Øvelser til genoptræning?

Har du nogle gode øvelser til min mand, som har haft brud på (knust) tre lændehvirvler for tre år siden? Samtidig fik han en blodprop i hjernen ved faldet. Efter tre mdr. med 3 punkts-korset, fortalte lægen, at bruddet var groet fint sammen.

Har lige siden trænet efter anvisning fra fysioterapeut, men der er mange smerter, så snart han står op i mere end 4-5 min.

Der er så kommet et sammenfald oveni for et år siden. Går med rollater udenfor, går fint uden indendørs. Vi træner tre gange om ugen i et fitnesscenter og laver alm. gymnastik herhjemme de andre dage. Fik en ny hofte efter et brud i november 2012.

Er blevet lettere dement, så det er svært for ham at huske øvelser, selvom jeg er ved hans side altid. Min mand er 75 år.

Venlig hilsen

Henny

 


 

Det var da også en slem omgang! Hvis lægen er sikker på, at alt er groet fint sammen, så synes jeg, han skal fortsætte med sine øvelser. Det kan tage lang tid at træne op igen, og han kommer nok til at lave vedligeholdelsestræning altid.

For at smertebehandle ville jeg opsøge en dygtig akupunktør, meget gerne en, der kan rette skævheder op via posturologisk behandling. Der er lister over veluddannede akupunktører på både www.aku-net.dk og på http://www.danske-akupunktoerer.dk – tryk på “Find behandler”.

Der findes også en effektiv teknik, der hedder Dorn, som kan hjælpe. På www.dorn.dk findes en liste over behandlere. Der plejer ikke at skulle mange behandlinger til.

Det er så dejligt at høre, at I er flittige, for ingen bliver bedre fungerende ved at ligge på sofaen. Hellere lidt end ingenting. Og sikke heldig han er med en hustru, der støtter ham så flot.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Mange venlige hilsner

Tine Sofia Marcussen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*