Nyheder

Fem ingredienser du bør undgå

27. juni 2022

Det kan være lidt af en opgave at vurdere en industrielt fremstillet fødevares lødighed. Vi giver dig fem eksempler på ingredienser, du bør undgå.

Det kan være lidt af en opgave at læse – og ikke mindst gennemskue – en ingrediensliste. For hvad skal man særligt holde øje med, og hvad bør man holde sig helt fra? Naturli.dk har sammensat en top fem i vilkårlig rækkefølge, som du kan have i baghovedet, når du handler. Her er fire massebetegnelser og ét konkret stof.

Vi kunne også have valgt fem andre eksempler, men dem gemmer vi til en anden gang.

1: Kunstige farvestoffer

Vi spiser med øjnene, så det er ikke så underligt, at fødevareindustrien gør en del ud af at få produkterne til at se så indbydende ud som muligt. Farve kan fremstilles kunstigt, men den findes også naturligt i naturen. F.eks. kan man gøre appelsinsaften orange med gulerodssaft, og man kan gøre en hindbærsaft, hvor der er sparet på hindbærene, rød med rødbedesaft.

Det er ikke naturligt at finde gulerod i appelsinsaften eller rødbede i hindbærdrikken, men her er der trods alt tale om tilsætninger med meget få bivirkninger.

For de kemisk fremstillede, kunstige farvestoffer ser det noget anderledes ud. De menes at rumme en stor del af forklaringen på væksten i antallet af ADHD-tilfælde. Forskere fra Southampton Universitetet konkluderede i 2008, at omkring 100.000 europæiske børn kunne slippe for en ADHD-diagnose, hvis kunstige farvestoffer blev forbudt.

De kunstige farvestoffer har E-numre, der begynder med “1” (fra 100-180).

2: Berigede fødevarer

“Sminkede lig” kan man godt kalde en stor del af de berigede fødevarer. Berigede fødevarer bruges ganske vist af Fødevarestyrelsen i præventive sundhedsindsatser, som da alt bordsalt fra danske saltproducenter pludselig havde tilsat jod, men berigede fødevarer er også en måde for fødevareproducenter at få et usundt og uinteressant produkt til at virke lokkende og sundhedsfremmende.

Der findes (endnu) ikke så mange berigede fødevarer på det danske marked, som man ser i andre europæiske lande. Arla har tilsyneladende haft succes med mælk, der er beriget med D-vitamin, selvom du skal drikke mange liter mælk om dagen, før det for alvor gør noget ved den udbredte D-vitaminmangel. Det var nok både billigere, enklere og mere effektivt at spise en sildemad til frokost.

Så hold dig fra varer, der er tilsat vitaminer og mineraler. Hvis produktet er produceret af gode, vitamin- og mineralholdige råvarer, er tilsætninger af enhver art overflødig.

3: Hærdede fedtstoffer

Der er flere måder at hærde olie på. Førhen hærdede man ved at varme olien op til ekstremt høje temperaturer og køle den ned igen, hvorved man kunne adskille det flydende fra det faste fedtstof. Ved at skille det flydende fra fik man en langt bedre holdbarhed på fedtstoffet, men man slog samtidig alt det gavnlige ihjel. Processen skabte også de farlige transfedtsyrer, der førhen var almindelige i eksempelvis magarine.

I Danmark er der strenge regler for indholdet af transfedtsyrer i et fedtstof, så du skal ikke frygte transfedtsyrerne så meget, når du har med hærdet fedt at gøre. I dag hærder man ved kemiske processer, der begrænser dannelsen af transfedtsyrer. Men det er stadig et fedtstof, der er frastjålet al sin naturlige sundhed. Vælg friske planteolier eller økologisk smør – og lad magarinen stå.

4: Smagsforstærkere

Salt og sukker er de billigste smagsforstærkere, hvilket forklarer de alt for store mængder i industrifremstillede fødevarer. Næst i rækken er mononatriumglutaminat, “det tredje krydderi” eller “den femte smag”, der er et kemisk fremstillet krydderi, som skal hjælpe umamismagen på vej. Glutamatet er en raffineret aminosyre, der kan fremkalde kraftige allergiske reaktioner, hvis du får for meget. Hovedpine, trykken for brystet, kvalme og svedudbrud er de mest almindelige bivirkninger.

Der har også været tale om, at glutamat kan fremprovokere astmaanfald, men det er dog ikke videnskabeligt bevist. De kemiske smagsforstærkere har E-numrene 620-625.

5: Sojalecitin

Soja klinger desværre sundt i manges øren, men sojalecitin er alt andet end sundt. Lecitin er en emulgator, der skal få eksempelvis fedt og vand til at bindes, og selvom lecitin også kan fremstilles af æg, bruger fødevareindustrien oftest soja, fordi det er det billigste. Ved produktionen af sojalecitin, der udvindes af slam fra sojaolieproduktionen, anvendes opløsningsmidlet hexan, og stoffet er stadig at finde i den færdige sojalecitin.

Sojalecitin kaldes også for E 322 og bruges bl.a. i is.

Kilder: ing.dk, trueactivist.com, E-nummerguiden, astma-allergi.dk m.fl.

Forrige artikelBørn er blevet langsommere

Næste artikelA-vitamin kan ses!