Fedt – fra vigtigt til livsvigtigt …

Kvaliteten af de fedtstoffer, som du vælger at spise, er helt afgørende for sundhedsværdien. Visse fedtstoffer er livsvigtige og særdeles sundhedsfremmende, andre lige det modsatte.

Du taler med din krop via den mad og i særlig grad via de fedtstoffer, som du vælger at spise hver dag. Maden og fedtstofferne indgår i dannelsen af hormoner, signalstoffer, enzymer og alt det, der sætter gang i processer og fornyr. Faktisk udgør din mad grundlaget for alt det, der får din krop til at fungere. Derfor har kvaliteten og sammensætningen af den mad og de fedtstoffer, som du vælger at spise hver dag, stor betydning for, hvordan du har det.

Dine valg af mad og fedtstoffer er bestemmende for, hvilke signalstoffer, hormoner, energi og enzymer, der dannes i din krop. Fedtstofferne tilhører den gruppe af fødevarer, der igennem årene har været allermest udskældt. Fedtforvirringen hersker, og selvom de fleste danskere i dag ved, at fedt ikke er farligt, men derimod vigtigt for helbredet, så er det de færreste, der er klar over, hvor vigtige de gode og uspolerede fedtstoffer kan være for dem. Med den viden vi har i dag, må et velafbalanceret indtag af fedtstoffer af allerhøjeste kvalitet ganske enkelt betegnes som livsvigtigt.

Gode og uspolerede fedtstoffer er livsnødvendige. Viden om fedtstoffers lødighed og betydning er derfor afgørende for at kunne vælge de bedste.

 

Fedt tilfører smag og fylde til maden, men det fedt, du spiser, indgår også i beskyttelsen af dine celler samt i dannelsen af en række hormonlignende stoffer, som regulerer dine cellers aktiviteter. En del af fedtstofferne indgår også i forbrændingen, og fedts betydning for balancerne i den menneskelige organisme er væsentlig og mangfoldig.

Du kan således via dine valg af fedtstoffer i maden regulere, hvilke signaler du ønsker at sende til dine celler. Ønsker du ballade, inflammation, gigtsymptomer og overfølsomhed, så skal du blot spise rigtig mange animalske fødevarer og fedt fra kød, kødpålæg, mælkeprodukter og margarine.

Ønsker du derimod at styrke immunforsvaret, at skabe ro og harmoni i nerve- og hormonsystem og at mindske inflammation i kroppens væv, så skal du spise mere plantebaseret mad og indtage flere omega 3-fedtsyrer fra eksempelvis grønne grønsager, alger, hørfrø, valnødder, græskarkerner, hampefrø og fisk.

 

Meget tyder på, at vores høje indtag af animalske fødevarer som kød, kødpålæg og mælkeprodukter udgør en veritabel bombe under vores sundhed. Vi ligger i Danmark blandt de lande i verden, der har det højeste indtag af kød og mælkeprodukter per indbygger. To tredjedele af en gennemsnitdanskers daglige madindtag stammer i dag fra hvede, rug, sukker, kartofler, kød og mælkeprodukter.

Det alarmerende fravær af grønsager, nødder, kerner og frø skaber ifølge den seneste nye forskning en markant øget risiko for udvikling af sygdomme. Ønsker vi at fremme og bevare vores egen og fremtidige generationers sundhed og indre balancer, så må vi nødvendigvis ændre på vores madvaner; fra store mængder kød og mælkeprodukter til mere grønt og plantebaseret.

 

Fedtstoffer skaber grundlag for dannelsen af en række hormoner og signalstoffer, som har stor betydning for din indre biokemi. Disse stoffer kaldes for eicosanoider. Indtag af visse typer fedtstoffer øger dannelsen af inflammations-FREMMENDE eicosanoider, hvorimod andre typer fedt fremmer dannelsen af inflammations-DÆMPENDE eicosanioder.

