Der spekuleres og forskes i, hvorfor så mange slås med ufrivillig barnløshed, og hvorfor fertiliteten bliver dårligere. Det går simpelthen den forkerte vej. Er det mon på grund af luftforurening? Landbrugets kvælstof? Stress? Livsstil? Ftalater? Alder?
Det er ikke svært at sætte sig ind i hvor stort et problem, det er ikke at kunne få børn ad naturens vej.
Man tror måske umiddelbart, at det er kvindeproblemer, der ligger til grund i de fleste tilfælde, men det er faktisk kun tilfældet for en tredjedel af parrene. For en tredjedel er det manden, der er årsag, og den sidste tredjedel er en kombination af, at begge parter har problemer, eller også er der ikke påvist nogen årsag til, at dette par ikke skulle kunne lave et barn hjemme i sengen.
Her kan der f.eks. være tale om ukendt fødevareallergi. En akupunktør med speciale i den franske Auriculoterapi kan afsløre dette 1-2 år, før en blodprøve kan.
Mænds sædkvalitet kan ødelægges af rygning, alkohol, for meget varme omkring kønsorganerne, overvægt, og faktisk har mænds alder også en betydning, selvom man sommetider hører om mænd på 70-80 år, der er blevet fædre. Der ER altså tale om faldende fertilitet hos mænd også.
Mænd kan have for få friske sædceller eller for sløve sædceller, de kan være født uden sædlederen eller lide af en kromosomfejl, som fører til manglende fertilitet. Kvinders manglende fertilitet For kvindernes vedkommende kan dårlig fertilitet skyldes, at hun lider af f.eks. PSO (hormonel forstyrrelse), endometriose (væv, der vokser uden for livmoderen), cyklusforstyrrelser, lavt immunforsvar, stress, livsstilsproblemer, for dårlig blodgennemstrømning i livmoderen.
Men også alder spiller stort ind. I vores del af verden er vi jo ofte i 30’erne, før vi er klar til familieforøgelsen, og det øger ikke ligefrem chancerne. Og der bliver født flere børn end nogensinde af kvinder oppe i 40-års-alderen. Og så går turen endnu oftere forbi fertilitetsklinikken, fordi naturen skal have en hjælpende hånd.
Kvinder, jeg kender, som har været gennem hormonbehandlinger, diverse forsøg på kunstig befrugtning eller insemination, fortæller alle om, hvor hård den behandling var for dem selv og deres familier. Oveni går de så rundt og tænker på babyer og ser runde maver over alt. Flere af dem betegner sig som værende på randen af “sindssyge” i den periode og siger: “Jeg gør det aldrig igen” Det er ikke altid let for omgivelserne at forstå, og måske ved omgangskredsen, kollegerne mv. end ikke, at parret er i fertilitetsbehandling.
Her kommer akupunktur ind i billedet. Akupunkturen hjælper både kvinder, der “bare” gerne vil forberede og styrke kroppen til naturlig graviditet så godt som muligt, og dem, som har deciderede fertilitetsproblemer, og som evt. er i behandling på fertilitetsklinik.
At hjælpe kroppen tilbage i balance vil øge chancerne for, at graviditeten indtræffer – og gerne så hurtigt som muligt. Sådan er naturen indrettet:
Hvis der er ubalancer, som kroppen dagligt kæmper med, er der ikke overskud til mere og slet ikke til at gennemføre en graviditet, som jo i sandhed er en belastning for hele organismen.
For kvinder, der skal have taget æg ud til befrugtning eller lagt op, eller som “bare” vil blive så klar som muligt til insemination (eller graviditet ad naturlig vej), vil akupunktur absolut være en farbar vej. Også for dem, der har oplevet spontane aborter tidligere, eller hvis æggene slet ikke vil sætte sig fast.
Og da behandlingen er helt uden bivirkninger, er der ingenting i vejen for at indlede familieforøgelsen med nogle besøg hos akupunktøren.
Nogle opnår endda at blive naturligt gravide efter få akupunkturbehandlinger (så snart balancen i kroppen er genoprettet), så de slet ikke behøver at fylde kroppen med hormoner, have taget æg ud osv. Andre bliver støttet af akupunkturen, så de opnår hurtigere og bedre resultater af f.eks. IVF eller insemination.
Akupunktur går aldrig mod naturen, men genskaber den balance, der skal til for at kunne blive gravid og føde.
Det er en blid og effektiv måde at få kroppen til at:
Ved at afspænde og øge blodcirkulationen i livmoderen optimeres forholdene. Der bruges akupunkturpunkter, der hjælper slimhinden til at blive tyk og lækker for ægget at slå sig ned i. Ved at afstresse kvinden, få styr på cyklus og hormonbalance og øge immunforsvaret vil kroppen blive klar til graviditet og fødsel.
Akupunktur bruges verden over, når et par gerne vil have børn. Men også i graviditeten til f.eks. at dæmpe kvalme, i forbindelse med bækkenløsning, til at fremme veer eller til at vende et foster. Og så er akupunktur særdeles effektiv til børn med eksem, kolik osv.
Jeg har læst mange undersøgelser om, hvor meget eller lidt akupunkturbehandling hjælper i kombination med fertilitetsbehandlingerne. Og de stritter i alle retninger.
På en klinik på Østerbro viser statistikken, at det absolut er værd at anbefale. På Rigshospitalet 500 meter derfra viser tallene det modsatte. Så der diskuteres frem og tilbage bl.a. om, hvordan det egentlig er muligt at lave såkaldte blindforsøg. Er det overhovedet muligt at lave “snydeakupunktur”? Virker behandlingen, når den ikke udføres af en uddannet og erfaren akupunktør, som kender til punktpræcision, nålereaktion (kaldet DeQi) eller til hvilken kombination af punkter, der er relevante? Undersøgelser fra Tyskland viser, at akupunktur forbedrer chancerne for graviditet markant, men de har lov til at udføre de videnskabelige undersøgelser på en anden måde. Der stilles f.eks. ikke krav om dobbeltblindforsøg, men bare blindforsøg.
Ikke desto mindre har den kinesiske professor, jeg selv er uddannet af, arbejdet med dette speciale gennem mange år og “lavet” flere tusinde børn. Jeg tror ikke disse familier fortryder. Flere fertilitetsklinikker har i dag også ansat en akupunktør eller samarbejder med en, og mange af dem melder klart om signifikant bedre resultater.
Egentlig er det jo naturligt nok. Kroppen skal være klar og være i god balance, for at noget så stort som en graviditet kan indtræffe og gennemføres. Så man kan ikke konsultere en akupunktør for tidligt i forløbet, men meget nemt for sent. Til slut det positive budskab, at trods forhindringer er det alligevel kun 4-5 pct. af parrene, der forbliver ufrivilligt barnløse.