Tema

Får dit barn vand nok?

En drikkedunk i tasken sikrer, at dit barn får nok væske. Men overvej nøje, hvilken drikkedunk du vælger – og hvad du putter i.

Foto: Shutterstock
15. august 2022

En god drikkedunk i tasken er bedre end et barn, der glemmer at drikke tilstrækkeligt og får en dårlig dag. Men overvej nøje, hvilken drikkedunk du vælger – og hvad du putter i.

Vand er livsvigtigt. Det ved du. Vidste du også, at omkring 60% af dit barns krop er vand? Vand er langt fra bare et fyldemiddel. Det har rigtigt mange livsvigtige funktioner. Når vi er sunde, raske og velhydrerede, er vandindholdet i blodet 92%. Det er med til at regulere kroppens temperatur, holde fordøjelsen i gang, rense kroppen gennem nyrerne og huden, holde hjernen velfungerende og meget mere.

Dit barn og du selv mister vand fra kroppen hver dag gennem sved, urin og åndedræt. Det er derfor afgørende for kroppen, at der tilføres tilstrækkeligt rent vand hver dag.

Hvor meget vand har dit barn brug for?

Dit barn har forskelligt behov for væske, alt efter hvor aktivt det er, og selvfølgelig årstiden. Som tommelfingerregel kan du gå ud fra følgende: Et barn på 5 kg har brug for ca. 500 ml, et barn på 10 kg har brug for ca. 1 liter væske, et barn på 20 kg har brug for ca. 1,5 liter væske og et barn på 30 kg eller mere skal have ca. 1,5-2 liter.

Tegn på, at dit barn drikker for lidt, kan være træthed, mathed, hovedpine, tørre læber og slimhinder, pjevset, samt hvis barnet tisser mindre end normalt eller at urinen bliver meget koncentreret og mørk gul.

Hvis ikke dit barn drikker vand nok

Vand er som skrevet uhyre vigtigt for dit barns sundhed og trivsel. Hvis dit barn ikke får opfyldt sit behov for væske, kan det resultere i forskellige problemer. De fleste ved godt, at voldsom væskemangel i form af dehydrering er farligt og kan i allerværste tilfælde medføre dødsfald. Men ikke alle ved, at bare en smule for lidt væske også kan have negative konsekvenser.

  • For lidt væske kan betyde, at tarmens indhold bliver tørt og knoldet, da kroppen forsøger at trække mest mulig væske ud af tarmindholdet og tilbage i kroppen, mens det passerer igennem tyktarmen. Det giver en øget risiko for forstoppelse.
  • For lidt væske kan gøre det svært for huden at holde sig fugtig, smidig og elastisk.
  • For lidt væske kan betyde, at slimhinderne i kroppen bliver udtørrede. Dermed kan de ikke i optimal grad beskytte kroppen mod sygdomme og infektioner.
  • For lidt væske gør det svært for nyrerne at rense tilstrækkeligt med affaldsstoffer ud af kroppen.
  • For lidt væske påvirker blodets arbejde med at transportere livsvigtige stoffer rundt i kroppen og fjerne affaldsstoffer igen. 95% af blodet er vand.
  • For lidt væske gør det sværere for hjernen at fungere optimalt. 85% af hjernen er vand. Et studie fra USA har vist, at skolebørn, der drak tilstrækkeligt vand, var bedre til at multitaske og til at skifte fokus.

Er det svært at få dit barn til at drikke nok?

Nogle børn får ikke drukket vand nok af sig selv igennem dagen. Der er flere tricks, som kan hjælpe til at få mere vand indenbords i kroppen.

En god og nemt håndterlig drikkedunk med rent vand, som følger barnet i løbet af dagen, kan sørge for mange små slurke, der tilsammen gør en forskel. Se mere om valg af drikkedunk senere i artiklen.

Gør vandet mere spændende med ”infused water”. ”Infused water” laves ved at tilsætte krydderurter, frugt og grønt til vandet og lade det trække kortere eller længere tid. Lidt frisk mynte og et par tynde skiver økologisk appelsin giver f.eks. lidt frisk smag til vandet og gør det også smukt at se på i en klar glaskande.

Drik te – enten kold eller varm. Vælg gerne en økologisk ren frugtte eller en urtete fra en producent, der tjekker for indholdet af pyrrolizidin-alkaloioder (PA) i deres te (f.eks. Naturdrogeriet).

Andre muligheder for at tanke kroppen op med væske

Nogle madvarer indeholder forholdsvist meget væske. De kan også biddrage til dit barns væskeindtag. Melon, agurk og jordbær er både lækre og meget væskeholdige. De kan også fryses ned i mindre stykker og bruges som isterninger, der gør vandet mere spændende at drikke.

Nogle retter som suppe, smoothies, grød og mos kan også være med til at tilføre væske til dit barns krop.

Hvad med juice? Frugtjuice købt i butikker har meget høj i frugtsukker-koncentration. Det påvirker kroppens blodsukker og insulinproduktion, hvilket ikke er godt for hverken hjerne, immunforsvar, søvn eller generel sundhed. Det kan derfor ikke anbefales. Hvis I selv har en juicer, kan I lave friskpressede juicedrikke med en blanding af grøntsager og juice. Det giver knap så voldsom en blodsukkerbelastning og giver også flere bevarede vitaminer og næringsstoffer.

Vær opmærksom på, at juice påvirker tændernes emalje. Det skal derfor ikke drikkes i løbet af en hel dag, så tænderne bliver konstant badet i juice. Drik et glas juice og put så vand i drikkedunken til resten af dagen.

Undgå saftevand

Det kan være fristende at servere saftevand for dit barn for at få barnet til at drikke mere. Det er dog ikke en god idé, tværtimod.

Saftevand lavet på sødemidler som aspartam, acesulfam m.fl. er ikke et godt valg. Sødemidlerne har vist at have en negativ indvirkning på tarmens bakterier, som er ultra vigtige for immunforsvar, hjerne mm. Saftevand lavet med sukker påvirker kroppens blodsukker og dermed insulinproduktion. Det har betydning for immunforsvar, søvn, hjernens funktion mm.

Hvis I på nuværende tidspunkt bruger saftevand i det daglige, så lav gradvist blandingen tyndere og tyndere, til I er helt ude af det. Gem saften til særlige lejligheder som fødselsdage. Det samme gælder selvfølgelig for sodavand.

Hvilken drikkedunk skal du vælge?

Når du vælger drikkedunk til dit barn, så vær opmærksom på at vælge én uden skadelig kemi. Danske forskere har været med til at udvikle metoder, hvor de kontrollerer vand for flere kemiske stoffer på én gang. De har bl.a. testet vand, der har stået ét døgn i en drikkedunk. Nogle drikkedunke afgiver mange forskellige kemiske stoffer til vandet, og heriblandt kan der være potentielt skadelige stoffer. Blandt de giftige stoffer i vandet er foto-initiatorer, som man ved har potentielt sundhedsskadelige effekter f.eks. hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Samtidig har forskerne fundet forskellige plast-blødgørere, antioxidanter og slipmidler plus Diethyltoluamid (DEET), der er kendt som det aktive stof i myggespray.

Hvis en drikkedunk bliver slidt f.eks. efter gentagne vaske i vaskemaskinen, tyder undersøgelsen på, at den frigiver mere kemi. Vær også opmærksom på, at der vil sidde rester af den sæbe, du bruger i opvaskemaskinen. Vælg derfor opvaskemidler med mindst mulig kemi.

De bedste valg er at vælge glas eller rustfrit stål. Ulempen er selvfølgelig at glas er tungt og kan gå i stykker. Det findes dog også med beskyttelse omkring som f.eks. kork samt lavet i glas, der er meget brudsikkert. Rustfrit stål vejer ligesom glas mere end plastik med de findes i flotte designs, der kan være populære hos dit barn.

Hvis du vælger en drikkedunk af plast til dit barn, så vælg flasker, der er 100% fri for Bisphenol-A, PVC, phthalater og tungmetaller. Ofte er det de bløde plastflasker, der indeholder flest kemiske stoffer.

Kemikalier i drikkeflasken

To kemikere fra Københavns Universitet har undersøgt, hvilke kemiske stoffer som populære typer sportsdrikkedunke af blødt plast afgiver til vand.

– Vi fandt et væld af kemiske stoffer i drikkevandet efter 24 timer i dunkene. Der var hundredvis af stoffer i vandet – heriblandt stoffer som er potentielt sundhedsskadelige. Og efter en tur i opvaskemaskinen var der flere tusinde, fortæller Jan H. Christensen, professor i miljøkemi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Sammen med sin forskerkollega, postdoc Selina Tisler, påviste han over 400 forskellige stoffer som kom fra flaskernes plastmateriale, og over 3.500 stoffer, der stammede fra sæben i opvaskemaskinen. En stor del af dem er ukendte stoffer, men selv blandt de stoffer, som er identificeret, kender man ikke giftigheden af mindst 70 procent.

De fleste kemikalier var der altså stadig efter maskinopvask og også ekstra skylning. Og de giftigste stoffer kom der faktisk flere af, efter flasken havde været i opvaskemaskinen – formentlig fordi vasken slider på plastmaterialet og dermed øger afsmitningen, siger Selina Tisler. Hun understreger at de endnu ikke kan konkludere om vandet i drikkedunkene er sundhedsskadeligt.

– Men problemet er, at vi ikke ved det. Og i udgangspunktet er det ikke særlig fedt at drikke hverken sæberester eller andre kemikalier, siger hun.

– Vi går så meget op i lavt indhold af pesticider i vores drikkevand. Men når vi så kommer vandet i en beholder, som vi drikker af, tilfører vi intetanende hundred- eller tusindvis af stoffer til vandet. Selvom vi endnu ikke kan sige om stofferne i drikkedunkene påvirker vores helbred, vil jeg i al fald selv bruge en glasflaske eller en kvalitetsflaske af rustfrit stål fremover, supplerer Jan H. Christensen.

Kilde: Magasinet Krop+fysik/science.ku.dk, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Resultaterne fra studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Hazardous Materials.

Drik selv vand 

At lære sit barn at drikke vand er en fantastisk vane. Vær selv en rollemodel og drik vand sammen med barnet. Børn gør, som du ved, sjældent det vi siger, men ofte det vi gør.

barn der drikker vand

Forrige artikelRegioner og kommuner stævnet af vegetarer

Næste artikelSkyr rørt med hørfrøolie

Anette Straadt

Sundhedsplejerske
Skribent på Naturli siden 2011.