Fedt er et af de mest udskældte næringsstoffer, der findes. I mange år var fedt udråbt som den store årsag til alt fra overvægt, hjerteproblemer og kolesterolforhøjelse til diabetes. Det har ikke helt sluppet sit tag endnu. ”Fedtfattigt” og ”light” er stadig opfattet som positive mærkater af mange.
De senere år er holdningen skiftet en lille smule. Nu er det i højere grad den mættede fedt, som er udskældt. Nu lyder de overordnede officielle kostråd bl.a.: ”Vælg magre mejeriprodukter”. Plantefedtstofferne er på den måde kommet lidt mere ind i varmen.
Der er stadig en del forvirring omkring fedt. Og også delvist stadig fedtforskrækkelse. Det er rigtig ærgerligt, da godt fedt er livsnødvendigt og har stor betydning for kroppens funktioner.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan du vælger de gode fedtstoffer til dit barn. Hvilken slags skal du vælge og hvordan vælger du en god kvalitet? Fedt er nemlig ikke bare fedt. Vi ser også på, hvordan du får dit barn til at spise de gode fedtstoffer og på om dit barn kan få for meget fedt. Du kan også læse om særlige fedtsyrer du skal kende, hvis dit barn har eksem, fordøjelsesproblemer, søvnproblemer med mere.
Helt fra dit barn er et lille foster i mors mave, er fedt en afgørende del af kroppens opbygning. Hjernen, nervesystemet, hormonsystemet, synet, cellernes vægge – det indeholder altsammen vigtige fedtsyrer. Nogle fedtsyrer kan kroppen selv danne, andre er den afhængig af at få tilført. De sidste kaldes ”essentielle fedtsyrer”. Mens barnet vokser i mors mave, kommer de vigtige fedtstoffer fra mors krop og dermed fra den mad, mor spiser.
Nervesystemet har i særlig høj grad brug for fedt. Ca. 60 % af hjernens tørvægt er fedt. 20 % af det er essentielle fedtsyrer som DHA. Hjernen består bl.a. af en tætpakket samling ”ledninger” der skal være beklædt med en fedthinde, myelin, for at kunne fungere optimalt. Myelin er bl.a. opbygget af kolesterol, choline og omega-3 fedtsyrer.
Det er ikke kun hjernen, der har brug for fedt. Alle kroppens celler er omgivet af en cellemembran. Cellemembranen indeholder 2 typer af fedtstoffer: kolesterol og fosfolipider. Fosfolipiderne udgør den største del af cellemembranen og har afgørende betydning for at opretholde det indre miljø i cellen. Fosfolipider er opbygget af flerumættede fedtsyrer samt andre enten mættede eller umættede fedtsyrer.
Efter fødslen fortsætter opbygningen af kroppen. Hele livet skal kroppen danne nye celler. For det helt lille barn er fedt også en væsentlig del af energitilførslen, da fedt bidrager med flere kalorier pr gram end både kulhydrat og protein. Fedt er samtidig med til at holde et stabilt blodsukker i kroppen som en del af et sundt måltid. Flere typer af vitaminer – blandt andet E, D og A – har brug for fedt for at blive optaget i kroppen.
Læs også: Det livsvigtige fedt
Dit barn har således brug for både mættede, umættede og flerumættede fedtstoffer.
Først og fremmest kan du via kosten sørge for at dække dit barn ind så godt som muligt med de forskellige typer af fedt. Det mættede fedt finder du for eksempel i de fede mejeriprodukter, i animalsk fedt og i kokosolie. Det umættede fedt finder du blandt andet i nødder, frø, kerner og avocado. Det flerumættede fedt finder du i fisk, skaldyr og alger. Æg indeholder også gode, sunde fedtsyrer. Faktisk indeholder æg både mættede, umættede og også en lille smule flerumættede fedtsyrer.
Brug gerne alle disse madvarer som en del af en varieret kost hos dit barn. For børn under 3 år kan du kværne nødder, frø og kerner, så de ikke sætter sig fast i barnets hals. Alternativt kan bruges nøddesmør som peanutbutter, mandelsmør, cashewsmør osv.
Læs også: Husk penalhuset – og fiskeolien
Fedt kan desværre nemt ødelægges og gøres uegnet for kroppen. Det sker når olier produceres ved høj varme, når omega-3 fedtstoffer tilføres ilt eller lys, når fedtet indeholder uønsket kemi og så videre. Ødelagte fedtstoffer belaster dit barns krop og kan ikke fungere som optimale byggesten.
Det er derfor vigtigt at vælge fedt og mad af god kvalitet. Vælg så vidt muligt økologiske madvarer. På den måde undgås uønsket kemi. Når du køber olier, så vælg koldpressede, da de ikke er ødelagt af varmen. Vælg olier i mørke flasker som ikke har fået lys. Undgå margarine – både fast og flydende, da det er kraftigt forarbejdede og ødelagte fedtstoffer.
Når du skal stege, så brug kokosolie, smør eller koldpresset olivenolie. Disse fedtstoffer kan tåle de høje stegetemperaturer.
Omega-3 fedtsyrerne fortjener særlig opmærksomhed. Mange familier får langt fra nok via maden. Særligt DHA og EPA kan være svært at få nok af via kosten, da de kun findes i fed fisk og i alger. Det er ikke helt nemt at spise fed fisk nok uden at støtte miljøbelastende opdræt eller få tungmetaller fra havfisk. Derfor kan en god kvalitets fiske- eller algeolie være et klogt valg for at sikre, at dit barn får tilstrækkeligt DHA og EPA. Studier har vist positiv betydning for søvn, koncentration, indlæring, sprog, motorik, hud, syn og meget mere. En god kvalitets fiskeolie kan for eksempel gives flydende i et lille snapseglas med lidt kold økologisk juice, saft eller sodavand oveni. Hvis I vælger algeolie, så fås de i kapsler, som I kan prikke hul på og klemme indholdet ud af.
