Sikkerhedsprocedurerne for at forhindre fejlmedicinering virker ikke tilstrækkeligt godt, og fejl har kostet flere patienter livet. Antallet af rapporterede hændelser ligger konstant siden 2007.
6.783 gange førte fejlmedicinering til, at sundhedspersonale rapporterede til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Af disse blev 22 vurderet til at at være så alvorlige, at de enten kostede eller var tæt på at koste patienten livet.
I 2007 lå antallet af anmeldte fejlmedicineringer på 6.781 og antallet er således konstant.
Reglerne gode nok Anne Mette Dons, chef for tilsynet i Sundhedsstyrelsen, mener ikke, at det er sikkerhedsprocedurerne og styrelsens vejledninger, der er noget i vejen med.
»Der er masser af regler på området, men det er jo ingen garanti for, at de ikke bliver overtrådt,« siger hun til Dagens Medicin.
Inden for det næste år, kommer Sundhedsstyrelsen dog med en revideret vejledning for identifikation af patienter, lige som der vil blive lagt op til at benytte teknologien mere aktivt for at undgå fejlmedicinering.
Det er en individuel vurdering på de enkelte afdelinger, hvordan de vælger at implementere reglerne.
Stigning i fejlkommunikation Årsrapporten viser også, at antallet af uhensigtsmæssige hændelser som følge af fejlkommunikation er steget fra 2.640 sidste år til 3.747 i år.
Rapporten behandler en enkelt sag om fejlkommunikation, der kostede en patient livet. Sagen drejer sig om en sygeplejevikar, som ikke vidste hvordan hun skulle kontakte afdelingens bagvagt, da en patient blev akut dårlig.
Anne Mette Dons mener dog ikke, at det ud fra tallene i årsrapporten er muligt at sige, om fejlkommunikation reelt set er et voksende problem i sundhedssektoren.
»Der har været meget fokus på fejlrapporteringer, og det er vores erfaring er, at når der er meget fokus på et område, sker der en stigning i rapporteringer på området,« siger hun.
Kilde: Dagens Medicin