Kun hver fjerde af landets 12-årige piger er i dag vaccineret mod livmoderhalskræft. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. Det er en halvering siden sidste år.
Faldet i brugen af HPV-vaccinen kan hænge sammen med den massive debat om bivirkninger ved vaccinen.
Flere piger har oplevet bivirkninger som besvimelser, neurologiske symptomer og kraftig hovedpine, efter de har fået vaccinen. Symptomer, der gør det svært for pigerne at passe deres skole og fritidsinteresser. Sundhedsstyrelsen har i alt modtaget 1790 indberetninger om bivirkninger, hvoraf 666 klassificeres som alvorlige. Det kan være årsag til, at flere forældre ikke tør lade deres døtre få vaccinen i dag.
Naturli har tidligere skrevet om 16 årige Sidsel Lee, der, for et par år siden, pludselig begyndte at få hyppige anfald af svimmelhed og feber samt udmattelse. Efter en lang periode med lægebesøg, der ikke gav nogen resultater, fandt hendes mor en sammenhæng mellem Sidsels symptomer og HPV-vaccinen. For hende hjalp homøopati – en tre måneders hård udrensningskur.
Du kan læse Sidsels historie her: Homøopati hjalp Sidsel mod HPV-bivirkninger
På trods af de mange indberetninger om bivirkninger erkender Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen fortsat ikke en sammenhæng mellem symptomerne og HPV-vaccinen.
Sundhedsstyrelsen har lavet nye anbefalinger til håndtering af de bivirkningsramte piger. De ønsker fokus på behandling af pigernes symptomer frem for at kigge på årsagen. Det møder kritik hos HPV-Update, en specialkreds under Dansk Handikap Forbund.
– Vi er forundrede og meget triste over Sundhedsstyrelsens udmelding. De fravælger jo en dybere undersøgelse af sammenhængen til vaccinen. Det skaber fortsat stor utryghed, fordi pigerne jo føler sig invalideret af HPV-vaccinen, siger talsperson for HPV-Update Trine Larsen til Politikken.
Kilder: politikken.dk, lægemiddelstyrelsen.dk, ssi.dk
Forrige artikelD-vitamin til gravide kan redde småbørn fra astma
Næste artikelMissede du pandekagedag? Bare rolig..