Viden om, hvilke typer fedtstoffer, der aktiverer hvilke responser, kan være væsentlig og brugbar for bevarelse af sundhed og indre balance livet igennem. Det er nemlig kroppens dybest virkende kontrolsystem, vi her har fat i, og eicosanoiderne styrer indirekte hormonsystemet, kredsløbet, immunforsvaret, nervesystemet og dermed også inflammations-processerne. Øgede inflammations-niveauer indgår i udviklingen af stort set alle de velfærdssygdomme, som mange danskere lider af i dag.

 

Omega 6-fedtsyrer fra kød, mælkeprodukter, solsikke-, raps- og sesamolier samt fra soja, margariner, smørbare produkter og færdigretter udgør en stadigt stigende andel af vores samlede fedtindtag – ofte på bekostning af omega 3-fedtsyrer fra fisk, hørfrø og hampefrø. Det kan potentielt skabe ballade i den utroligt fine balance imellem omega 3 og omega 6 fedtsyrerne i din indre biokemi.

Omega 6 og omega 3 fedtsyrer indgår i en ultra fin balance, såvel i dannelsen af dine cellemembraner, men også i dannelsen af de væsentlige eicosanoider, der fungerer som en form for signalhormoner. Balance i indtaget er afgørende for balance i signaleringen ud til cellerne.

Omega 6 fedtsyrer, og i særlig grad arachidonsyre fra kød og mælkeprodukter, er forløbere for signalstoffer, der potentielt kan fremme inflammation og overfølsomhed. For stort et indtag af disse fedtstoffer kan således være problematisk og blandt andet afføde gigtsymptomer, overfølsomhed og generel ubalance. Ustabile blodsukkerniveauer kan øge disse processer.

Omega 3 fedtsyrer fra eksempelvis fisk, alger, hørfrø, valnødder, grønne grønsager og hampefrø har den modsatte effekt. De virker beroligende og kan potentielt dæmpe inflammation.

De fleste af os spiser for meget omega 6 fra kød, mælkeprodukter og raffinerede olier, der blandes i alverdens fødevarer. Disse fedtstoffer fremmer inflammation i kroppens væv.

Det kan derfor virkelig betale sig at være særdeles kvalitetsbevidst, vælge de dårlige fedtstofkilder fra og i stedet opjustere sit daglige indtag af omega 3 fedtsyrer og konsekvent vælge kvalitet fremfor kvantitet. Omega 3 fedtsyrer har en stærk antiinflammatorisk effekt, og vi kan alle sammen med fordel spise flere omega 3-rige fødevarer. Du kan eksempelvis tilføje ansjoser og sardiner til frokostsalaten, spise flere økologiske ørreder og laks eller kværne et par spiseskefulde hørfrø til din morgenmad. Du kan også tage et tilskud af en god og stabil fiskeolie eller tilsætte hørfrø- eller hampefrøolie til din smoothie. Husk at det kun skal blendes med de sidste sekunder.

 

Der findes tre grupper af fedt; mættet, monoumættet og flerumættet, og vi har brug for at spise lidt fra hver gruppe hver eneste dag. Det afgørende er, at du vælger at spise så naturlige og uspolerede former for fedt som muligt. Kvaliteten er langt mere afgørende end kvantiteten.

Mættet fedt indtages normalt primært fra animalske kilder som kød, kødpålæg og mælkeprodukter, men findes også i vegetabilske kilder som eksempelvis ekstra jomfrukokosolie. Mættet fedt er kendetegnet ved at være fast ved stuetemperatur, og mættede fedtsyrer er stabile og tåler opvarmning. Kød, kødpålæg og mælkeprodukter indeholder udover store mængder protein og mættede fedtstoffer også omega 6-fedtsyren arachidonsyre. Et højt indtag af arachidonsyre kan øge dannelsen af inflammationsfremmende eicosanoider.

Indtag af store mængder animalsk fedt og protein kan faktisk lave en del ballade i din indre biokemi, og ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv kan det betale sig at se kritisk på sit indtag og eventuelt reducere det.

De bedste kilder til mættet fedt er derfor jomfrukokosolie samt lidt gammeldags kærnet smør eller Ghee (klaret smør). Suppleret med lidt velsyrnet kokosyoghurt, yoghurt og mindre mængder kød fra vildt, fjerkræ og fisk kan det uden problemer dække dagsbehovet. Jomfrukokosolie er det bedste og mest stabile fedtstof, du kan stege og bage i.

