Fermenteret mad giver en sundere mave 

Fermenterede fødevarer kan muligvis hjælpe med at sænke såvel vægt som kolesterol. Sikkert er det, at de giver dig en sundere mave.  

De fleste forbinder fermentering med det tyske surkål, sauerkraut – eller måske svenskernes ildelugtende sild, surströmning. Sidstnævnte blev i øvrigt opfundet, da salt var en mangelvare, og man forsøgte at konservere sildene med så lidt salt, det var muligt. Dermed opstod gæringsprocessen, fermenteringen. Selvom sildene lugter ganske voldsomt, skulle de smage en del bedre, end de lugter. For gæringen har konserveret de fine sildefileter, der fremstår særdeles faste – og slet ikke rådne, som lugten måske kan indikere. Kunsten skulle være at udvande de fermenterede sild, før de spises. 

Sunde mælkesyrebakterier dannes under fermenteringen

Fermentering er en kontrolleret gæringsproces, uanset hvilke fødevarer, man bruger. Under processen dannes de sunde mælkesyrebakterier, der gør fermenterede fødevarer så sunde.  

Fermenterede fødevarer har en probiotisk effekt. Det vil sige, at de mindsker risikoen for dårlig mave og gør det lettere for din krop at nedbryde mælkesukker. Ydermere øger mælkesyrebakte­ri­er­ne optagelsen af fx B12- og K-vitamin, magnesium, kalk og jern. 

Mælkesyrebakterierne producerer også peptider, der hæmmer og dræber uønskede bak­te­rier, og mælkesyrebakterierne optager pladsen i tarmen for u­vel­kom­ne bakterier. Der er også påvist en sammenhæng mellem indtag af fermenteret kost og sænk­ning af blodtryk, slankeeffekt samt bekæmpelse af inflammation. 

Det er sundt at få puttet fermenterede fødevarer ind i dine madvaner. Her er nogle eksempler: 

Sauerkraut 

Sauerkraut er en billig, fermenteret fødevare, som kan bruges i mange sammenhænge. En stor dåse til ti-femten kroner holder sig fint i køleskabet i et par uger og er mere anvendelig, end man måske umiddelbart skulle tro. Brug den sammen med gulerod i en coleslaw, hvor syren spiller godt op til eksempelvis fed grillmad. Brug den som topping på hotdogs eller som fyld i pitabrød. Du kan også gå “all in” og finde tyske opskrifter på gryderetter med flæsk og surkål – men egentlig fungerer det fint som et syrligt modspil til almindelig dansk madkultur.  

Kimchi 

Kimichi er lavet af kinakål og tilsat chili og hvidløg. Vitaminerne er intakte, og du får masser af probiotiske bakterier oven i hatten. Hvis du spørger koreanerne, kan du bruge det til stort set alt. Den sprøde, stærke kimchi giver sved på panden, og i Korea spiser hver eneste borger op mod 22 kg kimchi om året i gennemsnit.  

Du finder kimchi i velassorterede supermarkeder og helsekostforretninger. 

Miso 

Miso stammer fra Japan og er en mælkesyregæret pasta af sojabønner, korn, salt, skimmelsvampen koji og vand. Japanerne spiser i gennemsnit 7 kilo miso om året, og her er det et grundlæggende krydderi, der tilfører både det varme, det kolde og det søde køkken masser af fyldig umami-smag og probiotiske bakterier. Miso er fortrinlig til supper, grønsagsretter, gryderetter, saucer og som krydderi i dressinger.  

Kombucha 

Kombucha er ekstremt udbredt i USA. Det er en asiatisk te, som er tilsat sukker og en særlig svamp. Svampen består af en symbiose af bakterier og gærkulturer, der omdanner sukkeret til alkohol, mælkesyre og eddikesyre. Resultatet er en mousserende, syrligsød drik med probiotisk effekt og et lavt sukkerindhold. I folkemunde kan kombucha stort set helbrede alt. Det kniber lidt mere med den videnskabelige evidens. Dyrestudier viser dog samstemmende, at kombucha kan sænke kolesteroltallet. 

Du finder kombucha i helsekostforretninger.  

Fermenterede mælkeprodukter 

Gode kilder til probiotika findes også i syrnede mælkeprodukter, der er tilsat bakteriekulturer som acidofilus, bifidum og causido. Produkter som fx A38, Cultura og Kefir rummer alle probiotika. 

Kilder: aktivtraening.dk, helsam.dk