Skøn

Fed olie eller let olie – huden bestemmer

Foto: Shutterstock
23. maj 2021

Er fedt lige fedt? Hvilke olietyper styrker din hud og hvordan sikrer du, at huden optager og næres af fedtstofferne? Vi kigger på hudens olieoptagelse og får bl.a. hjælp af eksperten bag Zinobels produkter.

I kendte nok svarene på nogle af ovenstående spørgsmål – eller havde regnet det ud: At det ikke er lige fedt. Fugt er heller ikke bare vand. Hverken indefra eller udenpå huden til næring.

Alle der laver mad eller arbejder med grøntsager, frugt, nødder og kerner vil med det samme tænke, at det ikke er det samme, men at alle er fyldt med forskellige næringsstoffer og fedt.

Hvis man står med en tidselolie, en olivenolie og en kokosolie, vil de både se forskellige ud, føles forskellige og opføre sig forskelligt. De vil også have forskellig holdbarhed.

En tidselolie er væsentligt mere sart end olivenolie og kokosolie. Selv i stuetemperatur er kokosolie fast og bliver ikke harsk for et godt ord. Kokosolie er mættet fedt og virkelig fantastisk til mange ting, også til huden.

Men ikke alle hudtyper og tilstande har glæde af den gode olie i ren form. Ofte får huden mere glæde af dens næringsstoffer, når den er blandet med en mindre fed olie eller smør (f.eks. sheasmør) – og de vegetabilske smørtyper er faktisk også olie.

For lige at holde fast i kokosolie-eksemplet, så vil mange med meget tør hud opleve, at ren kokosolie på huden faktisk ikke trænger ind, men at huden bliver mere tør indenunder, selvom det er en vegetabilsk olie. Husk, det er godt at få huden godt blødt op først, så huden er åben til at modtage. Ellers korresponderer olien simpelthen ikke med hudens øverste lag. Hvis der ikke er fugt eller transportstof til at få olien ind og gøre gavn. At blande olien med lettere olier eller andre blødgørere kan hjælpe på optageligheden og transporten.

Når man taler om hudpleje, man gerne vil have til at præstere mere, kan man også have have meget glæde af serum og cremer. Men mange er glade for olier alene. Det vigtigste er forskelligheden af olier.

Der er kæmpestor forskel på de forskellige olier; både hvilke næringsstoffer de indeholder, hvor nemt de trænger ind eller om de mere lægger sig som barriere.

Vi er natur og huden er en levende organisme

Vi er jo selv natur, og det er sund fornuft at bruge naturlige og vitale næringsstoffer indeholdt i mad og drikke, som vores krop kan genkende og bygge på.

Huden er en levende organisme, der er i konstant samspil med sine omgivelser – inde og ude. Den reagerer på kulde, varme, fugt, tørke, berøring udefra. Indefra er der reaktion på temperaturer, på næringsstoffer, på ubalancer i f.eks. tarmsystem eller hormoner, der indefra vil trænge igennem til overfladen som affaldsstoffer, hudorme, bumser osv.

Nogle er glade for kun at bruge olier

Nogle kan bruge olie alene på huden, selv kokosolie. Andre kan bruge olier alene, hvis det er lettere olier eller hvis de tager det på en varm og fugtig hud, f.eks. efter bad, hvor huden er varm og åbnet og derfor mere modtagelig for olien.

Jeg spurgte min guru …

Joan Arler står bag det økologiske danske hudplejemærke Zinobel Organic Boost. Hun er den mest nørdede og kompromisløse (på den fede måde!), jeg kender indenfor ingredienser til hudpleje. Det skal være økologisk og rent, og huden skal kunne bruge det til noget, genkende det, optage det og næres af det.

Joan siger om olier til huden:

– Jeg foretrækker overvægt af tørre olier, d.v.s. olier med lille struktur, der trænger godt ned i huden. Olierne gør mere gavn, når de formår at trænge i dybden af huden og aflevere deres gode næringsstoffer der, end hvis de er for fede og bare lægger sig ovenpå huden og blokerer. F.eks. kan folk med uren/fedtet hud udmærket bruge olier, hvis de holder sig til små mængder af tørre olier. Hvorimod deres hududfordringer vil blive forværret ved brug af fede olier.

– Jeg foretrækker olier med højt indhold af næringsstoffer. Olier beskytter generelt huden mod fugttab. Men visse olier virker desuden beskyttende og reparerende på huden pga. et højt indhold af næringsstoffer. Her tænker jeg især på antioxidanter og vitaminer, forklarer hun.

