Mad

Glutenfri fastelavnsboller

2. februar 2016

Er du vild med fastelavnsboller? På søndag er det fastelavnssøndag, og derfor skal der selvfølgelig også bages nogle lækre fastelavnsboller, nu når det endelig er fastelavns-sæson. Her får du en opskriften på glutenfri fastelavnsboller, som helt sikkert vil gøre dig populær hos familien eller på arbejde.

Opskriften er fra Anette Harbech Olesens blog madforlivet.com

images_Billeder_fastelavnsbollers

Til dejen skal du bruge:

100 g mandler

80 g gammeldags kærnet smør

2 dl vand

3 æg

3 spsk. Loppefrøskaller

 

Fremgangsmåde:

Start med at blende mandlerne til de har konsistens som mel. Bland melet med loppefrøskaller. Kog smør og vand i en gryde og tilsæt melet. Tag gryden af varmen, og rør det godt sammen.

Lad dejen køle af i 15. min.

Tilsæt et æg af gangen, og rør det godt igennem.

Kom dejen i smurte forme (der kan bruges muffinforme), og bag dem i 20 min. ved 225 grader.

Lad dem køle helt af, før du tager dem ud af formene.

 

Til remoncen skal du bruge:

100 g smuttede mandler

8 friske dadler uden sten

100 g økologisk blødt smør

evt. vaniliepulver

 

Fremgangsmåde:

Igen skal mandler blendes til mel og bagefter tilsættes dadler, som blendes sammen til en masse. Ælt massen sammen med den bløde smør.

Tag bollerne, skær dem halvt over og smør massen på med en kniv.

Bag bollerne igen i 10 min. ved 150 grader.

 

Til topping kan du enten smelte 70% chokolade i et vandbad og smøre på, når bollerne er afkølede.

Alternativt kan du lave en chokoladetopping.

 

Til chokoladetopping skal du bruge:

35 g 70% chokolade

2 friske dadler uden sten

1 spsk. æblejuice uden sukker og ikke fra koncentrat

1 spsk. jomfrukokosolie

1 spsk. kakaosmør

2 tsk. økologisk gammeldags kærnet smør

 

Fremgangsmåde:

Dadler og æblejuice blendes til en ensartet masse. Chokoladen smeltes i vandbad. Til den smeltede chokolade tilsættes dadelmassen, kokosolie og kakaosmør og smør. Rør det godt sammen over vandbad, til det er ensartet og blankt.

Er massen for tyk, kan du tilsætte ekstra kokosolie og smør.

Nu kan chokoladetoppingen smørres på og så er den glutenfri fastelavnsbolle klar.

 

God appetit!

Forrige artikelØkologi i udkanten

Næste artikelAntipsykotisk medicin og fedme hænger sammen