Jomfrukokosolie indeholder, i modsætning til animalsk mættet fedt, flere korte og mellemlange fedtsyrekæder. Disse fedtsyrer kan, udover at være befordrende for tarmsundheden, også nære dine nerve- og hjerneceller.

Monoumættet fedt findes primært i olivenolie, rapsolie, avocado, mandler og valnødder. Disse former for fedt er lidt mere sarte end det mættede fedt, og kun ekstra jomfruolivenolie tåler forsigtig og kortvarig opvarmning. Monoumættede fedtsyrer er befordrende for tarmsundheden, for kolesterolbalancen og for hjernen og hjertets sundhed, såfremt de indtages som uspolerede jomfruolier. Olierne ødelægges ved hårdhændet raffinering eller opvarmning.

De bedste kilder til monoumættet fedt er derfor ekstra jomfruolivenolie, uraffineret rapsolie, avocado, mandler og valnødder.

Ekstra jomfruolivenolie er rig på monoumættede fedtsyrer og på særlige typer polyfenoler. Polyfenoler er plantenæringsstoffer, der blandt andet virker regulerende på kolesterolniveauerne. Polyfenolerne fra ekstra jomfruolivenolie har også antioxidant virkning, og kan derfor beskytte dig mod fedtoxidation og inflammation. Køb en økologisk ekstra jomfruolivenolie på mørk flaske og spis en til to spiseskefulde hver dag i dressinger eller over grønsagerne.

Flerumættet fedt inddeles primært i omega 6 og omega 3 fedtsyrer. De findes i henholdsvis frø og kerner og skånsomt udvundne olier heraf, samt i fisk, hørfrø og hampefrø. Der er også omega 3 fedtsyrer i visse former for grønne grønsager.

Visse flerumættede fedtsyrer er helt afgørende for en krop i balance samt for en velfungerende hjerne. Det er også de flerumættede fedtsyrer, der sammen med lidt kolesterol udgør de beskyttende membraner rundt om alle dine milliarder af celler.

Flerumættede fedtsyrer er sårbare overfor ilt, lys og varme, og det bedste du derfor kan gøre er at købe økologiske, uforarbejdede ekstra jomfruolier samt frø, nødder og kerner og spise lidt af dem hver eneste dag.

De bedste kilder til omega 6 fedtsyrer er græskarkerner, sesamfrø, solsikkekerner og valnødder, og til omega  -fedtsyrer er det økologiske fede fisk som laks, ørreder, ansjoser og sardiner, alger samt grønsager, hørfrø, valnødder og hampefrø samt nænsomt fremstillede olier heraf.

Fisk, er en af de rigeste kilder, vi kender til omega 3 fedtsyrer, men særligt fede fisk kan være problematiske at spise på grund af den tiltagende forurening med blandt andet skadelig methyl kviksølv, dioxiner med mere. Det bedste, du kan gøre, er derfor at vælge de små fisk som sardiner og ansjoser eller prioritere økologiske ørreder eller laks, der er fri for uønsket kemi og samtidig har et højt indhold af omega 3 fedtsyrer.

Du kan læse mere om Sundt fedt, se en tv-udsendelse på Youtube om cellefedt og dellefedt samt finde information om, hvilke fisk der er bedst at spise på www.madforlivet.com.

 

---

FREMMER INFLAMMATION: Store mængder fedtsyrer (arachidonsyre) samt raffinerede olier fra flg. fødevarer: * Oksekød, kalvekød, svinekød, kylling, kalkun, skaldyr og bløddyr. * Alle former for mælkeprodukter, undtagen rigtigt smør og piskefløde. * Raffinerede olier af sesam, majs, solsikke, vindruekerner med mere samt margariner, smørbare produkter, færdigretter, salater og bagemix, der indeholder disse fedtstoffer.   HÆMMER INFLAMMATION: Store mængder omega 3 fedtsyrer fra flg. fødevarer: * Omega 3 fedtsyrer fra hørfrø, hampefrø, valnødder, fisk og olier udvundet heraf. * Ingefær, kål og hvidløg har også antiinflammatorisk effekt.