Find fødderne frem!

Af: Catrine Marcussen, bevægelsespædagog og akupunktør

Foto: Scanpix/Iris

Vores fødder er en kompliceret sag. 26 knogler og 33 led, der skal samarbejde på fineste vis. Og så stiller vi ofte urimeligt store krav til dem. Vi ofrer dem ikke megen opmærksomhed – først, når fødderne begynder at gøre ondt, gider vi at tage os af dem. Indtil da, kan de ligge presset inde i snævre strømper og stive sko i fugt og i mørke. Og så tillader vi os tilmed at gå på dem!

Uh, de stakkels fødder. Jeg har gennem tiden set en masse fødder, som har skreget på liv og frihed. Som har været ret døde at se på og som faktisk slet ikke kan bevæge sig ret meget. Det er trist. For med glade fødder bæres vi selvfølgelig lettere gennem livet.

Den gode nyhed er, at fødder er samarbejdsvillige. Der skal ikke super meget til, før de bliver levende og glade igen. Men det kræver, at du gider beskæftige dig med andet end neglelak og fodcremer.

Fødder kan lidt af hvert

Foden er en genial kontruktion. Intet mindre.

Foden er nemlig ikke ét knoglestykke, men hele 26. Det betyder, at vores fod (hvis den har bevaret sin bevægelighed og smidighed) vil kunne fjedre, således at der ikke stødes op gennem kroppen, når vi går eller løber.

En smidig fod vil samtidig tilpasse sig et ujævnt underlag. Desværre går vi i dagens Danmark mest på et fladt, plant underlag, så det er ikke mange stræk og udfordringer vores fods knogler, led og muskler får på den måde.

Er leddene stivnet og fodbuerne ikke spændstige, så fjedrer den ikke spor. Så begynder vi at kigge efter sko, der kan affjedre vores gang, men foden er altså skabt til at fjedre.

I det hele taget, så er manglende udfordringer og inaktivitet en stor faktor i de problemer, vi har med vores undersåtter, i en asfalteret verden og lukket inde i sko året rundt.

Giv dine fødder legetøj

En måde at arbejde med smidighed i foden er boldmassage:

Find en lille hoppebold. Jo mindre, jo bedre.

Stil dig op med bare fødder og lad nu bolden rulle under fodsålen. Lad den også trykke rundt omkring, så foden kan vrides og strækkes uden, at der er for meget vægt på. På denne måde bliver de mange knogler og led bevæget i forhold til hinanden og gjort mere fleksible og smidige.

Tryk under foden er også en form for zoneterapi.

Når du mærker til ømme fodzoner, så skal du hellere blive og massere videre frem for at skynde dig væk. Lige undtaget hælen, som godt kan blive irriteret af tryk.

Du kan også sidde og massere dine fødder med hænderne ved at trykke og trække i de enkelte knogledele eller ved at vride din fod blidt, som om det var en karklud, du stod med.

Derfor kan indlæg give problemer

En fod i god balance sender korrekte signaler op til hjernen om, hvordan kroppen står i rummet.

Ser du foden bagfra, skal achillessenerne gerne gå lige, lodret op.

Så sendes der signaler fra fodsålen om, at vi står oprejst.

Knækker achillessenerne indefter, så du står på hele fodsålen (platfod), sendes der besked om dette, og så vil benenes muskler, hoftens og ryggens muskler arbejde efter det signal.

Det er derfor, at indlæg, som rører hele fodsålen, meget ofte, efter noget tid, vil give store smerter i knæ, hofter og ryg.

Jeg er absolut ikke tilhænger af de indlæg, der støtter/rører svangen. Heller ikke de sko, der har disse såler med. Indlæg er kun berettiget, hvis man har en afsindig god grund til det og ikke får det værre af at bruge disse.

Man skal altid forsøge at træne foden op inden. Og hvorfor det?

For det første ligger foden helt inaktivt på et indlæg. Det bliver musklerne slappe og dovne af.

For det andet ser jeg ofte, at det trækker nye problemer med sig.

Træning af fødderne

Nu skal vi i gang med at træne fødderne.

Du skal vide, at øvelserne kan forekomme umulige i begyndelsen. Dette er ikke, fordi du ikke har en muskel i foden, der er til noget, men fordi din hjerne ikke kender til at finkoordinere føddernes bevægelser endnu. Bare rolig. Øvelse gør mester.

En platfod kan man forsøge at træne op i en god balance med disse øvelser:

  • Smid sko og sokker.
  • Sæt foden solidt i gulvet. Nu skal du forsøge at løfte storetåen op fra gulvet uden at de små tæer går med. Der kan gå lidt tid, inden din hjerne har forstået, hvad du vil, så giv ikke for hurtigt op. Hvis de små tæer blander sig, så hold dem nede med hånden.
  • Når du har fået lidt liv i storetåen, kommer den helt svære øvelse: Storetåen skal nu løftes op, flyttes ud til siden, ind igen og ned på plads.
  • Er det umuligt, så tag fat om tåen og placer den væk fra de andre tæer og tryk den så ned i gulvet (ikke med hånden, men med tåens egne muskler). Den sidste øvelse her er svær, men den styrker svangsenen helt enormt, og den er for slap, hvis du knækker indad på fødderne.
  • Det er også en sjov leg at øve dig i at samle ting op fra gulvet med tæerne.

