Skal jeg passe på hvidløgskur?

Jeg er for øjeblikket ved at lave en såkaldt ‘ Tibetansk hvidløgskur’, hvor masser af knust hvidløg trækker i vodka i 20 dage. Har du noget kendskab til den kur? Jeg mener at have hørt, at man skal passe lidt på med selv at marinere hvidløg, da der kan dannes giftige stoffer, men det er måske noget andet, når de trækker i vodka?

Den skulle have en masse gavnlige virkninger, kuren.

Mange hilsner

Helle



 

Tak for mailen. Jeg har ikke selv personligt kendskab til kuren, men har hørt om den og kan læse, at mange har oplevet færre gener og øget velbefindende ved at tage kuren.

Jeg ikke hørt eller læst, at der skulle dannes giftige stoffer ved at marinere hvidløg i alkohol. Eventuelle bakterier vil ikke kunne overleve i alkoholen. Man skal muligvis være mere forsigtig, hvis man marinerer i olie, da der lettere udvikles bakterier, og holdbarheden er kortere. Så god hygiejne og kølig opbevaring af olien er vigtig.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*