Olier indeholder E-vitamin i forskellig mængde. E-vitamin er en antioxidant, der både beskytter olien selv og er gavnlig for huden. Men mange ved ikke, at der i nogle olier kan være mange forskellige antioxidanter. Jo flere typer af antioxidanter, jo bedre muligheder for at neutralisere forskellige skadelige frie radikaler.

Omega ude og inde

– Omega-3 olie, f.eks. fra fisk, hørfrø eller chiafrø, er fremragende for huden, men det har lav holdbarhed i hudpleje. Derfor anbefaler jeg, at man primært sørger for at få tilstrækkeligt af omega-3 gennem kosten, og så bruger olier til huden med en god kombination af øvrige fedtsyrer, fortsætter Joan Arler.

F.eks. behøver vi ikke tænke så meget på ikke-essentielle olier som omega-5 og -7 i kosten, da kroppen kan danne dem selv. Men huden har rigtig meget gavn af at få dem tilført direkte. Granatæbleolie indeholder f.eks. sin helt egen beskyttende omega-5 fedtsyre, punicinsyre. Macadamia- og jojobaolie er fine kilder til omega-7, også kaldet squalane, der er hudens eget primære fedtstof, som den genkender og meget gerne vil optage.

– Tidselolie har et højt indhold af vedligeholdende omega-6 olie. Boragoolie har et tårnhøjt indhold af næringsgivende gammalinolensyre (20-24 % GLS). Jeg foretrækker at kombinere forskellige olier for at opnå en synergi af fordelene, siger Joan Arler.

I forhold til, hvor Joan ellers sætter barren i forhold til kvaliteten af olierne, fortæller hun:

– Jeg foretrækker økologiske olier. Så er jeg på den sikre side i forhold til at undgå at påføre huden rester af sprøjtemidler, der ellers vil have direkte adgang til kroppen uden om leverens rensningsanlæg.

– Min favoritolie af hybenolie. Det er den, jeg bruger som primær olie i Zinobel Organic Boost-produkterne. Det er en tør olie, som trænger dybt ned i huden og virker positivt på alle måder. Det er en af de olier, der har allerhøjest og bredest niveau af antioxidanter. Der er foreløbig identificeret ca. 30 forskellige. Og så er det en af de få olier, der har en ok holdbarhed på trods af sit fine indhold af skrøbelige omega-3 fedtsyrer. Det skyldes antageligt, at den er så spækket med beskyttende antioxidanter.

– Men jeg foretrækker stadig at blande hybenolie med andre gode olier for at optimere mest muligt. Det, vi går efter, er jo beskyttelse, celleregenerering og udsættelse af ældningstegn.

Joan foretrækker de uraffinerede olier, for så er man også sikker på, at der ikke er fjernet næringsstoffer fra olien, som det kan ske gennem en raffinering. Så hellere bevare de naturlige dufte.

Holdbarhed af hybenolie

Studier på hybenkerneolie har vist, at den holder utroligt længe. Man har målt højt indhold af antioxidanter i olien, så det er ikke kun i frugtkødet, der er mange antioxidanter – også i olien.

Zinobel Organic Boost-serien indeholder både den populære ansigtsolie Intense Repair Oil og kropsolien High Care Body Oil, hvor sammensætningerne er virkelig hudvenlige, nærende og opbyggende. F.eks. er Intense Repair Oil sammensat af hybenkerneolien, granatæbleolie, macadamiaolie og gulerodsolie.

For huden alene eller i blandinger

Sesamolie er meget anvendt, også indenfor ayurveda. Mandelolie, en mild og rigere olie, er også velegnet til massage. Jojobaolie er faktisk mere en voks, men utroligt hudvenlig, da den minder meget om vores egne olier i huden.

Abrikoskerneolie, avocadoolie, riscinusolie, hampeolie, macadamiaolie, tamanuolie, boragoolie, kæmpenatlysolie, solsikkekerneolie, tidselolie, arganolie, broccolifrøolie, moringaolie, hvedekimsolie, gulerodsfrøolie, marulaolie og mange flere endnu – denne opremsning for at vise en bid af naturens mange gaver.

Urtegården har beskrevet de mange olier, så for de interesserede kan det anbefales at læse mere på Urtegårdens website.

Andre fascinerende olier

En af de olier, det er interessant at lære mere om, er nigellafrøolien – også kendt som sortkommen. Disse frø indeholder gaver både indvortes til fordøjelsen og udvortes til at reparere skadet hud. Den er værd at nærstudere. Natur-Drogeriet har en virkelig god udgave.

