Farlig kemi hæmmer fostres vækst

Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt cocktail-effekten ved perflourerede stoffer. Resultaterne er de nyeste i rækken, der kobler stofferne med sundhedsskadelige effekter. De viser nemlig sammenhæng mellem kemien i mor og barnets fødselsvægt og -længde.

Perflourerede stoffer er miljøkemikalier, som findes mange steder. Blandt andet på sko, flyverdragter og i mademballage. Der er fra EU’s side nedsat regulativer, som siger, at stofferne i mademballage ikke må være i sådanne mængder, at de smitter farligt af på madvarerne. Men hvor meget er det så?

Det er et svært regnestykke at lave, og derfor har den danske miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen også sat Fødevarestyrelsen i gang med at undersøge, hvorvidt man kan lave et totalt nationalt forbud mod stofferne i pap og papir, der har kontakt med madvarer.

Hvor omfattende et forbud vides endnu ikke

Styrelsen oplyser, at de er gået i gang med undersøgelsen og løbende er i dialog med EU for at få klarhed over, om der fra deres side er et mere omfattende forbud af den farlige kemi på vej, eller hvordan de vil stille sig i forhold til et dansk forbud.

De regner med at have noget på plads til sommeren 2020.

Når ministeren vil gribe ind overfor brugen af stofferne, skyldes det en lang række resultater, der linker kemien til sundhedsmæssige konsekvenser. Senest påviser forskning på Aarhus Universitet, at perflourerede stoffer i kroppen på gravide påvirker fostrenes vækst negativt.

En plus en er lig med tre

Forskerne har undersøgt blodprøver fra 702 gravide kvinder, som har været tilmeldt ”Aarhus Børns Biobank”. De er de første, der har undersøgt cocktail-effekten af de perflourerede stoffer. Det betyder, at de ikke har undersøgt de forskellige kemikalier, der er under betegnelsen, hver for sig, men at de har undersøgt den samlede betydning. Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Institut for Folkesundhed, der er en af forskerne, forklarer her:

– Når det kommer til perflourerede stoffer er en plus en ikke lig med to. En plus en er lig med tre. Det er det, fordi de forskellige stoffer interagerer med hinanden i kroppen, og det øger den biologiske aktivitet. Det har vi kunnet se hos de gravide i undersøgelsen.

Stofferne påvirker hormonerne

Bonefeld-Jørgensen forklarer, at de i blodprøverne har isoleret de perflourerede stoffer og dermed har været i stand til at linke den hormonforstyrrende aktivitet til kemikalierne. Det er den forstyrrelse, der hæmmer forstrenes vækst.

Hun forklarer, at det kan være svært at sige på nuværende tidspunkt, hvilke konsekvenser, det vil have for børnene senere hen i livet, at de er blevet udsat for miljøkemikalierne i forsterstadiet. Hun kan dog sige, at lav fødselsvægt er koblet til en lang række risici, ligesom de perflourerede stoffer er bevist at øge blandt andet risikoen for brystkræft, spastisk lammelse og nedsat fertilitet.

Derfor er hun også positivt stemt for, at ministeren ser på et nationalt forbud mod stofferne i mademballage, men hun understreger også, at det kun er en begyndelse.

De næste generationer betaler prisen

De perflourerede stoffer blev introduceret tilbage i 1950’erne efter undersøgelser af deres effekt på dyr. Bonefeld-Jørgensen forklarer dog, at modsat mennesker, så kunne rotterne, som kemikalierne blev testet på, godt udskille kemien fra kroppen. Det kan vi ikke. Derfor ophober de sig. Og med en halveringstid på otte år er det næsten umuligt at få stoffet ud af kroppen.

For selv ved at forbyde stofferne fra mademballage findes de stadig i makeup, på sko, flyverdragter, slip-let pander og mange andre steder, som det er både svært at undgå og svært for forbrugerne at gå uden om, fordi det ikke er oplyst, om et produkt indeholder eller har været behandlet med perflourerede stoffer.

– Når der ikke er deklarationer på varerene, skal man som forbruger undersøge rigtig meget, hvis man ikke vil i kontakt med stofferne, og det kan være næsten umuligt. Og vi kan ikke sige, hvad der er værst – flyverdragten eller mademballage – det er den samlede mængde, der udgør den store risiko, og det er de næste generationer, der kommer til at betale prisen, siger hun.

Derfor mener Bonefeld-Jørgensen, at vi skal udfase brugen fuldstændig. Som hun siger, skulle de aldrig have været indført.