Vitaminer: Får du nok?

Bare du spiser varieret og sundt, er der ingen grund til at tage vitaminer eller kosttilskud! Sådan lyder anbefalingerne. Fra samme officielle hold bliver ADT (Anbefalet Dagligt Tilskud) også fastsat. Men får vi egentligt nok, og er ADT egentligt nok?

Vi starter med lidt om vitaminer. Betegnelsen vitaminer dækker over stoffer, der er nødvendige for, at alt i kroppen fungerer normalt, og som kroppen ikke selv kan producere. Blandt andet hjælper vitaminer med dannelsen og aktiveringen af enzymer, som er livsvigtige for alle vores omsætninger.

Selve ordet vitamin peger på, at vitaminer er livsnødvendige. Ordet vitamin er en sammensætning vita, som betyder liv, og sammentrækningen -min fra aminosyre.

Nogen vitaminer er fedtopløselige (A,E,D og K). Nogle dannes i huden (D3) eller optages i blodet gennem tarmene sammen med fedt. De ophobes i kroppens fedtvæv som depoter, og overdriver man meget med brugen, kan der opstå forgiftning.

Resten af vitaminerne er vandopløselige (B’erne og C) og udskilles ret hurtigt med urinen, så det er vigtigt dagligt at få nok af dem.

Mangel på D3-vitamin er meget udbredt i befolkningen, både hos børn, unge og voksne, da vi har for lidt sol om vinteren. Det er derfor nødvendigt at tage tilskud, undtagen om sommeren hvis man får sol på kroppen.

Vitaminer er vigtige i hele kroppens omsætning, og nogen af dem er vigtige for optagelsen af andre stoffer, f.eks. calcium (kalk), der ikke optages ordentligt uden tilstedeværelsen af D3-vitamin, K2-vitamin og magnesium. Det er vigtigt at sikre, at kroppen altid har en tilstrækkelig mængde næringsstoffer til rådighed, så den og dens celler kan udføre det arbejde, der er nødvendigt for at opretholde en god funktion af alt i kroppen. Mangler man næringsstoffer, blandt andet vitaminer, mineraler, aminosyrer og fedtsyrer, er grundlaget for svækkelse og sygdom tilstede.

Advarsler mod vitaminer

Medierne bliver med mellemrum fyldt med fejlagtige og misvisende advarsler mod at tage tilskud af vitaminer, mineraler og kosttilskud. Baggrunden er en række såkaldt videnskabelige oversigter, hvor læger og andre på baggrund af en håndplukning af tidligere undersøgelser og ved hjælp af statistiske krumspring mener, at enkelte vitaminer er farlige at indtage som tilskud.

Senest er der kommet en, hvor man ud af 15.545 undersøgelser har udvalgt i alt 78 og yderligere fravalgt 22 studier, da man ellers ikke ville kunne få noget negativt resultat. Der blev blandt andet fravalgt nogle af de mest velkontrollerede og største undersøgelser med vitaminer og andre antioxidanter, som klart viste gavnlige virkninger på helbredet.

Der er altså tale om grov videnskabelig manipulation med virkeligheden for at udsprede en angst i befolkningen uden rimelig baggrund. Man kan læse en grundig gennemgang af det nye studie på Vitalrådets hjemmeside www.vitalraadet.dk under overskriften “Kosttilskud og talmagi”.

Hvem har så interesse i at skræmme folk fra at tage ansvar for deres eget helbred, så de bliver syge og får behov for medicin? Det har nogle af de producenter, der står bag flere af forsøgene – nemlig producenter af lægemidler.

En metode, som lægemiddelindustrien benytter sig flittigt af, er at få læger til at lave lægevidenskabelige forsøg med det klare formål at vise, at vitaminer, mineraler og andre naturmidler ikke virker mod sygdom, men snarere er farlige. Det er med de sofistikerede metoder, man bruger inden for lægevidenskabelig forskning, muligt at bevise alt det, man gerne vil. Statistik er blot et af redskaberne, og der kommer flere og flere tilfælde frem i dagens lys, hvor læger er blevet ført bag lyset eller bestukket af medicinalindustrien – eventuelt blot har lagt navn til en artikel.

Det Nordiske Cochrane Institut, som overvåger lægevidenskabelig forskning, har for et par år siden konkluderet, at det kun er 8 procent af lægevidenskabelige studier, der er til at stole på. Megen lægevidenskab og ernæringsvidenskab er desværre mere skab end viden.

Får vi nok gennem maden?

Det nævnes igen og igen fra offentlige myndigheder, blandt andet Fødevarestyrelsen og DTU, at hvis du spiser en rimelig fornuftig daglig kost, får du dækket dit behov for vitaminer og mineraler. Det er heller ikke rigtigt. De fleste mennesker kan ikke opnå at få nok af alle vitaminer gennem kosten alene. Det er ikke ret mange mennesker, der spiser en virkelig sund kost. For eksempel er det højst 20 ud af 100, der spiser seks gange hundrede gram grønt og frugt dagligt. Desuden er kvaliteten af fødevarerne, som vi køber, blevet dårligere. Økologiske fødevarer indeholder væsentligt flere næringsstoffer end konventionelt dyrkede, som langt de fleste bruger.