En anden meget fascinerende olie er baobabolienOlier har andre funktioner ud over de nærende. De fungerer også til at skabe barriere mod omgivelserne, vel at mærke en barriere som huden kan ånde igennem. Det er ikke kun det dejlige navn, som gør baobab fascinerende. Det afrikanske træ, der er en af de ældste eksisterende træsorter, deler gavmildt sine sunde frugter ud. Det giver frugter året rundt, fordi de modnes på forskellige tidspunkter. På savannen giver baobabtræet, skygge, mad og vand, fordi der i træets hulrum er væske. Træets frugter er søde og fyldt med næringsstoffer. Baobab kaldes nogle steder for “livets træ”, fordi det vokser meget langsomt. Det kan tage op til 1000 år, før det er fuldt udvokset og bliver til et kæmpestort, knudret træ.

På huden er baobabolien blid, men nærende, antiinflammatorisk og med mange antioxidanter. Den kan samtidig beskytte huden mod både meget høje og meget lave temperaturer ved at styrke barrieren. Baobabolie er også helende på sart og irriteret hud. Den findes som delingrediens i flere olier og cremer eller i ren form som i Avivirs Baobab-serie. Der kan fås ren 100% baobabolie, som bruges alene eller blandes i andre hudpleje produkter. Den findes også i blandede olier og som meget nærende balm, der giver forskellige næringsstoffer til huden, og ikke mindst i All Body Pampering Creme, hvor den sammen med sheasmør, aloe vera, glycerin og olivenolie giver den blødeste og meget blødgørende tekstur. Med dejlig duft af myrte, som udover at dufte også har hudgavnlige egenskaber.

Gaver til huden

Det er altid en gave til huden, at den får noget, der kan binde fugt og som får olierne ind i huden. Det har noget at gøre med hudgenkendeligheden, så det bliver lukket ind. Og som Joan beskriver, har det først og fremmest noget at gøre med, hvilke olier der vælges. Macadamiaolie rig på naturlig squalane, som også findes i huden, og dens indhold af omega-7 er som hudens egne olier. Man kan bruge toner, mist eller serum sammen med sin olie, og i bund og grund er det oliernes sammensætning, der gør forskellen på, hvor nemt den trænger ind eller om den er bedre som en olie yderst til beskyttelse mod vind og vejr.

Nye lette produkter

Den ret nye serie fra Weleda, Caktus-serien, er med kaktusfigen – ikke olie, men ekstrakt som er en super let gel-lignende tekstur, der virkelig holder på fugten uden at lukke porerne. Cactus Facial Lotion er et eksempel på en tekstur med en let olie, nemlig babassuolien der ikke fedter, nemt trænger ind og samtidig er antibakteriel.

De nye Dr. Hauschka ansigtslotions har de lette teksturer, som mange elsker. De er kommet i tre udgaver til sart hud, normal hud og kombineret hud. F.eks. er den nye Balancing Day Lotion sammensat af rundbælg, padderokke og brøndkarse, balancerende for en hud, der har fedtet T zone men tørre kinder. Så her er det igen lette hudvenlige olier som abrikoskerneolie, sesamolie og avocadoolie.

Men når man har olieret hud er det da godt at anvende olier? Ja, hvis det er de rette olier. Der skal olie til at balancere olie, blot skal det være de rette olier. For hvis man helt stripper huden for olier, vil den reagere, fordi den fornemmer tørke. Så begynder huden at producere endnu mere olie selv og deponere det på overfladen – og man kan skabe et større problem.

Det er ofte derfor, det kan være forvirrende, hvis man føler, man har olieret eller fedtet hud, at få at vide, man faktisk er tør i huden. Men her kan netop det underliggende være i spil.

Så forsøg dig gerne frem med forskellige blandinger, der passer til din hud – det kan faktisk være ret så fedt.

Olie med kork

En spændende ny ingrediens er kork fra træ. Det har Birkenstock anvendt længe i sine populære sko, men her er en helt ny måde at få glæde af korkens nutrienter til huden – på en bæredygtig måde. Kork er en bark, som vokser ud igen og kan høstes hvert niende år i 100-150 år! Korkegskove binder enorme mængder CO2 og er derfor en vigtig medspiller i klima- og miljøbevaring. Korken har et højt indhold af suberin, glycerin, vand, polysakkarider og voks. Regenerating Oil Face and Body indeholder også katusfigenolie sammen med sesam-, broccoli- og solsikkeolie.

Forrige artikelBæredygtig solbeskyttelse

Næste artikelSkat, skal vi føde hjemme?

Tine Juul Andersen

Skønhedskonsulent
Skribent på Naturli siden 2012.