Får du vand nok?

Af: Malene Tonnung

Vand er livsvigtigt for alle kroppens og især hjernens funktioner. Men vi skal ikke bare have nok til at overleve – vi skal have nok til at have det godt.

Tre fjerdedele af kroppen består af vand, mens hele 85 pct. af hjernen er vand. Uden vand dør vi hurtigt, i reglen i løbet af 9-10 dage, så de færreste er i tvivl om, hvor vigtigt vandet er. Alligevel går mange mennesker med en skjult vandmangel, der får os til at fungere dårligt og fremkalder sygdom. Det er et større problem end for meget væske i kroppen, der er mere synligt og i reglen bliver behandlet med vanddrivende medicin, som let kan afvande kroppen for meget.

Vand er liv og har mange vigtige funktioner i vores organisme, og vand er ikke bare vand. Hver celle er en lille vandsæk, og er der nok vand og næringsstoffer i den, har vi det godt. Vand er kroppens opløsningsmiddel og regulerer alle funktioner i den, også aktiviteten af det, vandet opløser og transporterer. Det er også et informationsmiddel, da beskeder fra vandet, vi drikker, og fra hjernen går gennem vand. ”Dehydrering spiller en stor rolle for udløsningen af migræne.”

Hvad sker der, når vi mangler vand?

Mangler vi vand, rationerer kroppen det, så nogle organer får mere end andre, blandt andet hjernen, der har første prioritet. Der kommer en lang række symptomer, som ofte opfattes som sygdom og behandles med lægemidler, hvor man først og fremmest burde tænke på vandmangel som en grundlæggende årsag. Typiske symptomer på mangel på vand er træthed, slaphed, svimmelhed, hovedpine, problemer med at huske og koncentrere sig, halsbrand, maveproblemer, forstoppelse, tør kløende hud, muskelømhed, tørre slimhinder og en nedsat mængde urin, der bliver mørk, fordi nyrerne koncentrerer urinen for at mindske væsketabet.

Smerter i kroppen, der ikke skyldes skader eller betændelser, tyder først og fremmest på vandmangel, og før man overvejer at begynde med smertestillende medicin, bør man først og fremmest opfylde kroppens vandbehov ved at drikke to en halv liter vand dagligt. De fleste hovedpiner vil således forsvinde ved at drikke to store glas rent vand, og dehydrering spiller en stor rolle for udløsningen af migræne. Hvorimod de fleste smertestillende lægemidler skader hjernens smerteregulerende funktioner.

En iransk-amerikansk læge, Fereydoon Batmanghelidj, har i sin bog ”Your Body’s many cries for water” beskrevet, hvordan man kan kurere mange sygdomme ved hjælp af at drikke nok vand, for eksempel mavesår, astma, for højt blodtryk og hjertekrampe. Kronisk vandmangel er den grundlæggende årsag til de fleste kroniske sygdomme. Ved for højt blodtryk er mekanismen den, at kroppen ved vandmangel trækker blod- årerne sammen, så der er nok blod til at fylde dem. Det medfører, at hjertet skal pumpe med større kraft for at drive blodet gennem de forsnævrede små pulsårer.

Hvor meget skal vi drikke?

Paradoksalt nok er tør mund et af de sidst kommende problemer ved vandmangel. Samtidig svinder tørstfornemmelsen med alderen, så mange ældre drikker for lidt. Der er også mange, der får vanddrivende medicin og derfor tror, at de ikke må drikke ret meget. Det er en stor misforståelse, da vanddrivende medicin virker ved at skylle natrium ud af kroppen og kun kan virke ordentligt, hvis man drikker nok. Vanddrivende medicin giver også problemer med mangel på mineraler som magnesium og kalium. Kaffe, te, cola, sodavand, øl, vin og spiritus er vanddrivende og giver desuden problemer med syre-basebalancen. Drikker man disse ting, må man drikke lige så meget ekstra vand.

