Der kan være en sammenhæng mellem overvægt og muligheden for at udvikle paradentose.
Op til 40 procent af voksne verden over lider af paradentose, og nu viser forsøg på mus, at fedme kan øge risikoen for at blive ramt af sygdommen i tandkødet. Det fortæller en undersøgelse beskrevet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Undersøgelsen viser, at overvægtige mus var mere sårbare over for infektionen, som kan føre til paradentose, fordi deres immunforsvar var svækket. Forskerne bag antyder, at der kan være en lignende sammenhæng blandt mennesker, og at overvægtige i det hele taget kan være mere sårbare over for infektioner. »Vigtigheden af undersøgelsens resultater understreges af, at millioner af mennesker verden over hvert år bliver ramt af paradentose, samtidig med at fremkomsten af fedme nærmer sig en epidemi,« skriver forskerne fra Boston Universitet i undersøgelsen. Kilde: Berlingske
Forrige artikelNyfødte får vejrtrækningsproblemer ved kejsersnit
Næste artikelBrystkræft kan fjernes med et nålestik