Jeg er kvinde, fylder 55 i år og har nu siden mit 52. år haft en hormonspiral, som blev sat op efter en operation med fjernelse af et stort fibrom samt udskrabning pga. 8 mdrs. uafbrudte og smertefulde blødninger. Jeg var “så småt” ved at gå i overgangsalderen den gang. Har ikke blødt siden en måned efter spiralen, så jeg har haft den godt i godt og vel 2 år nu.
Den seneste måned har jeg fået smerter, tyngdefornemmelser og næsten følelsen af at “tabe underlivet”. Samtidig har jeg tænkt på, at jeg lige præcis i den tid, jeg har haft spiralen, har haft tiltagende led- og rygsmerter, men jeg ved ikke, om der kan være en sammenhæng?
Er tiden mon inde til at få fjernet spiralen nu? Jeg har ikke haft og har ikke svedeture/hedeture. Humøret har svinget en del, men ellers har jeg det forbavsende godt af at være i “overgangsalderen”. Dog er jeg begyndt at tage lidt på, selv om jeg spiser meget sundt, rører mig og tæller kalorier hele tiden, så jeg altid indtager ca. 200 kalorier mindre end det, der passer til min forbrænding, fordi jeg gerne vil tabe mig ca. 10 kg.
Kan du hjælpe mig? På forhånd tak.
Mange kærlige hilsener
AH
Jeg mener bestemt, at du godt kan få din hormonspiral fjernet igen, da du nu ikke har blødt i næsten to år. Samtidig kan du få din læge eller gynækologen til at undersøge, om der er en anden årsag til dine tyngdefornemmelser og fornemmelsen af nedsynkning af livmoderen. Normalt vil fibromer skrumpe efter overgangsalderen, så det er næppe det, der er galt. I og efter overgangsalderen danner man meget mindre østrogen, og det kan godt medføre smerter, da østrogen modvirker inflammation, betændelsesagtige smerter. Men der kan også være tale om en betændelse på grund af spiralen, så også af den grund er det bedst, at den bliver fjernet. Smerter ved betændelse sidder ofte ikke kun der, hvor betændelsen er, men også i led og ryg.
Det er ret almindeligt i overgangsalderen, at man tager lidt på i vægt, men der kan også være tale om begyndende ‘for lavt’ stofskifte, som også er ret almindeligt i din alder, hvor mange kvinder får den autoimmune Hashimotos sygdom, på grund af dannelse af antistoffer mod skjoldbruskkirtlen. Så jeg vil råde dig til at bede lægen om at tage blodprøver for dette, hvilket ikke kun skal være måling af hormonerne, men også af anti-TPO, der er en måling af antistofferne.
Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen
Er K-vitamin og K2-vitamin det samme vitamin, eller hvad er forskellen? Jeg tager 4 stk. Vitamun dagligt og en del andre vitaminer og mineraler sammen til aftensmaden.
Hvad er din mening om kun at indtage 200 mg C-vitamin dgl. til kvinder efter overgangsalderen?
E.N.
K1-vitamin, fyllokinon, findes i grønne bladgrønsager – broccoli, spinat, salat, persille, alle kålsorter, i ærter, avocado, gulerødder, ost, smør, æg, kartofler samt i frugt og bær. Desuden i olivenolie, sojaolie og rapsolie. Kun 5-10 pct. af K1-vitamin optages i blodet sammen med fedt i maden. Det omdannes fortrinsvis i leveren til K2-vitamin. Denne omdannelse hæmmes betydeligt ved dårlig lever.
K2-vitamin, menakinon, dannes af bakterier i tyktarmen, men i mindre mængder end hidtil troet. Margarine og andet hærdet vegetabilsk fedt (hydrogeneret olie) kan nedsætte optagelsen og den biologiske virkning af K2. K2 optages 100 procent fra tarmene, og det bliver i blodet i flere dage. Depoterne i kroppen tømmes hurtigt ved manglende tilførsel, men der findes i kroppen en K-vitamin cyklus, der hjælper til genbrug af vitaminet. Denne cyklus hæmmes af den antikoagulerende (”blodfortyndende”) medicin warfarin (Marevan R), der blokerer for K-vitamin, så kalken i blodet kan havne i pulsårerne i stedet for i knoglerne som åreforkalkning. K-vitamin er nødvendigt for blodets koagulation og har blandt andet vist sig at kunne hjælpe ved flere former for kraftige menstruationsblødninger.
Det er i videnskabelige undersøgelser vist, at K2-vitamin nedsætter risikoen for knogletab og knoglebrud. Især sammen med calcium og D3-vitamin. K2-vitamin forebygger også nyresten ved at normalisere calciumstofskiftet, og er ved hjerte- karsygdom meget effektivt til at nedsætte risikoen. Der er blandt andet i det berømte Rotterdam studie set en halveret risiko for død af blodpropper. K2-vitamin kan reducere allerede dannet forkalkning i pulsårerne. K2 mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol (sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft, og laboratorieforsøg har vist en bremsende effekt på andre kræftformer. K2 nedsætter generelt risikoen for kræft og kræftdød samt forebygger kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge- og leverkræft. Det er også et kraftigt antioxidant og modvirker inflammation. For eksempel ved gigtlidelser.