Nedsunket forfod, som mange oplever:

  • Her er den forreste, tværgående fodbue sunket. Ofte trækker den slappe forfod en knyst med sig. Har du ondt/hård hud på midten af trædepuden under tæerne? Så er forreste fodbue ikke oppe på plads.
  • Det kan være svært at træne op, men absolut et forsøg værd:
  • Lav mange krum/spred øvelser. Knyt foden, som du ville knytte din hånd. Og spred tæerne langt fra hinanden.
  • Saml ting op fra gulvet med tæerne eller læg et håndklæde på gulvet, som du nu krøller sammen med tæerne. Husk at stå op til denne øvelse.

Knyster kan opstå af flere årsager:

  • Som konsekvens af forfodsplat, svage muskler i mellemfoden og svangen.
  • Af ydre tryk, skoene har presset storetåen ind mod de andre tæer og gjort leddet skævt. Hvis sko ikke er tå-lige vil din fod arbejde under dette pres af storetåen.
  • En svag milt, og derfor kan knyster eller tendens til det, også ses hos børn (Svag milt behandles med akupunktur og med kostændringer).
  • Arvelighed, men det betyder ikke, at du er tabt på forhånd.
  • Knyster er problematiske, fordi de gør ondt, gør fodtøj besværligt og ødelægger din balance.
  • Gå roligt og forsigtigt frem. Et led kan ikke bare brækkes på plads! Det vil give dig mere irritation og flere smerter. Lav få øvelser og start forsigtigt.
  • Få storetåen ud på dens rette plads i lige forlængelse af foden og ved siden af de andre tæer.

Øvelser, der styrker den inderste fodbue:

  • Løft skiftevis storetåen op og ned, og de små tæer op og ned. Med foden sat i gulvet og med foden i luften.
  • Løft storetåen op og ud til siden.
  • Spred alle tæer og pres dem i gulvet, især storetåen.
  • Lav balanceøvelser på tæer.

Hvad pakker du fødderne ind i?

  • Kig på dit hverdagsfodtøj, og her mener jeg både sokker og sko:
  • Er der plads til, at dine fem tæer kan ligge side om side i strømpen og i skoen?
  • Er der plads til, at dine tæer kan løftes op, når du træder foden frem?
  • Er sålen så bøjelig, at du kan udnytte den gratis energi, der ligger i afsættet?

Det er ret meningsløst at give sig i kast med fodtræningsøvelser, hvis man alligevel tilbringer det meste af dagen i sko, der modarbejder. Meget vigtigt er det, at dine sko er tå-lige.

Det betyder, at din storetå kan pege ligefrem og ikke presses ind mod de andre.

Storetåen har sin egen muskel og har stor indflydelse på den måde, vi går på og for vores balance.

Tå-lige sko finder du ikke nødvendigvis bare, fordi skoen hedder Ecco. Det er der mange, der tror. Du må på jagt med din nye information.

Sko af mærker som Campers, Wonders, Green Comfort, Fly London er både smarte og har flere tå-lige modeller, men tjek grundigt efter.

Nogle af disse modeller har en lille hæl, men har du ikke forfodsplat eller knyster kan det godt gå an. Desuden behøver sko ikke være total flade, det kan sommetider være rigtig rart med en lille hælforhøjning.

Måske går du i for små sko?

Jeg ser uhyggeligt mange mennesker, der går i sko, der er lidt for små.

Det er især synligt om sommeren, hvor jeg ofte ser folks tæer rage lidt ud over sandalen.

Eller med hælen, der rager ud over bagkanten. Træder man ned med hælen ud over bagkanten, kan man være så godt som sikker på at få en inflammation/irritation af hælen. Men vi har mange gange vænnet os til, at sokker og sko skal gå tæt og stramt om foden. Og det er ofte for snævert.

Når vi træder et skridt frem, glider foden et par millimeter med frem, og det skal fodtøjet levne plads til.

Udover de allerede nævnte råd skal sålerne være bøjelige, men bådformede, eller skråtskåret hæl (for så sker afviklingen lige over foden/bagfra midt på hælen, og ikke tvistet som det skal).

Luk nu dine fødder ud i verden og lade dem blive sprællevende igen!

 


 

Vidste du …

At foden vejer 100 gram, men skal kunne bære en vægt på over 100 kg.

At foden er opbygget af mindre knoglestykker for at danne så affjedrende en konstruktion som muligt.

Mister du fodens spændstighed, så vil hvert skridt du tager, forplante sig op gennem kroppen som stød, hvilket kan give smerter i knæ, hofter, ryg, nakke og sågar hovedpine.

Hård hud skal skæres væk, ikke files. Hvis du filer, så dannes mere af den hårde hud.

 


 

Vil du være klogere på fødderne?

Helle Gotveds bog ”Ha’ det bedre med fødderne” blev genoptrykt igen i 2016, den er stadig aktuel.

Vil du se øvelser på video, så har jeg flere liggende på min YouTube-kanal: Lyspunkt – akupunktur og undervisning.

 

2 kommentarer

  • Claus Birger Henriksen siger:

    Husk at den optimale sundhedsfremmende jordforbindelse får du ved at gå med bare fødder på græs, jord, sand, sten og fliser. Og endnu bedre med fødderne i vandkanten.

  • Ulla K. siger:

    Barfodssko kan hjælpe trængte fødder. Som at gå på bare fødder hele året.
    Wildlings, FiveFingers og især Vivobarefoot har fodtøj til alle årstider. Merrell Glove, Xero Shoes og New Balance minimus er løbesko, der sagtens kan bruges i det daglige også.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *