Krop

Find gaven i maven, der befrier dig

21. juli 2015

Vi har alle gaver i maven. Gaver i form af oplevelser og følelser, som – hvis vi kan få dem transformeret og flyttet til hjertet – vil gøre os til hele, lykkelige og balancerede mennesker med dybde og indsigt.

Er du træt af at være offer for omstændigheder og klar til at tage teten og blive mester i dit liv? Så er du ikke den eneste. Dette ønske er udgangspunktet for Gina Asbjergs metode, hun kalder ”Gaven i maven”. Gina Asbjerg er oprindeligt uddannet sygeplejerske, men har udviklet sin terapiform, der er sammensat af kinesiologi, zoneterapi, vaccumterapi, tankefeltterapi, akupunktur og så det, hun kalder at ”flytte oplevelser fra maven til hjertet”.

Terapien har fået så meget anerkendelse fra brugerne, at Gina Asbjerg udelukkende arbejder med det nu – både med at uddanne andre og med konsultationer.

Derfor har hun også udgivet bogen ”Gaven i maven” om, hvordan terapiformen kan udvikle dig personligt og forvandle dig fra offer til mester – med relevante cases af kendte og ukendte danskere.

Vores 3-årige celler

De fleste af os synes, at livet ind imellem kan nive lidt vel rigeligt. Vi kan opleve sorger, kriser, angst, sammenbrud, traumer, alvorlig sygdom. Alt dette vil være stress for kroppen. Også langt mindre oplevelser som sårede følelser, tvivl eller svigt kan sætte sig som blokkerende stress i maven.

Teorien bag Gina Asbjergs metode er, at vi som 3-årige danner vores ego i maven. Det er i den alder, hvor børn begynder at sige ”jeg” i stedet for ”mig” om sig selv. Det vil sige, at vores cellers bevidsthed er fra, da vi var 3-4 år gamle.

Vores mave kan med rette kaldes vores anden hjerne. Den reagerer nemlig 400-800 gange, før hjernen gør. Den har langt flere nerveceller end hjernen og rummer størstedelen af vores immunsystem. 95 pct. af vores serotonin, kroppens lykkehormon, produceres, opbevares og forbruges i tarmene. Og kun 5 pct. i hjernen.

Alligevel er udtrykket ”at have en god mavefornemmelse” fuldstændig forkert ifølge Gina. For det er i maven, vi lægger vores stressende og traumatiske oplevelser, f.eks. at vores forældre blev skilt, at mormor døde, at jeg mistede min hund osv. Det ligger i vores mave som ubevidste blokeringer. Og det er det ubevidste, der stresser allermest.

Når der ligger en hel del blokeringer i maven, får vi ikke glæde af at kunne få det transformeret til et minde, der ville gøre os til et mere indsigtsfuldt menneske. Og det er ærgerligt, for enhver krise rummer muligheden for udvikling.

Samling på negative hændelser

Når man kommer til behandling hos Gina, medbringer man en liste over negative hændelser i ens liv, samt de skavanker man ønsker hjælp til. Så starter Gina med at teste kroppen ved hjælp af kinesiologi for at finde ud af, hvad denne krop har brug for, så den kan blive rask. Skal der udrensning eller tilskud til?

Gina spørger kroppen til nyreenergien, da den siger noget om, hvor godt vores rensningsanlæg fungerer. Nyreenergien er vores livsenergi.

Hvis energien er svækket er det interessant at vide, hvor længe den har været det. Ofte kan personen på briksen relatere det til en eller anden dårlig oplevelse (der blev jeg fyret, oplevede dødsfald i familien osv).

Så fjerner Gina den dårlige oplevelse med bl.a. tankefeltterapi.

”Ligger der noget psykisk i min mave?” er næste spørgsmål, som kroppen skal svare på ved hjælp af kinesiologi. Gina tæller på den måde frem til, hvor mange oplevelser, der ligger i maven, og som gerne skulle ud af systemet. Ud – ikke som i slettet – men i stedet skal de lægges i hjertet, hvor oplevelser ligger som et minde.

Lyder det lidt underligt?

Hvorfor maven skal skånes

De triste oplevelser skal flyttes til hjertet, fordi mavens speciale er at forsøge at styre, kontrollere og prøve at regne tingene ud, at gøre. Den ernæres af fortiden og er vores databank, hvad følelser angår. Hjertets speciale er at være i nuet, at leve i kærlighed og tillid til, at alt er ok.

Hvis vi nu har lagt vores bekymringer i maven, vil de bo i en cellebevidsthed, du dannede i dit 3.-4. leveår. Hvis du i stedet løfter dem op til at kunne bo i hjertet, så er situationer omkring job, økonomi og parforhold nu i stedet i tillid og kærlighed. Er det ikke alt andet lige bedre? Alene tanken føles som lettelse og frihed – synes du ikke?

Som voksne mennesker ved vi jo godt, at vi på ingen måde kan styre, kontrollere eller regne tingene ud alligevel. Og vi kan heller ikke lægge det ansvar over på en cellebevidsthed, der hører til et barn på 3-4 år. Så længe tingene bor i maven, sætter vi os selv langt hen ad vejen i offerrollen. Hvis vi formår at løfte oplevelser fra maven til hjertet, vil oplevelserne leve som minder i stedet for blokeringer og gøre os til dybe og indsigtsfulde personer.

Tag en snak med maven

Men hvordan flytter man oplevelser fra maven til hjertet?

Ginas metode er at tale til maven. F.eks. sige ”kære lille mave, vil du være sød at slippe alt det med, at jeg mistede vores hund, da jeg var 3 år gammel? Og alt det med vores hund løfter jeg op i hjertet, hvor jeg kan have minderne med mig, resten af mit liv…” Og så visualiserer man, at det sker, ved at løfte hænderne fra maveområdet til hjerteområdet.

De oplevelser, der skaber blokeringer, er ofte ens for mænd og kvinders vedkommende i barneårene, mens der senere opstår kønsforskelle.

Fra barndommen kan der sidde blokeringer fra forældrenes skilsmisse, misbrug, overgreb.

Kvinders blokeringer fra ungdommen handler ofte om ”dårlige” kærester, og fra voksenlivet er det tit bekymringer om at finde den rette partner, helbred, arbejde, ansvar og skyldfølelse over egen skilsmisse eller utroskab.

For mænds vedkommende ses fra ungdommen ofte nederlag fra skolen, ydmygelser/stolthed, ikke at kunne leve op til forældres forventninger. Som voksen mand handler det meget om det komplekse i at være familiens skaffedyr, ikke at kunne slå til seksuelt, ansvar, konfliktskyhed og angsten for at være en fiasko.

Måske genkender du noget og har brug for at løsne nogle af blokeringerne?

 

Vil du vide mere …

… om Gina Asbjerg og hendes ”Gaven i maven” metode, så vil jeg bestemt anbefale hendes bog af samme navn. Find den på biblioteket eller hos boghandlere.

 

Hvad er kinesiologi?

Kinesiologi er en slags muskeltest. Man spørger kroppen, mens svaret fås ved at trykke på armen og mærke, om man er stærk eller svag.

Kinesiologi er opfundet af kiropraktor George Goodheart i 1960’erne. Han kendte til, at hjerne, muskler og organer er indbyrdes forbundet og får tilført energi fra den tilhørende meridian.

 

Hvad er tankefeltterapi?

Tankefeltterapi – også forkortet TFT – er opfundet af den amerikanske psykolog Roger Callahan i 1980’erne.

Ved at banke let på diverse akupunkturpunkter kan du opløse de blokeringer, der har sat sig i dit meridiansystem.

 

Forrige artikel70 år med droger og blandinger

Næste artikelGrillede blommer