN Health
Forrige artikelFermenteret mad giver en sundere mave
Næste artikelSådan håndterer du bedst hvepseplagen