Får du næring nok? Og er det den rette?

Af: Malene Tonung

Foto: AdobeStock

Hvorfor bruge penge på næring, som den vi finder i maden? Og hvorfor bruge ekstra på den rette slags? Det er spørgsmål, som bliver stadigt mere aktuelle i takt med, at vi tydeligvis ikke får det, vi har behov for.

At skaffe sig viden om mad og næringsstoffer er en broget affære. Fra officiel side behandler man mest kost som noget med energi og kalorier i, fra alternativ side er der en bredere forståelse for, at næringsstofferne i maden kan både forebygge og i nogle tilfælde helbrede.

Hos den engelske virksomhed Cytoplan, der bl.a. producerer Nature’s own kosttilskud, har tilgangen til næringsstofferne altid været, at mangel på dem kan føre til sygdom. Gennem årene har denne tilgang ført til nogle spændende tilskud, men også en opfordring til at se stadigt mere specialiseret på de mennesker, der rammes af mangelsygdomme. Vi er nemlig ikke ens, og derfor er behandlingen heller ikke altid den samme.

Kosttilskuddene fra Nature’s own er altid produceret ud fra princippet om, at det er fødevarer. Kroppen skal kunne genkende tilskuddet som fødevarer og behandle det derefter. Men hvorfor ikke bare spise fødevarerne?

Grøntsagerne har mistet næring

Cytoplan har sammenholdt data om fødevarer og holdt dem op mod fordums tids undersøgelser af fødevarer. Og der ER sket noget med indholdet. Data samlet i England viser f.eks. at gulerødder mellem 1936 til 1987 har mistet 92 pct. af indholdet af calcium, tre fjerdedele af magnesium-indholdet og 88 pct. af jern-indholdet. Og de andre grøntsager følger desværre denne udvikling. Samtidig viser vores fødevareindtag, at vi gennemsnitligt spiser 60 pct. kød og 40 pct. grøntsager i dag, hvor det forholdt sig lige modsat i 1940’erne.

Denne udvikling fører i alt for mange tilfælde til skjulte mangelsygdomme, for selvom vi indtager rigeligt med kalorier og protein, så kan for lidt af et enkelt næringsstof medføre et kompromitteret immunforsvar, hvor infektioner eller autoimmune sygdomme kan få fat.

Sygdomme i stigning

En gennemsnitlig vestlig kost indeholder desværre ikke næringsstoffer i de mængder, vores kroppe er skabt til at fungere optimalt på. Helt almindelige vitaminer som A- og E-vitamin samt mange spormineraler mangler i mængder, der på sigt kan føre til sygdom.

Siden 1950’erne har sygdomme som demens, hjertekarsygdomme, astma, diabetes 2 og kræft været i konstant stigning. Årsagerne skal højst sandsynligt findes flere steder, men et utilstrækkeligt næringsindtag giver ikke kroppen mange chancer for at forebygge og stå imod.

Til gengæld er det måske ikke altid løsningen blot at supplere med store dosis af enkeltvitaminer. I hvert fald er forskningen tvetydig, og højst sandsynligt fordi syntetisk fremstillede vitaminer kan være svære for kroppen at optage – og samtidig øger risikoen for overdosering.

Vores gener har betydning for optagelsen

Kosttilskud i såkaldt foodstate og wholefood-udgaver indeholder oftest mindre mængder vitaminer og mineraler, men i ’fødevare-form’ som lettere optages, hvorved kroppen ikke behøver de samme høje doser som i en syntetisk udgave.

Et andet vigtigt dilemma mellem de syntetiske og naturtro vitaminer som i Nature’s own er selve formen af vitaminer, der faktisk modtages forskelligt fra krop til krop. Nogle af os er gode til at omsætte forskellige former til det stof, kroppen skal bruge, andre knapt så heldige. Vores fordøjelse og sundhedstilstand spiller ind her, men det gør vores gener så sandelig også – nogle genmutationer betyder, at vi har større behov for ekstra af nogle næringsstoffer, som vi er dårligere end andre til at omsætte.

Mere syg af nogle tilskud?

Et eksempel på, hvor forskelligt vores kroppe fungerer, er methylering. Det er en proces, hvor kroppen omdanner aminosyrer fra mad til forskellige vigtige stoffer for flere af kroppens processer. En helt almindelig genmutation betyder dog, at mange slet ikke er i stand til at omdanne f.eks. det inaktive folinsyre (som alle gravide anbefales at få ekstra af) til folat, som er den form kroppen skal bruge. Methyl-folat, som er den naturlige form, kan til gengæld sagtens optages – genmutation eller ej.

Når kroppen ikke kan omdanne f.eks. folinsyre stiger indholdet af homocystein – en anden aminosyre – som vi producerer i kroppen, der er kendt for at kunne bidrage til dannelsen af åreforkalkning og blodpropper. Denne inflammatoriske proces kan altså bidrage til, at du i stedet for mere sundhed, risikerer at blive mere syg af dit tilskud.

Med denne viden i baghovedet kan det altså betale sig at se individuelt på sundhed og næringsbehov – og helt sikkert at søge sine kosttilskud og sin kost med vægt på kvalitet.

1 kommentar

  • Kristiansen siger:

    Det ville være rigtigt godt hvis I kunne guide os til hvilke produkter der er naturlige som kan anbefales at bruge og i hvilke mængder de bør indtages for at virke bedst.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *