Oplever du pludselig og kraftig tissetrang? Tisser du hyppigere, end du plejer, og kan du ikke altid holde dig? Så lider du muligvis, ligesom 500.000 andre danskere, af inkontinens eller overaktiv blære. Men der findes heldigvis ting, du kan gøre for at kontrollere din vandladning – blandt andet igennem dine livsstilsvaner.
Blæren er et hulorgan, som opsamler urin dannet i nyrerne. Der er den ydre muskel, som vi selv kan kontrollere, mens den indre muskel er ukontrollerbar. Når trykket i blæren begynder at stige, dvs. når den indeholder 2,5-5 dl urin, vil nerver i blæremusklen sende signaler til hjernen om, at det er tid til tømning, hvilket vi oplever som tissetrang.
Her vil man normalt kunne holde trangen tilbage, indtil man har fundet et toilet, hvorefter man tillader blæretømning ved at kontrahere blæremusklen og ved at få den ydre muskel i urinrøret til at slappe af. Herefter lukkes urinrøret igen. Bindevæv og bækkenbundsmuskler holder blæren på sin plads, og denne støtte er vigtig for at undgå inkontinens. Det er derfor vigtigt at træne sin bækkenbund.
Mange mennesker tisser af, inden de skal ud af døren, eller hvis de er ude og kommer forbi et toilet – det er en vane, som mange af os lærer fra barns ben og fører med videre i voksenlivet, men i virkeligheden anbefales det, at man ikke går på toilettet, før trangen virkelig er der. Det kan nemlig føre til, at man med tiden vil føle tissetrang ved lavere fyldningsgrad i blæren.
Kosten spiller en rolle i næsten alting – og en overaktiv blære er ingen undtagelse. Drikkevarer som juice, kaffe og alkohol kan vænne blæren til at skulle tømmes oftere. Derudover anbefales det at spise mindre kolesterolrige-, sukker- og fedtholdige fødevarer, da det bidrager til at holde blæren ustabil.
Det er også vigtigt, at man holder sig sund og slank, da eksempelvis rygning, der ofte medfører øget hostetendens og overvægt, øger trykket på blæren og derved påvirker din tissetrang.
Føler man sig stresset og urolig, kan blæren også blive det. Vandladningstrangen stiger, når man oplever angst, bekymringer og stress. Ved at blive god til at bevare roen selv i stressede situationer, vil ens blære også blive bedre til at forholde sig i ro.
– Borgerne selv går med problemerne i år til årtier, før de henvender sig med problemerne, så vi som fagfolk skal være mere opmærksomme på at spørge ind til disse problemer, normalisere det at tale om det og hjælpe disse borgere. Man kunne ønske sig, at området generelt fik en meget større bevågenhed fra beslutningstagernes side, siger Gunnvor Nicolajsen, uroterapeut og fysioterapeut.
Hun finder det besynderligt, at man fra beslutningstageres side ikke har et større fokus på urininkontinens og andre vandladningsforstyrrelser.
Det er en meget omkostningstung post for det offentlige alene med tanke på de store beløb, der bruges til inkontinens-hjælpemidler. Dertil kommer medicinudgifter til borgere med gentagne blærebetændelser og udgifter i forbindelse med benbrud efter faldulykker, som tit opstår, når der er tale om unormalt mange natlige vandladninger.
Kilde:
Forrige artikelSødemidler feder ikke – men er de helt uskadelige?
Næste artikelSunde snacks – til den lille sult, mod sukkertrang og på farten