Omega-3 fedtsyrerne er lidt besværlige, fordi de ikke tåler varme, lys eller ilt. Derfor kan du ikke bruge olier med omega 3 til opvarmning eller til at blende med i en smoothie i lang tid. De skal helst næsten lige ud af en mørk flaske og ind i barnets mund.
Når I spiser fisk, så tilbered dem kort tid og ved lave temperaturer. Så bevarer I bedst de gode fedtsyrer.
Har dit barn eksem, så kan en del af forklaringen være, at huden mangler fedtsyrer. Her kan du med fordel skrue op for omega 3 fedtsyrerne DHA og EPA samt omega 6 olien: GLA. GLA finder du f.eks. i kæmpenatlysolie. Rør olien i lidt afkølet grød eller en smoothie.
Har dit barn fordøjelsesproblemer, så skru gerne op for indtaget af kokosolie. Kokosolie har god effekt på tarmens bakterie- og svampemiljø. Samtidig tyder det på, at den hjælper tarmens slimhinde til at fungere godt. EPA og DHA er også vigtigt for slimhinden, så husk også dem.
Søvnproblemer kendes i mange familier. Studier har vist, at tilskud af DHA og EPA i form af fiskeolie giver bedre søvn. Det er set både hos babyer, hvis mor tog fiskeolie under graviditeten, og hos skolebørn, der selv tager fiskeolien.
Ved lav kropsvægt hos et barn er det klogt at optimere indholdet af sundt fedt i maden. Fedt indeholder mange kalorier og kan være med til at øge energitilførslen. Det er også her vigtigt at vælge god kvalitets fedt, så kroppen ikke belastes med harske fedtsyrer.
Erfaringer fra familier har vist, at tilskud af en god kvalitets fiskeolie har givet et stærkere immunforsvar hos både børn og voksne. Det samme gælder for mange problematikker, der har forbindelse til nervesystemet – for eksempel nedsat koncentration, uro og sengevædning.
Kroppen er kompleks, og derfor kan der selvfølgelig være andre behov som også skal tages hånd om, før problemerne forsvinder. Eksem kan for eksempel også være tegn på, at kroppen mangler zink. Få derfor gerne individuel vejledning, hvis ikke tilførsel af ekstra fedt får jer helt i mål.
Hvis dit barn har tendens til at veje lidt for meget, så skal du selvfølgelig være opmærksom på, at energitilførslen og forbruget skal passe sammen. Fedt indeholder som sagt forholdsvist mange kalorier, men det er samtidig med til at give god mæthed. Derfor er det ofte indtaget af hurtige kulhydrater, der skal ses på. Spiser dit barn meget brød, pasta, hvide ris, morgenmadsprodukter, søde sager, snacks? Så prøv i første omgang at få nogle af dem skiftet ud med grøntsager og fuldkorn.
Så ja – selvfølgelig kan dit barn spise for meget fedt. Men det er meget vigtigt ikke at undgå fedt. Undgå i stedet ”light”-produkter og ”fedtfattigt-mærkede” produkter, da de som oftest er raffinerede og med forskellige tilsætningsstoffer, der belaster tarmens bakterier. Vælg i stedet god kvalitets fedt af forskellige typer.
Hvordan kunne en dag i dit barns liv med sundt fedt se ud? Her følger nogle forslag til dagens måltider med sunde fedtsyrer som en naturlig del af maden.
Morgenmad:
Grød med en klat kokosolie og et æg rørt i (evt kæmpenatlysolie, hvis barnet har eksem – lad grøden køle lidt af, inden olien tilsættes)
Smoothie med kokosmel og avocado blendet med (evt kæmpenatlysolie, hvis barnet har eksem – røres i til sidst)
Neutral yoghurt med masser af kværnede nødder og evt afskallede hampefrø på toppen
En skive ristet rugbrød med peanutbutter og tynde skriver af æble.
Frokost:
Rugbrød med hjemmerørt mayonnaise og æg.
Fuldkornsbrød med økologisk kærnet smør.
Fuldkornswraps med avocado, tomat og salat.
Aftensmad:
Grønne bønner vendt i olivenolie og drysset med lidt salt – bages i ovnen til ”bønnefritter”
Økologisk laks tilberedt forsigtigt i ovnen ved 170 grader.
Omelet
Humus rørt med koldpresset olivenolie.
Mellemmåltider:
Grøntsagsstænger med guacamole-dip
En lille skål letristede nødder, solsikkekerner og græskarkerner.
En fuldkornspandekage stegt i kokosolie med bananskiver på.
Til et af dagens måltider: En lille ”fiskesnaps”: god kvalitets fiskeolie blandet med lidt kold øko saft, juice, sodavand.
Det behøver altså ikke være den store raketvidenskab at få tanket dit barn godt op med sunde fedtsyrer til hjernen og til alle kroppens celler. Tænk det sunde fedt ind i alle hverdagens måltider og vær bevidst om at vælge økologiske madvarer. Når du køber olier, så vælg altid de koldpressede.
Hvis du selv er vokset op med fedtforskrækkelse, så mind dig selv om, at dit barn har brug for sundt fedt for at holde sig rask og stærk.