C-vitamin er vores vigtigste antioxidant, og 200 mg dagligt er den absolut mindste dosis, jeg vil anbefale, og kun hvis man får meget grønt og frugt. Ellers vil jeg anbefale mindst 500 mg to gange dagligt. C-vitamin er blandt andet vigtigt for bindevævet i knoglerne, der er med til at forebygge knoglebrud.
Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen
Boks til svaret:
Behovet for K2-vitamin for kvinder angives normalt til 90 mikrogram dagligt, og behovet for mænd til 120 mikrogram. Der er imidlertid ikke set nogen form for giftvirkning eller andre bivirkninger ved indtagelse af K1-vitamin og K2-vitamin i høje doser, op til 135 milligram dagligt, altså 1000 gange større end det anbefalede daglige indtag. K2-vitamin er ganske enkelt et vigtigt og overset vitamin.
Jeg er en kvinde på 40 år, som under begge mine graviditeter var indlagt på hospitalet i længere perioder med opkastninger (hyperemesis). Særligt min sidste graviditet var virkelig hård, hvor det endte med, at jeg fik intravenøst drop i flere måneder, hvor jeg intet selv indtog af mad, men fik alt tilført direkte i blodårerne. Vi er idag en familie på fire, de to børn er vi så taknemmelige for – og for at alt gik godt!
Her fire år efter føler jeg min krop er ved at være kommet godt på plads igen, psyken med, men som at vende en hånd begyndte grå hår at skyde frem, mens jeg var gravid anden gang. Temmelig sigende sikkert, i forhold til hvor stor en anstrengelse, det har været for min krop. De bliver dog ved med at komme, flere og flere, og jeg undrer mig lidt, idet der ikke er tradition for gråt hår i familien før i slut 50’erne.
Mon det vidner om nogle mangler, eller er det bare sådan min krop reagerer? Lever i øvrigt et aktivt liv med motion og sund kost.
På forhånd tak.
Den tidligt gråhårede
Ved gråt hår er der nedsat produktion af farvestoffet melanin i hårsækkene. Når man kaster op og ikke kan spise nok i længere tid, vil der uvægerligt komme mangler på blandt andet vitaminer og mineraler, som det er umuligt at erstatte helt ved ernæring direkte i blodet. Du er formentlig kommet til at mangle både vitaminer og mineraler, blandt andet kobber, zink og B-vitaminer, især B12-vitamin og biotin, jod og omega-3 fedtsyrer. Det er altså ernæringen af håret, du skal koncentrere dig om. Kobber er der meget af i radiser, cashewnødder, mandler og østers, der sammen med skaldyr, tang og kelp også indeholder jod og zink. Spirulina og Chlorella indeholder gode aminosyrer og omega-3 fedtsyrer, og tag desuden stærke B-vitaminer samt ekstra biotin og B12-vitamin.
Undgå at spise for meget kød, stegte, sure og krydrede ting samt at drikke for meget kaffe, da det nedsætter næringen til håret. Undgå dårlig fedt som margarine og planteolier, og lad være med at ryge, hvis du er ryger. Styrk kredsløbet i hårbunden ved motion og massage af hårbunden med f.eks. mandelolie eller kokosolie med lidt citronsaft i. Undgå for meget stress, da det også påvirker håret.
Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen
Forskere fra universitetet i Wien har påvist, at kram fra familie og andre nære personer har en positiv virkning på sundheden i det lange løb. Regelmæssige kram kan nedsætte stress og sænke for højt blodtryk.
Når man får et kram fra en person, man holder af og har tillid til, lukkes der et vigtigt hormon ved navn oxytocin ud i blodbanen. Det giver en lykkefølelse, som kan sænke blodtrykket, nedsætte stress og forbedre hukommelsen. Det sker også, hvis man er tæt sammen med sin elskede, og når en mor giver barnet bryst.
Men et kram virker kun positivt, hvis man virkelig har tillid til den, der krammer en. Får man et kram af en person, man ikke kender, eller er usikker på, virker det modsat, og der udløses en stigning i stresshormonet cortisol. Vi har alle vores personlige grænser, og de må ikke overskrides, for så får vi det dårligt, og stressniveauet øges.
Korte perioder med aktivitet hver dag, for eksempel at gå på trapper, købe ind i supermarkedet eller feje blade sammen, er lige så effektivt som at gøre gymnastik eller træne på anden vis. Forskere siger, at legemlige anstrengelser i så korte perioder som et minut ad gangen er lige så gavnlige, blot man er aktiv i 30 minutter dagligt. Lidt, men ofte løber let op på de 30 minutter dagligt.
På den måde kan man modvirke den dårlige samvittighed over ikke at få motion, og at man ikke har tid til det. Man motionerer uden at lægge mærke til det.
(American Journal of Health Promotion, 2013; 27: 143).