På grund af social angst begyndte Lis Kunckel at tage angstdæmpende og beroligende medicin. Selv om pillerne resulterede i et liv med bivirkninger, foreslog ingen af hendes læger, at hun blev trappet ud af behandlingen.

Rystende hænder, anspændte muskler og handlingslammelse. Det var nogle af de oplevelser, som den 57-årige Lis Kunckel havde, da hun som ung studerede til lærer.

»Jeg blev ofte dårlig, når vi skulle i kantinen, for der var altid mange mennesker,« siger hun og forklarer, at frygt for større forsamlinger er et almindeligt tegn på social angst.

Lis Kunckel gik til sin læge, der uden overvejelser udskrev stesolid til hende. En recept som blev begyndelsen på et 25-årigt pillemareridt.

»Min læge skulle naturligvis have tilbudt mig en anden behandling, men det kendte man ikke rigtigt til dengang,« ræsonnerer hun.

Fuld kontrol

Gennem de første 10 år af Lis Kunckels afhængighed, overvejede hun hver enkelt pille, hun tog.

»Jeg følte, at jeg havde kontrol over mit forbrug. Men samtidigt vidste jeg godt, at det ikke var smart at tage medicin så tit,« fortæller hun. Fra år til år udviklede hendes krop større tolerance over for pillerne, og i løbet af ca. 10 år blev en halv tablet dagligt til to-tre hele piller hver dag.

»Jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg var kommet ud på et sidespor,« siger hun.

En lægekonsultation senere stod hun med en henvisning til en psykiater i hånden.

»Men han sagde bare, at den dosis, jeg tog, ikke kunne skade en kanariefugl,« fortæller hun.

Afhængigheden fortsatte nu suppleret med alkohol for at holde de værste abstinenser i ave.

Som 40-årig tog Lis Kunckel orlov fra sit job som lærer og købte en antikforretning.

»Jeg håbede, at jeg kunne slippe pillerne, hvis jeg fjernede mig fra de situationer, som fremprovokerede angstanfaldene,« pointerer hun, men det skete ikke – og pilleforbruget fortsatte.

Lægen afviste at hjælpe

Syv år senere var Lis Kunckels pilleafhængighed meget voldsom. Hun fik en depression, græd sig igennem dagene og havde konstant abstinenser.

»Da jeg søgte hjælp hos min læge, kiggede han i min journal og sagde, at tre piller dagligt ikke bragte mig i nogen form for farezone,« fortæller hun.

En afvisning Lis Kunckel ikke accepterede. Hun opsøgte et misbrugscenter men blev afvist, da de kun behandlede ”hårde” narkomaner.

»Så opsøgte jeg en psykiater, som jeg havde fået anbefalet,« fortæller hun. Psykiateren hjalp Lis Kunckel ind på ”Majorgården”, hvor hun blev afgiftet.

»Da jeg slap pillerne, var angsten der stadigvæk, men gennem kognitiv terapi lærte jeg at tackle den,« fortæller hun. Senere uddannede hun sig til misbrugskonsulent.

»Jeg er dybt taknemmelig for mit liv, som det ser ud nu,« sigers Lis Kunckel.

Kilde: fpn.dk

(Oprettet 29. juli 2009)