Fat i de rette urter?

Måske har du set billeder fra det kinesiske sundhedsvæsen, hvor kittelklædte læger og akupunktører arbejder side om side. Eller fra apotekerne, hvor urtelæger står foran hundredevis af krukker og små skuffer fyldt med tørrede urter. Vi har talt med en af de få i Danmark, der har styr på de kinesiske urter, som ikke skal forveksles med urtebehandling med vestlige urter.

Der er ikke ret mange i Danmark, der er uddannede i den kunst, det er at behandle med de kinesiske urter. Nigel Ching er én af dem. Født i Wales, uddannet først akupunktør i 1990 og derefter, i 2003, kinesisk urtebehandler. Sidstnævnte uddannelse har han taget i England.

Nigel tager imod i ‘Klinikken ved vandet’ i København.

På vej derind har jeg netop haft de billeder på nethinden, jeg har set fra Kina, med kitler og store apotekerkrukker og -skuffer. Nigels klinik er da næsten også, som jeg havde forestillet mig, dog i miniformat i forhold til kinesiske hospitaler – mange krukker med alverdens indhold linet op på hylder og reoler, og metervis af “kloge” bøger og opslagsværker.

Et Kinesisk apotek vil indeholde 400-600 urter, Nigels “kun” 230.

Kinesiske urter kan være planter, blomster, frugter, rødder, svampe. De kan være mineraler i form af f.eks. fossiler, gips, talkum – eller animalske såsom tørrede regnorme og silkelarver. Men i Danmark har man ikke lov til at anvende mineraler eller animalske emner i blandingerne. Hver urterecept kan indeholde 4-18 forskellige urter.

Urter er rigtig gammel erfaring

Taler man om kinesisk medicin generelt, taler man om et omfattende medicinsk system med en historie, der går tusinder af år tilbage.

Det dækker både akupunktur, moxa (varmebehandling), behandling med urter, kostvejledning, tui na (massage), qi-gong, tai chi og akupressur. Præcis hvor langt man skal tilbage i historien, ved ingen. Nogle kilder siger 4000 år, andre endnu ældre. Den ældste bog om akupunktur, kost og sund livsstil hedder ‘Den gule kejser’ og er skrevet ca. 300 år f.Kr. Vi taler i hvert fald om lang, uafbrudt brug af og erfaring med disse urter.

Mennesket har højst sandsynligt altid brugt urter, og vi gør det egentlig stadig selv hver dag i form af teer og krydderier.

Urter i forening med nåle

Nigel fortæller, at han som oftest bruger urtebehandlingen som et supplement, der understøtter det, akupunkturnålene gør.

Patienten skal selv lave et afkog af urterne og drikke af det tre gange om dagen. De vil således kunne fortsætte den behandlingsstrategi, som Nigel har lagt for netop deres problem.

Det smarte ved denne medicin er, at man kan tilpasse den meget, meget specifikt til præcis denne patient. Hver gang patienten kommer til behandling i klinikken, kan man derfor ændre recepten, så den nye portion urter kommer til at indeholde måske blot en enkelt urt mere eller mindre. På den måde tilpasses behandlingen hele tiden situationen.

Grupper af urter

Urterne har forskellige egenskaber. De kan f.eks. gå i en bestemt retning: nære, uddrive, bevæge, behandle et bestemt organ, og så har de virkning i kraft af smagen og kan være varmende/kølende.

De egentlige recepter er bygget op efter følgende “rollebesætning”:

Kejserurter, som der er mest af, og som behandler hovedproblemet.

Ministerurter, som hjælper kejseren ved at understøtte dennes opgave.

Assistentens urter, som behandler enten en underliggende ubalance eller afbalancerer kejseren.

Budbringerurter, som harmoniserer opskriften og sender virkningen hen til et bestemt organ.

