Lige siden 1975 har 47-årige Tommy Solnæs i Thorning arbejdet hos møbelfabrikken Lind Furniture, en virksomhed med omfattende eksport og filialer i flere lande. Der var dog en kort afbrydelse i Tommys ansættelse, nemlig i 2001-2002. Mere om dette senere.
Tommy Solnæs har altid været fysisk aktiv. Han har spillet fodbold, hvad der dog for nylig er lagt på hylden.
– På et eller andet tidspunkt skal man jo stoppe, jeg har altid undgået skader, så jeg syntes, jeg ville holde op, mens legen var god, fortæller han.
Nu går han en del på jagt. Og så elsker Tommy at løbe, normalt 3-4 gange om ugen, ligesom hans kone Anette og datteren Maiken.
Tommy har også spillet badminton, hvad han dog stoppede med af én speciel grund. Han pådrog sig en tennisarm.
– Arbejdet som møbelpolstrer indebærer en del træk og en masse fysisk hårdt arbejde. Og efter rigtig mange år på akkord tager det lidt hårdt på både ryg og arme, erkender Tommy.
Hans højre arm gav sig til at gøre afsindigt ondt. Lægen opfordrede ham kraftigt til at skifte arbejde, hvis han da ikke ville ødelægge armen helt. Tommy fandt et helt andet job. Kom til at lave vindmøller på fabrikken i Engesvang, på natholdet. Det første års tid gik rimeligt.
Men derefter gik det helt galt for Tommy, der ellers aldrig havde haft de store sygdomsperioder.
– Mit immunforsvar gik fuldstændig i stykker. Jeg var kørt ned både fysisk og psykisk. Det sidste halve år fik jeg alle mulige sygdomme, forkølelser, influenzaer, svamp, psoriasis, alt bed på mig. Tommy er sikker på, at hele denne stime af skavanker skyldtes nattearbejdet.
– Min døgnrytme var fuldstændig slået i stykker. Vi arbejdede 3 gange 12 timer i 3 dage og havde fri 4 dage. Jeg fik ikke sovet nok og kunne ikke nyde mine fridage, gik hele tiden og tænkte på, at nu skulle jeg snart på arbejde igen. Selv i dag, hvis jeg tænker tilbage på den periode, får jeg det skidt.
Tommy søgte tilbage til Lind Furniture og var så heldig at blive genansat, stadigvæk som møbelpolstrer, men nu med den funktion at oplære de nye medarbejdere og undervise de ældre i at lave nye modeller. Han står desuden for reklamationsafdelingen og er rigtig glad for sit arbejde, som ikke længere går ud over armen.
Men heller ikke de mere normale arbejdstider kunne knække svaghederne. De hyppige forkølelser blev ved – med feber og sengeleje – hvad Tommy bestemt ikke havde fortid til. Vendepunktet kom, da Anette gennem en arbejdskollega hørte om et naturmiddel, der kunne forebygge forkølelser. Midlet hed Echinaforce, udvundet af planten Echinacea eller Rød Solhat.
Der var vel ikke noget at risikere ved at prøve, mente Tommy.
– For at gøre et eller andet for at komme ovenpå igen, så begyndte jeg at tage det to-tre gange om dagen i store mængder. Den normale dosis er 30 dråber i et glas vand, men dengang var jeg somme tider oppe på 100 dråber ad gangen, husker Tommy.
– Det var virkelig hårdt at komme ovenpå igen. Det var simpelt hen Echinaforcen, der hjalp mig. Det er jeg slet ikke i tvivl om, og jeg tager det fortsat. Når jeg møder på mit arbejde om morgenen, har jeg flasken til at stå der, og det første jeg gør, er at drikke et stort glas vand. Den første halvdel af glasset bruger jeg til at skylle en multivitamintablet ned, og den anden halvdel til Echinaforcen, 30-40 dråber hver morgen. Nu er jeg aldrig syg, har ikke haft nogen sygdom de sidste tre år, og det tilskriver jeg helt klart dette naturmiddel.
Echinaforce fås også som tabletter, hvad Tommy og Anettes 16-årige datter, Maiken, er glad for. Hun er netop kommet hjem efter en uges ophold med sin klasse i Paris. Lige idet de skulle af sted med bussen, mærkede hun en kraftig forkølelse nærme sig med nysen og ondt i halsen. Maiken havde en portion Echinaforcetabletter med i bagagen, som hun brugte mod den begyndende forkølelse. Nu fortæller hun ivrigt om Eiffeltårnet og de andre seværdigheder i den store by – uden spor af forkølelse.
Forrige artikelLungeforeningen: Hold dig fysisk aktiv og stærk under corona krisen
Næste artikelHelseteket: Olivenblade