Krop

Får dit barn, hvad det behøver?

25. september 2009

Kan og skal du stoppe 6 stykker frugt og grønt i børnene uanset størrelse, og hvad med den halve liter mælk om dagen? De færreste forældre kan sige sig fri for at være i tvivl om, hvorvidt kosten er god nok til børnene. For vi vil jo gerne grundlægge nogle gode vaner.

Hvordan sikrer du dit barn den bedste og mest optimale ernæring, og hvordan adskiller børns ernæring sig fra voksnes? Vi har spurgt ernæringsterapeut Eva Lydeking-Olsen fra Institut for Optimal Næring. Hun har forsket i kost og ernæring i 25 år, udgivet en række bøger, undervist og holdt foredrag om emnet.

Barnemad skal give børn i overskud

– Børns ernæring adskiller sig fra voksnes på den måde, at børn jo stadig vokser, siger Eva Lydeking-Olsen.

– Det vil sige, at de har brug for at være i et relativt næringsoverskud, fordi de skal bygge væv op.

– Voksne skal have en vedligeholdelseskost, som tilgodeser de behov, der er, plus det stress, der er i deres liv. Det skal børn også, men derudover skal de have lidt ekstra i forhold til deres kropsvægt og størrelse, fordi de vokser, og for at de har en god indlæring, ikke mindst ved skolestart. Og fordi de har det ekstra behov, kommer de også relativt hurtigt i underskud og kan foruden hovedmåltiderne have brug for to-tre små mellemmåltider.

Skal børnene også have de daglige 6 stk. frugt/grønt, som anbefales voksne?

– Det er lidt individuelt, siger Eva Lydeking-Olsen. – De større børn kan spise samme mængde frugt og grønt som voksne, men mange af de mindre kan faktisk ikke klare så meget frugt og grønt, fordi deres tarmsystem endnu ikke er modent nok til at håndtere så mange fibre.

– De får tit sådan en stor, lidt grødet afføring, hvis man giver dem flere fibre, end de kan håndtere. Men børn, som er kommet op i skolealderen og har en normal fordøjelse, skulle kunne klare det. Om ikke andet kan man give noget af det som sunde safter, juicer og smoothies, så de er dækket ind, uden at man har hele fiberindtaget med.

– Man kan fordele det på bananer, æbler, pærer og bær. Mange børn er jo lidt kræsne med grønsager, så det er okay, hvis de spiser f.eks. to gulerødder og lidt broccoli til aften. Man skal ikke slås med dem for at få dem til at spise rødkålssalat eller andre ting, som de måske ikke er klar til endnu. Lad dem dog slippe for de ting, de ikke kan fordrage! Det vigtige er, at de får noget frugt/grønt, ikke nøjagtigt hvad de får.

“Børn kommer relativt hurtigt i underskud”

– Det gælder særlig for de små børn, at man skal være omhyggelig med sammensætningen og balancerne. Når børnene kommer op i 11- til 14-årsalderen, er behovet omtrent som hos voksne. I den alder spiser de også mere, så det er nemmere at dække dem ind.

Barnemad med ”fede” fedtsyrer

Lydeking-Olsen hører til dem, der er kritiske over for den fedtforskrækkelse, der har rådet i lang tid.

– Voksnes slankekure kan tit give problemer for børn, fordi de måske ikke får fedtstof nok. Det er jo rigtigt nok, at voksne, som har rigeligt fedt, godt kan tære på deres fedtdepoter i lang tid.

– Men jeg ser f.eks. mennesker med psykisk sygdom og depressioner, som taber sig, og det går godt et vist stykke hen ad vejen, men når de så har tabt sig og stadig holder kosten lidt for fedtfattig, går de ned psykisk igen. Det samme vil gælde for børn. Alle mennesker har brug for at få de livsnødvendige fedtsyrer, også under en slankekur, så man skal ikke skære fedtet fuldstændig væk.

De gode fedtsyrer, som man får fra olivenolie, avocado, raps- og solsikkeolie, frø og kerner og fede fisk, skal man ikke give fuldstændig afkald på, for så forårsager man bare flere ulykker. Her er jo ikke tale om kæmpe mængder, men man skal have et par teskefulde om dagen af de gode fedtsyrer. Eva Lydeking-Olsen har set mennesker, for hvem vægttabet gik i stå, når de ikke fik det fedt, de skulle have. Til gengæld bør man kvitte det dårlige fedt, altså margarine, smør, fløde, fede oste og færdigretter, som ingen har gavn af. Den vigtigste faktor i vægttabet er en fornuftig kostsammensætning uden at gå til det ekstreme, sammen med passende fysisk aktivitet.

