Vuggedød er en sygdom, som med tiden kan behandles, mener forskerne bag amerikansk undersøgelse.
Manglende evne til at omsætte stoffet serotonin i hjernen kan muligvis være en af forklaringerne på, hvorfor nogle børn lider vuggedøden. Et amerikansk forskerhold fra Boston Children's Hospital og Harvard Medical School har sammenlignet væv fra babyer, der døde vuggedøden, med væv fra spædbørn, der døde af andre årsager. Og undersøgelsen viser ifølge BBC, at den første gruppe børn i deres hjernestamme havde flere nerveceller, der producerer og bruger stoffet serotonin, end den sidstnævnte gruppe. Mangler receptorerHjernestammen kontrollerer blandt andet vejrtrækning og blodtryk. Men til forskel fra de normale børn havde de vuggedøde babyer færre serotonin-receptorer i hjernen. Det betyder, at de ikke kan omsætte stoffet, som de skal. Doktor Hannah Kinney, der leder forskningen, siger til BBC: Næppe eneste årsag»Disse fund giver os bevis for, at vuggedød ikke er et mysterium, men en sygdom, som vi kan forske i med videnskabelige metoder, og en dag være i stand til at identificere og behandle«. Den britiske Foundation for the Study of Infant Deaths mener, at forskningsresultatet er interessant, men at hjerneforstyrrelsen næppe er den eneste faktor, der kan udløse vuggedød. Ikke problem i DanmarkVuggedød er stort set udryddet i Danmark, efter at Sundheddstyrelsen i starten af 90'erne begyndte at anbefale, at spædbørn altid sover på ryggen for at undgå overophedning. Men i Storbritannien er der fortsat omkring 300 spædbørn, der dør på denne måde hvert år. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at moderen ikke ryger under graviditeten, og at barnet ikke udsættes for røg.
Kilde: Politiken