Nyheder

Fedmeboom blandt unge er stoppet

3. april 2008

Unge spiser mere grønt, og nu er antallet af overvægtige 11-15-årige begyndt at falde.

De blev federe og federe, de danske børn og unge. Men nu er den usunde tendens i hvert fald for teenagernes vedkommende på tilbagetog. Nyeste tal fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet viser, at udviklingen af overvægt og fedme hos teenagere i alderen 11, 13 og 15 år er stagneret. Forsker i kost- og motionsvaner hos DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen mener, at udviklingen er et skridt i den rigtige retning. »Det er i høj grad positivt, at udviklingen er stagneret. Det er det første skridt på vejen til at få knækket overvægts- og fedmekurven«, siger han. Lille faldMens flere undersøgelser har vist en stigning i forekomsten af overvægt blandt børn og unge i perioden fra 1995 til 2002, ses der nu en stagnerende overvægtsudvikling for de 11, 13 og 15-årige skoleelever i perioden fra 2002 til 2006. Hvor tallet i 2002 var på 11 procent, ligger det i 2006 på 10 procent. Jeppe Matthiessen tror, årsagen til stagnationen blandt andet skal ses i lyset af, at de unges indtag af frugt og grønt i perioden er steget. Derudover spiller også de unges sodavands- slik- og chokoladeindtag ind, idet der her har været et svagt fald i forbruget. Samtidig er de unge nok også gået over til at drikke mere light sodavand. Uvist om det holderUndersøgelsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab viser også, at der har været et fald i andelen af unge, der er fysisk inaktive. Og forskeren spændt på at se, om stagnationen holder, fordi en fireårsperiode ikke altid er lang nok tid at afgøre den slags i. »Jeg tror, vi bliver nødt til at se en stagnation over en længere periode end fire år, for at se om udviklingen holder«, siger han. Kilde: Politiken

Forrige artikelPigers hjerner er bedre til sprog

Næste artikelRegelmæssig amning er bedre for spædbørns vægtøgning