Familien må hjælpe til, når man bliver indlagt

Sundhedsvæsenet er så presset og personalet så stresset, at de pårørende må træde til, hvis man vil have et godt sygehusophold.

Hospitalerne er nu så pressede, at de pårørende inddrages i pasningen. Det kan forebygge fejl og sikre, at patienterne hurtigere kommer sig. Uden familie risikerer man dårligere behandling.

Hvis man vil have et fornuftigt ophold på hospitalet uden for mange fejl og komplikationer, er det nødvendigt at have familien med sig.

Sådan lyder det fra flere eksperter. De peger på, at pårørende i langt højere grad end tidligere er med på hospitalet, og det er ikke kun for deres egen og patientens skyld. Hospitalerne har i høj grad slået dørene op for de pårørende, fordi det aflaster personalet. – Sundhedsvæsenet er så presset og personalet så stresset, at de pårørende må træde til, hvis man vil have et fornuftigt sygehusophold, siger lektor i sundhedssociologi ved Aalborg Universitet, Gunnar Scott Reinbacker.

I dag er forældre som en selvfølge indlagt med deres syge børn, fædrene har indtaget barselsstuerne, og på den intensive afdeling på Skejby Sygehus i Århus er man så småt begyndt at have de pårørende med i selv de kritiske situationer, hvor patienter med hjertestop forsøges genoplivet.

Udviklingen hilses velkommen af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der som paraplyorganisation for patientforeninger, faglige selskaber og regionerne, arbejder på at øge sikkerheden på hospitalerne.

– De pårørende spiller en stor rolle som informationsbærere i dag, siger kontorchef Britt Wendelboe.

– De kan gøre opmærksom på, hvilken medicin patienten plejer at tage, være med til at skabe overblik, hvis der er meget forskelligt personale involveret og sikre, at arbejdet i højere grad koordineres. Ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning er der flere fordele end ulemper.

Lektor, dr.scient.soc. Dorte Gannik forsker på Københavns Universitet i patienternes livssituation. Hun mener, at det er positivt, at hospitalerne i højere grad tager udgangspunkt i patientens hele liv, men advarer samtidig: – Man bør være opmærksom på, at der er en risiko for, at de pårørende bruges som frivillig arbejdskraft. Men jeg mener ikke, at man skal holde sig tilbage af den grund.

Hun peger på, at psykiatrien er et af de sidste områder, hvor de pårørende bliver lukket ind. De blev indtil for ganske nylig afvist med henvisning til regler, men også her sker der ændringer.

– Uanset hvor i sundhedsvæsenet, man befinder sig, får man en dårligere pleje, hvis ikke man har sine pårørende med sig, siger Dorte Gannik.

Det synspunkt bakkes op af Gunnar Scott Reinbacker, der peger på, at den stigende inddragelse af de pårørende kan være med til at forstærke uligheden i danskernes sundhed. – I et sygdomsforløb har man større chance for hurtigt at blive rask, hvis de pårørende er med. Der begås fejl på hospitalerne på grund af stress, ligesom overgangen fra hospitalsvæsen til hjemmesygeplejen og praktiserende læge kun fungerer på papiret. Hvis ikke man har pårørende, er man overladt til det offentlige, og det er ikke rart, siger Gunnar Scott Reinbacker.

Kilde: Kristeligt Dagblad.