Farverig grønkålssalat

Af: Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Foto: Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Grønkål er både sundt og næringsrigt – og hører julen til. Hvis du tager denne grønkålssalat i stedet for den stuvede bliver det endnu bedre for din fordøjelse.

4 personer

Du skal bruge:

  • 4-5 blade grønkål – svarer til ca. 100 g rengjort grønkål
  • 1½ appelsin
  • ½ granatæble
  • Dressing:
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1½ spsk. citronsaft med citronskræl
  • 1 tsk. kokosblomstsirup
  • 1 tsk. dijon sennep
  • salt og peber

Sådan gør du:

Pisk ingredienserne til dressingen sammen i en skål. Fjern de grove ribbe på grønkålen og vask og rengør den grundigt. Slyng grønkålen tør i en salatslynge og hak kålen helt fint.

Skær appelsinerne i mindre tern og fileter evt. appelsinbådene, hvis du har tiden og tålmodigheden til det. Halver granatæblet og kom den ene halvdel i en pose.

Slå på skallen af granatæblet med en grydeske, så kernerne falder ned i posen og er klar til brug.

Vend grønkål, appelsin og granatæblekerner sammen med dressingen og server din grønkålssalat.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*