Mælk og gluten – i barnemad

Hvad med den aktuelle diskussion omkring mælk og gluten? Hvordan får børnene dækket deres behov, hvis man vælger mælk og gluten fra?

– Jeg kan ikke sige, om de børn, jeg har haft i behandling, er rimelig repræsentative for alle – men mange børn har en fase i deres liv, hvor de har infektioner i de øvre luftveje, og hvor mælkeprodukterne på en eller anden måde bidrager til det. Infektionerne bliver langvarige, børnene slimer og snotter mere, og her kan det hjælpe at tage mælkeprodukterne væk.

Diskussionen kører lidt i to lejre. Nogle går ind for meget stramme diæter, mens andre tror, at det er livsfarligt.

– Virkeligheden findes nok et sted midt imellem, siger Eva Lydeking. Der er ingen fare ved at tage mælkeprodukterne fra børnene, blot man sørger for, at de får nok kalk og D-vitamin, som er de primære næringsstoffer fra mælkeprodukterne.

– Kalken kan man få ved at bruge sojamælk med kalk. Den er beriget op til samme niveau som komælken, og D-vitaminet kan man få i fed fisk og som kosttilskud. Man kan også få kalken som kosttilskud, og B12-vitaminer fås ligeledes i torskerogn og fede fisk, så jeg ser ikke noget ernæringsmæssigt problem i at lave en mælkefri diæt. Der kan være enkelte børn, som ikke tåler soja. Der vil man kunne bruge kalktilskud, eller sesammælk, hvor man blender sesamfrø.

EVA LYDEKING-OLSEN

  • Eva Lydeking-Olsen er den inspirerende og vidende kvinde bag 25 års klinisk arbejde med ernæringsterapi.
  • Hun har grundlagt Institut for Optimal Næring, som har til huse i Teglgårdsstræde 4 F, 1452 København K, hvor man modtager klienter og beskæftiger sig med forskning og undervisning.
  • Mere information på tlf. 33 32 44 80 eller www.optinut.dk

Eva Lydeking indrømmer, at mange ikke kan lide fisk, men makrelmadder glider trods alt ned hos de fleste børn, og hørfrøolie har masser af de essentielle fedtsyrer. Der er også D-vitaminer at få på andre måder, så det er ingen katastrofe, hvis de ikke kan spise fisk.

– Hvis gluten er problemet, er der ingen grund til ernæringsmæssig bekymring, omend glutenfri kost er socialt besværlig. Behovet kan dækkes med de glutenfri kornsorter, som alle er betydeligt sundere end det hvide mel. Man kan sagtens lave glutenfri brød af boghvede, hirse, quinoa osv., som har en meget bedre ernæringsmæssig dækning, hvad angår proteiner, vitaminer, mineraler og fibre. En glutenfri diæt, der er ordentligt lavet, vil gennemsnitligt være betydelig sundere end en almindelig dansk kost.

– Når børnene har trivsels-, indlærings- og adfærdsproblemer, hvor man ikke kan finde nogen forklaring, skal man da klart prøve de her veje, men man skal også sørge for at få diagnosticeret ordentligt og ikke handle ud i den blå luft. Masser af børn tåler både mælk og gluten udmærket. Man skal ikke udnævne alle til at have problemer, men de rigtig dårligt fungerende børn skal man selvfølgelig prøve at hjælpe på flere måder, også gennem kostafprøvninger. Det har vist sig, at en del af disse børn klarer betydeligt op både socialt, fagligt/indlæringsmæssigt og følelsesmæssigt på en mælke- og glutenfri diæt.

– Hvis børn, som ikke kan tåle mælk og gluten, har forældre, som f.eks. er vegetarer, eller som vil, at børnene skal vokse op som veganere, ryger man ind i problemer. Men med en blandet kost, hvor man har æg, fisk og lidt kød til rådighed, er der ingen problemer med at få det hele dækket.

Forrige artikelLegende let massage

Næste artikelLaid back og luksus i Laos