Grønsager dyrkes ofte på Rockwool eller savsmuld og får kun kunstgødning og vand, mens der er kunstigt lys på døgnet rundt for at få det til at vokse hurtigt. Det er klart, at det går ud over grønsagernes indhold af vigtige næringsstoffer, når de ikke som i økologien og biodynamiske landbrug vokser i en humusfyldt jord, hvor jordbakterier og gavnlige svampe sikrer, at planterne optager alle vigtige næringsstoffer.

Desuden udsættes vi for utrolig mange kemiske stoffer fra maden, vandet og luften samt ved kontakt med kemiske stoffer på arbejdspladserne og i kosmetik. Enhver kemisk belastning øger behovet for kosttilskud. Det gælder også for behandling med lægemidler, der tærer på vigtige stoffer i kroppen.

Mennesker, der er i behandling med lægemidler mod for højt kolesterol (statiner) behøver for eksempel ekstra tilskud af Q10, der blandt andet forebygger kræft og hjertesvækkelse. Også sygdomme øger behovet for kosttilskud. Det gør stress også. Mange sygdomme, især kroniske, kan forebygges ved hjælp af vitaminer og mineraler, og i mange tilfælde kan kroppen ved at få tilført alt det, den har brug for, helbrede sig selv.

Hvad med et Optimalt Dagligt Tilskud?

Det er en god idé at holde øje med hvilke sygdomme, der optræder hyppigt i en familie, for eksempel ved at finde ud af, hvad andre i familien har fejlet eller er døde af. Man kan så i bøger og artikler i f.eks. Naturli og på internettet læse om, hvordan man kan forebygge denne tendens til sygdomme. Nogle mennesker har et større behov for visse vitaminer end andre og skal så sørge for at få behovet dækket. Først og fremmest gennem maden, men også ved at tage tilskud. Det er ikke nogen god idé at stole på de fødevarer, hvor der reklameres med tilsatte vitaminer. Det er ofte for at dække over fødevarernes manglende kvalitet.

Man skal op på en betydelig overdosis for, at der er risiko for bivirkninger af kosttilskud, og den officielt anbefalede daglige dosis af de forskellige vitaminer (ADT) ligger så lavt, at den lige og kun lige kan forebygge mangelsymptomer, for eksempel skørbug og beriberi, der er sjældne i vestlige lande.

ADT er derimod ikke nok til at modvirke sygdom og styrke de selvhelbredende kræfter. Her har kroppen brug for langt mere end ADT. Derfor anbefaler mange i dag, at man hellere skulle angive ODT – Optimalt Dagligt Tilskud, der for de fleste er nok til at sikre kroppens fulde funktion og trivsel. Et utilstrækkeligt dagligt indtag af nogle vitaminer, selv i mængder, der er over grænsen for klassisk vitaminmangel, er en risikofaktor for kroniske sygdomme og almindeligt i befolkningen, især hos ældre. Mange ældre mangler blandt andet B12-vitamin og folinsyre, der er vigtige for blandt andet bloddannelse, nervesystemets og hjernens funktion samt for knoglerne.

Mineraler skal vi også have

Mineraler er lige så nødvendige som vitaminer for kroppens funktioner og “husholdning” og arbejder tæt sammen med disse. K2-vitamin er f.eks. nødvendigt for både optagelsen af kalk og for at undgå, at kalken havner i pulsårerne i stedet for at knoglerne. Vi har brug for over 90 mineraler, og de deles i makromineraler, hvor vi har brug for mere end 100 mg dagligt, samt spormineraler, hvor behovet er mindre end 100 mg, ofte kun mikrogram.

Nogen mineraler er så udbredte, at vi får nok eller for meget af dem. Det gælder f.eks. for natrium, der findes sammen med klorid som salt. Raffineret salt får de fleste ti gange for meget af, blandt andet fordi det gemmer sig i meget færdigmad. Det er langt bedre at bruge havsalt, der indeholder mange andre mineraler, som f.eks. magnesium og kalium, der også er livsnødvendige og afbalancerer natriums virkning.

Mineral-mangel giver konsekvenser

Mangel på magnesium er udbredt i befolkningen. Magnesium er vigtigt for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i f.eks. benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion. Langvarig mangel kan medføre åreforkalkning og øget risiko for blodpropper. Man må aldrig tage tilskud af calcium (kalk) uden at tage tilskud af magnesium.

Den intensive dyrkning af jorden og det forskellige indhold af mineraler i forskellige dele af verden medfører også, at vi kan få behov for tilskud. Jorden i Danmark er f.eks. fattig på selen, der er et vigtigt antioxidant og blandt andet forebygger bryst- og prostatakræft. Der er selen i mad fra havet, men man skal spise meget havmad for at få dækket behovet. Selen beskytter hjertet og hjernen og nedsætter blandt andet også risikoen for at få kræft i bugspytkirtlen. Forskerne har bemærket, at de deltagere i en stor undersøgelse, der tog tilskud af selen, halverede deres risiko for at få kræft i bugspytkirtlen, og risikoen blev endnu mindre hos de deltagere, der fik en kost med rigeligt af C-vitamin og E-vitamin. (Gut 2012, July 23). Kræft i bugspytkirtlen bliver hyppigere og dræber mere end en kvart million mennesker om året.

Er vitaminer farlige?

Man skal altså ikke gøre sig bekymringer over at blive skadet af et fornuftigt forbrug af kosttilskud, som man blandt andet kan læse mere om i de mange gode bøger om vitaminer og mineraler, der findes. Det er en lodret løgn, at brug af vitaminer øger dødeligheden. I den nyeste oversigt fra det amerikanske US National Poison Control System var der ifølge den nyeste opgørelse ikke et eneste dødsfald fra nogen vitaminer, inkl. vitaminerne A, C, D og E, B-vitaminerne eller andre vitaminer. Der var heller ikke nogen, der døde af tilskud af mineraler. Over halvdelen af amerikanerne tager daglige tilskud af vitaminer og mineraler – over 60 milliarder om året. Uden et eneste dødsfald.

Det er uetisk og urimeligt, at læger og andre udspreder angst for vitaminer og andre fornuftige kosttilskud. Det er yderst sjældent, at der er bivirkninger ved en fornuftig brug. I det store og hele er det kun gravide, der skal passe på med at få for meget A-vitamin (mere end det, der findes i vitaminpiller), og man skal op på meget store mængder D3-vitamin, mere end 500 mikrogram dagligt, før der er set bivirkninger. Det er i øvrigt påvist, at langt de fleste læger og speciallæger selv tager kosttilskud.

Bekymringen bør være, om du får tilstrækkeligt af alle de næringsstoffer, som kroppen har brug for.

Hvad skal vi så have af tilskud?

Vitaminer skal helst være naturlige, ikke fremstillet kemisk, så det er vigtigt at købe kosttilskud af kvalitet. I flere af de forsøg, hvor man har forsøgt at bevise, at vitaminer ikke virker, har man netop brugt kunstigt fremstillede vitaminer, som kroppen ikke kan bruge. Kunstigt E-vitamin har f.eks. kun en brøkdel af den virkning, som naturlige E-vitaminer har. Det er bedst at købe sine vitaminer, mineraler og kosttilskud et sted, hvor personalet er uddannet og har en viden om deres virkning.

Det kan være svært at optage mineraler, hvis du ikke har nok mavesyre, og mineraler skal desuden være let optagelige.

Mange sygdomme, især kroniske, kan forebygges ved hjælp af vitaminer og mineraler. F.eks. kan du forebygge forkalkning i øjnene og hæmme udviklingen af den ved hjælp af kosttilskud. For kroppens nydannelse og reparation af cellerne samt for cellernes funktion er det vigtigt, at vi får nok af de livsvigtige aminosyrer, der er byggesten til proteinerne. De sunde og vigtige fedtsyrer, der findes i frisk fiskeolie, hørfrøolie, økologisk smør mm. har stor betydning for synsnerven og nethinden, foruden resten af hjernen og mange andre ting, så det må anbefales at tage et dagligt tilskud af god fiskeolie, der også forebygger rytmeforstyrrelser i hjertet med pludselig død.

Vitaminer er ikke død og fordærv

Det er interessant at se, at der i USA i en befolkning på mere end 300 millioner mennesker med frihed til at købe de tilskud, de ønsker, ikke er set ét eneste dødsfald som følge af indtagelse af et eneste af disse produkter, og ingen dødsfald forårsaget af nogen aminosyre eller naturlægemidler. Det bør bemærkes, at dette inkluderer midler som sølvlys (Remifemin), echinacea, Ginkgo biloba, ginseng, kava kava, perikon, baldrian, yohimbe, kinesisk medicin, den ayurvediske medicin og al anden botanisk medicin.

Der var heller ingen dødsfald som følge af kreatin, blå-grønne alger, glukosamin, chondroitin, melatonin, eller homøopatiske midler. Ej heller var der dødsfald forårsaget af mineraltilskud som calcium, magnesium, krom, zink, kolloid sølv, selen eller multimineral kosttilskud.

Den eneste grund til at fjerne et tilskud fra det amerikanske marked er, at det er farligt at indtage. I en stor artikel i den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA er der en klar udmelding om, at der er stærke beviser fra kontrollerede videnskabelige undersøgelser for vitaminers effektivitet, og på denne baggrund ser det ud til at være klogt for alle voksne at tage tilskud af vitaminer.

I Danmark bliver et kosttilskud fjernet fra markedet, hvis det kan forebygge, mildne eller helbrede en sygdom – i følge vores lovgivning kan kost (og dermed kosttilskud) nemlig ikke mildne, forebygge eller helbrede. Det kan kun lægemidler, og det kræver en helt anden tilladelse – og økonomi – at få et tilskud godkendt som lægemiddel.

Vi har den skrappeste fortolkning af EU-lovgivningen vedrørende kosttilskud, som kan købes lovligt de fleste andre steder i EU til eget brug, med en fornuftig og forståelig forklaring om, hvad de kan bruges til.