Temperament? Få styr på din indre termostat

Af: Lise Baltzer

Foto: Shutterstock

Har du også temperament og flyver op under loftet, når andre ikke lever op til dine forventninger? Eller møder du det med forståelse og ro? De fleste af os vil gerne det sidste, men får alligevel gjort det første, fordi vores indre termostat ikke er reguleret ordentligt ind.

Mette er (stadig) rasende. Hjertet hamrer i brystkassen, og knoerne er hvide af spænding. Mikkel har lige ringet for at aflyse aftalen i aften. Overarbejde. Igen-igen. ”Han kunne bare ikke sig nej til sin chef,” havde han klynket. Vrøvl. Selvfølgelig kunne han da sige ’nej’. Og han ikke bare kunne have sagt det. Han burde have sagt det!

”Hvis det skal være på den måde, så kan vi ligeså godt slutte det her forhold nu,” havde Mette hørt sig selv tordne ind i telefonen, mens billederne af aflysningen for tre uger siden strøg igennem hendes hoved sammen med snapshots af forældrene, der glemte hendes 14-års fødselsdag – og veninden, der droppede hende i fjerde.

De fleste af os kender til, at vi reagerer impulsivt, vores temperament løber af med os – og vi får sagt eller skrevet noget, som vi senere fortryder. I hvert fald engang imellem: Der fløj en finke af panden. Fjeren blev til ti høns (eller fyrre). Og nu er det for sent at trække de hårde eller sårende ord tilbage. Men hvad er det i grunden, der sker, når vi reagerer voldsommere end situationen tilsiger?

Og hvad kan vi gøre ved vores temperament?

Den indre termostat – hold den på behagelig!

Vi har alle en form for ”indre termostat”: Det er den, der ”regulerer” vores følelser, sådan at de ikke stryger helt op under loftet – eller ned i kulkælderen.

Hos nogle mennesker fungerer den indre termostat relativt godt. Der bliver hverken for varmt eller for koldt indeni. Negativitet kan opstå, men den ”klistrer” ikke.

Hos andre mennesker fungerer termostaten knapt så godt … Eller måske fungerer den nærmest slet ikke. De fleste af os har en termostat, der ligger et sted ind imellem.

Men vi alle kan lære, hvordan vi kan få en mere velfungerende indre termostat og et sindigt temperament, der gør livet tilsvarende mere behageligt – og humøret mere stabilt.

Følelsesmæssig regulering – et forskningsfelt

Inden for psykologien kaldes forskningsfeltet ”følelsesmæssig regulering”. Og forskningen viser, at det i realiteten blot kræver et par enkle mentale greb, hvis vi skal undgå at ryge op i det røde felt eller ned i kulkælderen.

Men det, der er brug for, kan umiddelbart virke paradoksalt … Vi har nemlig brug for på én og samme tid at kunne se og slippe de negative ting, der dukker op indeni.

For det første har vi brug for at kunne se og ”navngive” de forskellige følelser, vi får besøg af i en potentiel ophedet situation. Problemet er, at det ikke hjælper særligt meget at blive opmærksom på følelserne, når de først er dampet af (det er ellers det nemmeste). Næ, vi har brug for at få øje på følelsen, mens den ”spiller” i os. For det andet har vi brug for at afbryde den (ofte) lange hale af ekstra-associationer, der som regel dukker op i kølvandet på en vanskelig følelse.

For Mettes vedkommende: At genkalde sig alle de gange, hvor hun tidligere er blevet svigtet af folk, hun holdt af, forældrene og veninden, vil ikke hjælpe hende til at handle mere konstruktivt eller med mindre temperament i den nuværende i situation. Tværtimod. Det vil kun føje spot til skade.

Lad os se, om vi kan samle det i en opskrift på, hvordan vi holder hovedet koldt og hjertet varmt i potentielt ophedede situationer.

Tilbage-til-roen – sådan gør du!

1) Læg mærke til, hvilken følelse, der er i spil i dig – i det øjeblik, hvor følelserne dukker op indeni.

2) Sæt ord på følelsen (indeni). Kald ”trolden” ved rette navn. For eksempel ”vrede”, ”ked-af-det-hed”, ”frygt”.

3) Hold det simpelt. Undlad at brygge videre på følelsen indeni. Sig med andre ord nej tak til den lange hale af negative associationer, der følger i kølvandet på følelsen (i Mettes tilfælde: Billederne af forældrene, der glemte hendes 14-års fødselsdag. Veninden, der droppede hende etc.)

Hele processen kræver maksimalt et par sekunder – og et par dybe vejrtrækninger.

Lyder det svært? Øvelse gør mester. Og … Livet er som regel generøst med situationer, hvor vi kan øve netop dette.

Den indre frihed til at vælge

Men hov … ”Svarer det ikke til at undertrykke sine følelser?” vil Mette eller andre temperamentsfulde sjæle måske spørge. Fejer hun ikke følelserne ind under gulvtæppet for at se dem vælte ud på et andet tidspunkt?

Vi undertrykker følelser, når vi vender det blinde øje til dem (”Hvem vred? MIG?”). Der er flere grunde til, at det ikke er en god idé. Konstant undertrykkelse af følelser kan med andre ord have en række negative konsekvenser.

En utilsigtet konsekvens af at undertrykke sine følelser er, at undertrykte følelser ofte virker bag om ryggen på os. Hvis Mette for eksempel nægter at se den vrede, der dukker op i løbet af telefonsamtalen, risikerer hun at afreagere på den en time senere – for eksempel ved at overfuse sin datter for at spilde et glas mælk!

Endelig er der meget, der tyder på, at undertrykkelse af følelser kan føre til stress og sågar visse fysiske sygdomme. Men det er ikke det, der sker, når vi bruger ”tilbage-til-roen”-opskriften ovenfor. Her ser vi rent faktisk følelsen, hvilket er det modsatte af at undertrykke den. Når vi har set følelsen, har vi den indre frihed til at vælge om, hvornår og hvordan vi eventuelt vil give udtryk for den. Eller om det måske er mere hensigtsmæssigt at lade sagen ligge.

Mennesker med en dårligt fungerende indre termostat har ikke denne indre frihed. Endnu … for vi kan alle lære det. ”Tilbage-til-roen” er en hjælpsom opskrift.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*