Fælles måltider forhindrer spiseforstyrrelser
Aftensmad i familiens skød gør børn mere modstandsdygtige overfor at udvikle spiseforstyrrelser.
En større undersøgelse foretaget af Harvard University i USA viser, at børn, der spiser sammen med familien hver aften, sjældnere udvikler spiseforstyrrelser senere i livet, end børn, der spiser alene.
I hvert fald er sammenhængen mellem familiens spisevaner og unge menneskers risiko for at udvikle bulimi og spiseanfald slående.
Undersøgelse af spiseforstyrrelser
Forskerne har fulgt 7000 piger og 6000 drenge i fem år. Fra børnene var ni til fjorten år, er de hvert år blevet undersøgt. Ved de to sidste undersøgelser interesserede forskerne sig for spiseforstyrrelser, som de 13-14-årige derfor blev spurgt om. Forskerne fandt for få tilfælde af anoreksi til, at de kan sige noget om denne lidelse, men der var desværre rigeligt med symptomer på bulimi og spiseanfald.
Fra de tidligere undersøgelser kendte forskerne til familiens spisevaner, og de kunne nu sættes i relation til spiseforstyrrelsen.
Forskerne registrerede også tilfælde af slankekure hos de unge, fordi man tidligere har set en forbindelse mellem at gå på slankekur tidligt i livet og en større risiko for at udvikle spiseforstyrrelser senere.
Få fælles måltider hos bulimikere
Ifølge forskerne var der en stor sammenhæng mellem, hvor ofte børnene spiste fælles med familien og deres risiko for at udvikle spiseforstyrrelse eller en tidlig slankekur med risiko for senere spiseforstyrrelse.
De unge, der som 13-14-årige havde udviklet bulimi, var i langt højere grad fra familier, der aldrig eller sjældent spiste aftensmad sammen.
Undersøgelsen viste altså, at de unge, der i 13-14 års alderen havde udviklet bulimi, i langt højere grad havde levet i familier, hvor man aldrig eller sjældent spiste aftensmad sammen. Jævnaldrende uden spiseforstyrrelser spiste aftensmad med deres familie de fleste eller næsten alle dage i årene op til.
Langt under halvdelen af unge, der led af bulimi, havde haft så faste aftensmåltider med familien. Denne sammenhæng kunne ses hos både drenge og piger.
Spiseforstyrrelser skal undersøges mere
Om det er fællesmåltider, der i sig selv har indflydelse på færre spiseforstyrrelser, eller om det er den familiestruktur, der ligger bag, der har indflydelse på udviklingen af spiseforstyrrelser, mangler forskerne stadig svar på. Derfor må der fortsat mere forskning til.
Herhjemme udvikler op mod 5 pct. af pigerne en spiseforstyrrelse som anoreksi eller bulimi – tallet er ca. 3 pct. for drengene. Det er den tredjehyppigste dødsårsag blandt europæiske teenagere – kun overhalet af ulykker og kræft.
De mest almindelige spiseforstyrrelser:Anoreksi. Den ramte spiser alt for lidt til at opretholde vægt og på sigt kropsfunktioner. Den ramte bliver tyndere og tyndere og dør i værste fald af sygdommen. Bulimi. Den ramte får spiseanfald, hvor store mængder – ofte kager og slik – spises. Modsat anorektikeren kan bulimikeren ikke styre spisetrangen. Alligevel tager bulimikeren ikke på, fordi der på samme tid udvises vægtkontrollerende adfærd – ofte fremprovokerede opkastninger, store mængder afføringspiller eller voldsom motion. Metoderne kan på længere sigt skade kroppen voldsomt. Spiseanfald. Den ramte spiser ligesom bulimikeren ukontrollabelt og kan efterfølgende have vægtbegrænsende adfærd. Men de store mængder mad fører til vægtøgning og måske fedme over tid. Kaldes også tvangsspisning, fordi de ramte oplever det som om de voldsomme mængder mad bliver tvunget ind af indre kræfter. Den tiltagende vægt skader både fysisk og psykisk. |
Kilde: Videnskab.dk
(Oprettet den 23. august 2010)
Naturli udkommer 8 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