Behovet for vand er omkring 30 ml per kilo legemsvægt, det vil sige for de fleste omkring to liter dagligt, svarende til otte glas. Han du nedsat nyrefunktion, må du dog ikke altid drikke så meget. Sveder du til gengæld meget, er behovet større. Du kan kontrollere, om du drikker nok, ved at se på urinens farve, der skal være meget lys. Mørk urin er tegn på vandmangel, og hvis du folder huden på håndryggen, og den ikke flader ud omgående, mangler du også vand.

Hvad gør vandet?

Vandet bringer aktivt, naturligt brint ind i kroppens celler, hvor det afleverer elektroner til cellen og dens ”kraftværker” – mitokondrierne i cellen. Brintmolekylet udgør 97 pct. af universet, og sammen med to molekyler ilt er det vand. Det er de frie elektroner fra brint, der er nødvendige for vores livskemi. De kommer fra solen og opbevares i vand, i levende føde og i os selv som frie elektroner, der vedligeholder, opbygger og danner liv og al den energi, der bruges i og uden for cellerne i hele kroppen. Levende føde – altså mad, der ikke er slået ihjel ved kogning eller stegning – indeholder flest elektroner, og vand med en surhedsgrad (pH) på 7,2 har det mest biologisk aktive, naturlige brint og derfor de fleste elektroner.

Når du spiser, siver der en masse vand ind i mavesækken og tyndtarmen for at lette fordøjelsen af maden. For at sikre dette, uden at resten af kroppen kommer til at mangle vand, er det en god idé at drikke et par glas vand ½-1 time før maden, i stedet for at drikke vand under maden, som kan fortynde fordøjelsessafterne for meget. Vand er også et opløsningsmiddel, som er nødvendigt for at få giftstoffer ud af cellerne og ud af kroppen, blandt andet med urinen og sveden.

Vand er et harmonisk kommunikationsmiddel, så cellerne kan ”snakke” med hinanden og regulere hinandens vækst ved hjælp af et mønster af svingninger, som vandet bærer med sig. Det er blandt andet dette, der er forklaringen på, at vi ikke alle har kræft, og at homøopati virker. Energimeridianerne i kroppen er kæder af vandmolekyler.

Alt, hvad der foregår inden i cellerne, er afhængigt af disse svingninger og elektronenergien fra vandet. Vand med mange elektroner fungerer også som en kraftig antioxidant, der modvirker de skadelige frie radikaler, der dannes, når ilten fra luften gennem blodet når ud til kroppens celler og oxiderer (forharsker) mitokondrierne.

Naturligt vand kan afgive mange elektroner, men jo flere stoffer der findes i vandet, jo dårligere bliver det til at afgive elektroner, da stofferne fanger dem. For eksempel binder koffein sig til brint og stopper afgivelsen af elektroner. Destilleret vand er faktisk den vandtype, der har det højeste indhold af frie elektroner, fordi der dannes H3O i stedet for H2O, og H3O kan frigive endnu flere elektroner. Sodavand, hvor der jo er tilsat kulsyre, gør det også svært for vandet at afgive elektroner.

Destilleret vand smager ikke godt, men tilsættes en smule havsalt, for eksempel Himalayasalt eller Læsøsalt, bliver vandet mere aktivt og får lettere ved at afgive elektroner. Endnu bedre bliver det, hvis man roterer beholderen for at skabe hvirvler i vandet og derved efterligner vand i kilder eller floder. Vandet bliver revitaliseret, får liv igen. Østrigeren Johan Grander har arbejdet meget med denne form for forbedring af vandet. Man kan læse mere om dette på www.grander.dk og i artiklen på side 26. Det revitaliserede Grandervand kan afgive sin aktive energi til andet vand, der er anbragt tæt på det.

Koldt eller varmt vand?

Det er en god idé at drikke lunkent eller varmt vand. Et gammelt ayurvedisk råd er at starte dagen med et stort glas varmt vand, da det er godt for maven og stimulerer tarmfunktionen. Koldt vand lammer derimod, men køler også, så ved migræne er det godt at drikke iskoldt vand for at køle hjernen. Man skal ikke koge vandet, for det slår vandet ihjel. I vand, der er naturligt eller revitaliseret, ligger vandmolekylerne i klynger, miceller, mens de i vand, der er opvarmet til over 43 grader, er frie. Vandet mister altså sin struktur og sin information.

Kogt og destilleret vand dræner kroppen for mineraler, blandt andet for kalk. Ukogt vand er en god kilde til kalk, hvis du ikke mangler magnesium og D3-vitamin. Vil du drikke destilleret vand eller helt renset vand, er det bedst at tilsætte lidt havsalt, for eksempel Himalayasalt eller lidt Kalaharisalt, der ligesom havsalt er meget mineralrigt.

Mineralerne er også livsvigtige for os, og med vores måde at leve og spise på mister vi mange af dem eller har for lidt af dem i kroppen. Foruden vores daglige vitamin-mineraltablet af god kvalitet er det godt at bruge havsalt, der i modsætning til bordsalt indeholder en mængde værdifulde mineraler. Start for eksempel dagen med en kvart teskefuld Læsøsalt eller Himalayasalt i glasset med det varme vand. Det er kun få mennesker, der er så saltfølsomme, at de ikke tåler det ekstra havsalt. Tværtimod vil mange med for højt blodtryk eller for lavt blodtryk kunne normalisere det ved hjælp af vand og havsalt. Tænk på vand og mineraler, før medicinskabet åbnes.

Er vores vand godt nok?

Vandets kvalitet har stor betydning for sundheden, især drikkevandet, så vi skal være glade for at bo i et land, hvor de fleste kan drikke godt grundvand og dermed opretholde en god vandbalance og en god kropshusholdning. For syge mennesker kan det vand, de drikker til deres medicin, være det, de har allermest gavn af.

Vandets surhedsgrad – pH – kan også være af betydning, da kroppen har det bedst, når den er basisk. Der er for øjeblikket megen opmærksomhed på vandets pH og især basisk vand og Kangenvand, hvor man kan påvirke vandets pH, men det bedste er sandsynligvis at drikke vand med et pH mellem 6,5 og 7,5.

Forskning har vist, at meget basisk vand har ødelæggende virkninger på både planter og dyr, og et svensk studie har vist, at både for surt og for basisk vand kan være ødelæggende for menneskers sundhed, blandt andet fordi basisk vand kan skade vores sunde og livsnødvendige bakterier. Som nævnt kan du læse mere om rent vand og vandkvalitet i Thomas la Cours artikel på side 26 i dette nummer af Naturli.

Dr. Fereydoon Batmanghelidj’s anbefalinger

  1. Drik 30 ml postevand per kg kropsvægt og døgn; d.v.s. at hvis man f.eks. vejer 70 kg, så drik 70 x 30 = 2100 ml = 2,1 liter rent vand.
  2. Sørg for at drikke en halv liter vand cirka en halv time før hvert større måltid.
  3. Tilfør kroppen cirka en kvart teskefuld mineralsalt pr. døgn, f.eks. havsalt, Himalayasalt eller Kalaharisalt. Det kan være en god idé at starte dagen med et glas vand med en kvart teskefuld mineralsalt.
  4. Undgå koffeinholdige drikke: kaffe, te, cola m.m.
  5. Undgå alkoholholdige drikke: Øl, vin, spiritus m.m.
  6. For hvert glas koffein- eller akoholholdig drik (som du alligevel drikker), bør du drikke mindst et EKSTRA glas postevand ud over de 30 mg pr. kg kropsvægt.

 

2 kommentarer

  • Marc siger:

    Hvis destilleret vand er “usundt” at drikke. hvorfor siger min fornuft. samt ca. 76 læger (på vedhæftede link) så det stik modsatte. ?
    http://aquariusthewaterbearer.com/doctors-and-experts/

  • TheStar siger:

    Dr. Fereydoon Batmanghelidj’s anbefalinger
    ved punkt 1 Drik 30 ml
    ved punkt 6 er det 30 mg pr.kg

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *