Fem forebyggende mod kræft

Kræft rammer ofte tilfældigt og uden advarsel. I andre tilfælde ligger årsagen i de gener, vi er født med. Men der er heldigvis meget, vi selv kan gøre for at passe på vores kropslige funktioner og styrke dem fremfor at undertrykke dem. Hvad du kan gøre, kan du læse om her.

Hvert år får cirka 45.000 danskere en kræftdiagnose, og 350.000 lever i dag med kræft. Frygten for at få kræft ligger dybt i mange af os, særligt fordi kræft kan ramme vilkårligt. Ingen forsker eller læge kan i dag fortælle os nøjagtigt, hvorfor vi får kræft. Det er en multifaktoriel sygdom, som vi ikke kender de fulde årsager til.

Vi har heldigvis forskere, der anvender al deres tid på at forske i potentielle årsager til kræft. Forskningen er med til at kortlægge nogle af de biologiske, kemiske, genetiske, psykiske eller fysiske mekanismer, der kan skabe kræftceller. Denne viden kan føre til nye måder at forebygge og behandle den frygtede sygdom på. Meget tyder på, at miljøet i og omkring celler og gener har stor betydning for, om en eventuel genetisk disposition kommer til udtryk. Miljøet skabes blandt andet af det, du spiser, samt hvordan du sover og tænker.

En modig og klog kvindelig forsker tænkte for nogle år siden helt ud af boksen og fandt ud af, at livmoderhalskræft skyldtes en virus – human papillomavirus – HPV. Den opdagelse har siden reddet mange kvinders liv. Muligvis kan andre kræftformer have andre årsager, end vi umiddelbart er klar over?

Der er mange ubekendte faktorer, når det kommer til at drøfte årsagerne til kræft. Hvorfor får så mange sunde og veltrænede kvinder brystkræft? Hvorfor får så mange ældre mænd prostatakræft? Hvorfor er der ikke større fokus på faktorer som hormonforstyrrende kemi i mad, plejeprodukter og omgivelser, og hvorfor lærer vi ikke mere om at passe godt på vores immunforsvar?

Vi må heller ikke glemme, at håndtering af stress, sorg og traumer også kan være væsentlige redskaber, når vi taler risikoelementer i forbindelse med kræft. Netop fordi vi ikke kender svarene, skal vi huske på, at er du uheldig at blive ramt af kræft, så er det ikke din egen skyld. Sygdommen er mangefacetteret, og ingen ved nøjagtigt, hvad der udløser den; uheld, kemi, stress, sorg eller…? Mulighederne er mange, og vores viden på dette område er begrænset.

Læs også: Mindsk risikoen for brystkræft

Det har betydning

Det har betydning for mange menneskers sygdomsforløb, at de selv kan handle, i stedet for blot at lade sig behandle. Følelsen af selv at sidde bag rattet, selv at foretage sig noget hver dag, der kan give glæde og måske samtidig have en vis forebyggende eller bedrende effekt, har langt større betydning, end vi i dag anerkender og anvender.

Ting som mad, bevægelse, kosttilskud, meditation, søvn, livsglæde, latter, håb, optimisme med mere har betydning for vores velbefindende og for immunforsvarets evne til at beskytte os.

Det kan derfor forekomme begrænsende for mange, at der slet ikke tales om disse ting på landets onkologiske afdelinger. Her kunne der med stor, og formodentlig befordrende effekt, inddrages langt flere opløftende, komplementære tiltag.

Kroppen er intelligent og besidder mange ressourcer. Den reagerer ovenikøbet lynhurtigt og taknemmeligt på opmuntrende ord og positive tiltag som sund mad, frisk luft, latter og glæde. Modsat kan kroppens ressourcer undertrykkes af for meget sukker, alkohol, tobak, forarbejdet mad, stress og tristhed.

Vi har alle sammen kræftceller i kroppen, men under normale omstændigheder holdes de i ave af immunforsvaret. Når uheldet er ude, og der opstår kræft, så virker det ulogisk ikke at benytte sig af de beskyttende mekanismer, vi har naturligt i os. At optimere dem kan ikke alene løfte følelsen af velbehag, det kan desuden styrke kropslige balancer og processer. Også i kombination med eventuel medicinsk behandling.

Mai Nielsen, formand for den uvildige kræftpatientforening Tidslerne skriver:

”Vores sundhedsvæsen kunne med stor fordel oplyse kræftpatienter om, hvad de selv kan gøre for at forbedre deres situation. I Tidslerne har vi kendskab til adskillige, som er blevet kræftfrie ved bivirkningsfrie tiltag, blodsukkerstabiliserende mad, Budwig-kuren, gode kosttilskud, god søvn og andre sunde livsstilsændringer. Vores sundhedsvæsen kunne også sagtens tilbyde danske kræftpatienter frit valg imellem intravenøs C-vitaminbehandling og kemoterapi. Førstnævnte er i dag via egenbetaling, men bivirkningsfrit. Kemoterapi tilbydes gratis, men er bivirkningstungt.”  

Læs også: Sebastian Klein mistede begge sine forældre til kræft og knækkede som menneske

Fem styrkende tiltag

En række generelle tiltag har vist sig at kunne have en positiv sundhedsfremmende effekt; vores valg af mad, tidspunktet vi spiser den på, visse kosttilskud, kvaliteten af vores nattesøvn, melatonin, samt hvor meget vi får os rørt. Alt det spiller, i kombination med vores mentale tilstand og vores grad af stress, en stor rolle. Det har betydning, at vi oparbejder styrke og kompetencer, så vi kan tilgå livets tildragelser konstruktivt.
Lad os gennemgå de fem forebyggende tiltag herunder:

1. Helt ny forskning viser, at noget af det klogeste, du kan gøre, hvis du ønsker at forebygge sygdom, er at spise blodsukker- og insulinstabiliserende. Det betyder, at du med fordel kan undgå sukker, hvidt brød, pasta, alkohol etc. og komponere dine måltider, så de virker blodsukkerstabiliserende. Hvordan kan du læse om herunder.
2. Det betaler sig hver dag at optimere tarmbiotaen. Tarmens mikrobiota er betegnelsen for de cirka to kilo mikroorganismer, vi har i vores tarm. Mængden, kvaliteten og variationen af disse har overordentlig stor betydning for din sundhed og for de signaler, der sendes rundt i kroppen. Tarmbiotaen formes af den mad, du spiser, og de gavnlige mikrober og bakterier elsker grøntsager. Suppler eventuelt med højkvalitetstilskud af probiotika.
3. Vælg økologiske råvarer og spis og drik så mange grøntsager og bær som muligt, gerne 600 g dagligt. Kombiner din gode mad med relevante kosttilskud, samt eventuelt med hvedegræssaft, Budwig-kur, hørfrøolie, Salvestroler, Lypo-C eller andet.
4. Begræns dit indtag af alkohol og forbrug af tobak. Selv små mængder kan være skadeligt.
5. Indfør daglig bevægelse, gode søvnvaner og suppler eventuelt med meditation og traumeterapi. Det er tiltag, der kan styrke dig og samtidig nedbringe graden af stress.

Den vigtige blodsukkerbalance

En nylig undersøgelse fra Cornell Universitet peger på, at mennesker med ubalanceret blodsukker og insulin samt type 2-diabetes har øget risiko for at udvikle kræft. Undersøgelsen omfattede 450.000 deltagere med type 2-diabetes og viste, at mennesker med blodsukker ude af balance havde øget risiko for udvikling af en række kræftformer. Det skyldes blandt andet, at høje blodsukkerniveauer kan føre til glykering eller forsukring af kropsligt væv. Forskerne fandt, at kræftceller blev i stand til at flytte sig længere og hurtigere i forsukret væv i forhold til i ikke-glykeret væv. Ubalance i blodsukkeret øger således risikoen for udvikling af kræft og kræftcellers muligheder for at bevæge sig rundt i kroppen.

Det vigtigste er maden

Dine daglige valg af råvarer har stor betydning. Du taler med din krop via den mad, du vælger at spise hver dag. Hver eneste celle og hvert eneste signalstof, der dannes i din krop, sammensættes ud fra de råvarer, som du tilfører gennem maden. Kvaliteten og sammensætningen af din mad har således direkte indflydelse på, hvilke signaler, der rundsendes.

Vær kvalitetsbevidst

Tilvælg uforarbejdede økologiske råvarer og fravælg forarbejdede, raffinerede og sukkerrige fødevarer. Økologi sikrer, at du undgår hormonforstyrrende kemiske stoffer som pesticidrester, dioxiner etc. Økologiske råvarer indeholder samtidig flere gavnlige næringsstoffer end konventionelle.

Spis blodsukkerstabiliserende

Komponer dine måltider, så de indeholder en halv tallerken økologiske grøntsager. Til grøntsagerne kan du servere vildt, fjerkræ, fisk eller linsefrikadeller. Som kilde til de sunde fedtstoffer kan du for eksempel lave en pesto af friske krydderurter og ekstra jomfruolivenolie, eller du kan piske en god dressing af hørfrøolie, Acido og krydderier til alt det grønne. Ved at komponere alle tre næringsstofgrupper; kulhydrater fra grøntsager, gode proteiner fra vildt, fjerkræ, bønner eller linser og sunde fedtstoffer fra fisk, hørfrø, kerner, valnødder eller ekstra jomfruolie, så tilfører du de næringsstoffer, som din krop har brug for, og bringer samtidig stabilitet i blodsukker- og insulinniveauerne. Undgå samtidig alle former for sukker, fast som flydende, alkohol samt raffineret hvidt hvedemel og produkter fremstillet heraf.

Læs også: Kom godt gennem et kræftforløb

Vælg de sundeste grøntsager

Fibre og næringsstoffer fra grøntsager styrker din tarmbiota og kan også have kræfthæmmende egenskaber. Du kan med fordel spise eller drikke 600 g økologiske grøntsager om dagen. Er det vanskeligt for dig, så prøv Beyond Greens, der er et frysetørret koncentrat af økologiske grøntsager, og blot 2 spsk. dagligt svarer til 2-300 g grønt. Du kan tilsætte det en smoothie eller suppe, eller opløse det i vand og drikke det, som det er. Derudover er broccoli er en af de sundeste grøntsager, som du kan vælge.

Broccoli er rig på vitaminer og mineraler, men adskiller sig fra andre grøntsager ved indirekte at foranledige transport af kræftfremkaldende stoffer ud af kroppen og aktivering af kræftcellers såkaldte ”programmerede celledød”.

Husk at broccoli skal dampes eller ”kysse vandet”, for at de sundhedsfremmende stoffer aktiveres.

Alle former for kål, rosenkål, grønkål, palmekål eller andre kåltyper er supersunde, fiberrige og næringsrige. Spis gerne kål hver dag i henhold til årstid og udvalg.

Tomater er rige på lycopen, der kan hjælpe i kampen mod kræft. De skal dog varmes op og serveres med en god ekstra jomfruolivenolie for at lycopen aktiveres og optages.

Friske krydderurter, rødløg, selleri, fennikel, gulerødder, bær som eksempelvis blåbær, æbler, citrusfrugter, granatæbler, hørfrø, valnødder med mere er alle særdeles gavnlige. På Madforlivet.com kan du finde opskrifter på friskpressede grøntsagssafter.

Indtag komælksprodukter med måde

Vi lever i et af verdens mest mælkedrikkende lande, men vi er også et af de lande med den højeste forekomst af hormonrelaterede kræftformer. En række udenlandske forskningsresultater har henledt opmærksomheden på en mulig sammenhæng, så emnet trænger efter min mening til et grundigt eftersyn.

Der er særligt tre faktorer omkring mælk og mælkeindtag, der er i forskernes søgelys i forbindelse med kræft: Mængderne der indtages, mælkeproteinstoffet casein, der menes at kunne påvirke negativt samt visse vækstfaktorer i mælk, særligt ift hormonrelaterede kræftformer. Derfor kan det, indtil vi ved mere, betale sig at dosere sit indtag med omhu. Vælg altid de økologiske, gerne syrnede produkter som fx Acido yoghurt, og undgå lightversioner.

