Udsæt rynkerne, hårtabet og den slappe mave. Forsøg med aber viser, at en lavkaloriekur har stor effekt på abernes udseende og energi.
28 år, men gammel at se på. Fjæset fuld af rynker, slap mave og hårtab. Sådan er virkeligheden for en af de rhesus-aber, der hører til i et amerikansk forskningscenter for aber – Wisconsin National Primate Research Center.
I et bur ved siden af sidder en anden abe. Frisk og ung at se på. Fuld af liv. Han ser meget yngre og mere levende ud end sin nabo. Men skindet bedrager. Han er nemlig den ældste af de to.
Forskellen på de to aber er ikke kun udseendet og energi. De spiser meget forskelligt.
Mindre mad
Laboratoriet fodrer den ene gruppe aber med 30 pct. færre kalorier end normalt for en abe. Det sikres, at de, på trods af den beskedne mængde kalorier, alligevel får de vitaminer, mineraler etc., de har brug for.
Og efter abernes udseende af dømme, ser det ud til, at et begrænset indtag af kalorer har kraftig effekt.
Formålet med at undersøge en kalorie-begrænset kurs effekt er også at afdække, hvilken betydning kuren har på sygdomme som Alzheimer, sukkersyge, hjertesygdomme, Parkinson og kræft.
Forskerne bag undersøgelsen fastslog tidligere i år, at det ser ud til, at begrænset indtag af kalorier har større positiv effekt på aldersbetingede sygdomme end motion.
Aberne i laboratoriet lever i gennemsnit 27 år. Og forsøget har nu varet så længe, at forskellene i levetid begynder at vise sig. 90 pct. af aberne på lavkaloriediæt er levende endnu. Det er kun 70 pct. af de aber, der spiser normalt.
Klide: Jyllands-Posten