Nyheder

Fed selv om man er slank

16. maj 2007

At være slank betyder ikke nødvendigvis at man er sund, for kroppen kan godt have feddepoter, selv om man ikke ser fed ud.

Man er ikke nødvendigvis sund, hvis man er slank, fordi man ikke spiser så meget. Man er kun sund, hvis man også motionerer.

“At være slank betyder nemlig ikke automatisk, at du ikke er fed”, siger professor Jimmy Bell fra Imperial College i London ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.

For selv om man udadtil er slank, kan man godt have betragtelige fedtdepoter omkring vitale organer inde i kroppen, og de kan være til stor fare for sundheden.

Problemet er, at mange tror, at de er sunde, bare fordi de er slanke. Men Jimmy Bell og hans team har skannet næsten 800 patienter og skabt et indre landkort, der viser, hvor fedtdepoterne er hos den enkelte, for at gøre dem opmærksomme på faren.

Motion afgørendeDet eneste, der rigtig kan komme den indre fedme til livs, er motion.

“Normalvægtspersoner, som er usunde og ikke i form, har langt større dødsrisiko end overvægtige personer, der er aktive og ellers i form”, siger Steven Blair, der er overvægtsekspert på universitetet i South Carolina, ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.

Kilde: Jyllands-Posten og Ugeskrift for læger.

Forrige artikelKlimakatastrofe rykker tættere på

Næste artikelGen bag psykiske sygdomme fundet