Suppler med relevante kosttilskud

Suppler den gode mad med højkvalitets vitaminer og mineraler, probiotika og eventuelt hvedegræssaft, Salvestrol, Lypo-C og sunde omega-3 fedtstoffer, eksempelvis via Budwig-blandingen.

Melatonin dannes, mens du sover

Melatonin er et hormonlignende stof, der dannes i pinealkirtlen, mens vi sover. Melatonin regulerer døgnrytmen og optræder samtidig som hormonregulator og antioxidant. Dannelsen af melatonin er afhængig af dagslys igennem øjnene og fuldstændigt mørke om natten. Lave melatoninniveauer forbindes med udvikling af en række kræftformer som eksempelvis brystkræft. Melatonin anvendes i dag i behandlingen af en række kræftsygdomme.

Vær aktiv og positiv

Vær fysisk aktiv. Daglig fysisk aktivitet hjælper til indre balance, sundhed og godt humør. Det kan også betale sig at meditere eller arbejde med tankefelt- eller traumeterapi.

Lars Mygind er manden bag tankefelt- og traumeterapi i Danmark. Han forklarer:

“Udover de kendte faktorer, som gener, livsstil og toksisk påvirkning, så kan årsagen til kræft, ifølge METAsundhed, også findes i konfliktchok eller traumer. Enten oplevede eller nedarvede chok. Det specielle er, at METAsundhed ofte kan vise typen af traume. Det muliggør en forløsning af traumet og i mange tilfælde en ændring af sygdomsforløbet. Teorien bag METAsundhed er, at stress, chok og traumer kan øge risikoen for sygdom. Forløsning af chok og traumer kan mindske stress og sygdomstilstande i kroppen og booste immunforsvaret.”

Sådan kan en dagsmenu se ud

Morgen: Tarmbooster smoothie, Acido med kernemysli og blåbær

Frokost: Grøntsagspostej med salat

Eftermiddag: Æble eller blomme med mandler

Aften: Grønkålssalat med bagte løg og grønne frikadeller

Opskrifterne kan findes på Madforlivet.com

Lad dine livsbatterier op med Budwig-kuren

Johanna Maria Budwig forskede igennem det meste af sit liv i den essentielle omega-3 fedtsyre alphalinolensyre og kræft. Hørfrø er naturens rigeste kilde til alphalinolensyre. Mange kræftpatienter mangler denne livsvigtige fedtsyre. Johanna Maria Budwig udviklede Budwig-kuren til sine patienter, der oplevede gode resultater med den. Hun blandede kværnede hørfrø eller hørfrøolie med økologisk hytteost eller Acido. Blandingen beskytter den sarte fedtsyre og gør det lettere for kroppens cellemembraner at optage den. Det har en beskyttende effekt, ligesom blandingen tilfører netop de komponenter til cellemembranerne, som de skal bruge for at holde sig fit for fight. Det virker effektivt mod kræft, og man kan sige, at den rette kombination af økologisk, koldpresset hørfrøolie (Nyborggaard) eller kværnede hørfrø og svovlrige surmælksprodukter (Acido fra Thise mejeri) lader vores cellemembraner og dermed også vores livsbatterier op. Det kan derfor være en god ide at få blandingen integreret som en naturlig del af din daglige madlavning, så går det let og uproblematisk.

En portion af Budwig-blandingen består af:

1 spsk. økologisk hørfrøolie og 2 spsk. Acido. Denne blanding piskes med håndpisker, stavblender eller gaffel, til den er helt jævn og har konsistens næsten som flødeskum. Heri kan du vælge at røre 1 spsk. kværnede hørfrø. Hørfrøene kværnes bedst i en lille kaffemølle.

Du kan spise blandingen til morgenmad med bær og kernemysli, til frokost som dressing over grøntsagerne eller topping på kartoffelmaden med krydderurter og citron eller som dressing til aftenmadens salat eller grøntsager.