Alt dette kan måske illustreres i en recept, som hedder “Ping Wei San” (Berolige Maven Pulver), der bruges ved en tilstand af fugtstagnation i maven og milten, som viser sig ved f.eks. tung træthed, klistret afføring.

Kejser: Cang Zhu (atractylodesrod), der tørrer fugt, styrker milten (fordøjelsen).

Minister: Hou Po (magnoliabark), der tørrer fugt, aktiverer qi, reducerer ophobning og letter oppustethed.

Assistent: Chen Pi (mandarinskræl), der aktiverer qi, harmoniserer maven, tørrer fugt, og transformerer slim.

Assistent: Sheng Jiang (ingefær), harmoniserer maven og milten, regulerer mave-qi.

Budbringer: Zhi Gan Cao (honningristet lakridsrod), der styrker og harmoniserer maven og milten.

Budbringer: Da Zao (kinesisk daddel), der styrker og harmoniserer maven og milten.

Urter virker ikke på alt!

Hvad kan et moderne menneske bruge gamle kinesiske urter til? Passer de til vores liv i dag i 2012? Er det ikke noget forældet noget?

Jeg er personligt af den overbevisning, at når en behandlingsform har kunnet finde anvendelse i så mange tusinde år, har den kun overlevet, fordi den har en virkning. Menneskets fysiologi har jo ikke ændret sig en tøddel. Og som Nigel så smukt udtrykker det:

– Der findes ikke den ubalance, der ikke kan få hjælp af urterne, men det betyder jo så langt fra, at de virker på alt.

Hvordan finder man de rette urter?

Nigel Ching fortæller, at man er nødt til at stille den traditionelle diagnose, som man også gør i akupunktur, lave en behandlingsstrategi, og derfra vil urterne så give sig selv – mere eller mindre.

Diagnosen stiller han ud fra, hvordan patientens sygdom giver sig til udtryk, han undersøger pulskvalitet og kigger på tungen.

Kommer man f.eks. til behandling for hovedpine eller migræne, vil han som behandler spørge ind til, hvordan smerten føles (tung, stram, dunkende, stikkende), hvor i hovedet smerten sidder, om der tillige er smerter under ribbenene, røde øjne, tinnitus osv. Alt dette for at se, hvor pilen peger hen. Så ved behandleren, hvilke punkter, der er bedst egnet, og derefter hvilke urter, der vil være præcis dem, der skal bruges.

Mens patienten så ligger med akupunkturnåle, går Nigel i gang med at blande den specielle blanding til lige netop denne patient med den ubalance.

NEJ! UPS! Her knækker filmen, for Nigel må nemlig ikke give patienterne medicinen overhovedet.

Beskyttelse fra lovgivning

Fødevarestyrelsen kræver, at hver urtemediciner skal kunne dokumentere, at der ikke er nogle af de mange urter, der er skadelige. Dokumentation for hver eneste urt, såkaldte toxin-(gift)rapporter. Og hvordan skulle det kunne lade sig gøre?

Modsat er EU´s lovgivning, som siger, at hvis midlet har været på markedet fra før 1997 og ikke har skabt nogen mistanke, så er der nok ingen grund til, at mistanken opstår ud af ingenting i dag.

Fødevarestyrelsen kalder det patientsikkerhed. Det lyder jo fint og rigtigt, men jeg kan da komme i tanker om mange flere tilfælde af vestlig konventionel medicin, der har skadet patienterne og ligefrem påført sygdomme. Hvor blev de fine ord om patientsikkerhed så af? Derfor er Nigels patienter selv nødt til at skaffe sig urteblandinger og tilberede dem.

Så romantisk som det indledende billede ser det heller ikke ud i Kina i dag. Medicinalindustrien har opdaget Kina som et stort uopdyrket marked og er godt i gang med at erobre det. “Det er almindelig og sund udvikling”, kunne man tænke. Men jeg tror desværre, at økonomiske interesser går forud for befolkningens sundhed. Det er da bekymrende.