Findes der næringsstoffer, der kan hjælpe ved hjertesvigt?

Min datter på 12 år har fået konstateret hypertrofisk kardiomyopati (forstørret og svækket hjerte) efter hjertestop sidste år. Hun har fået indopereret en ICD-enhed, der starter hjertet ved behov, og får propranolol.

Hun har haft endnu et hjertestop for nylig og er blevet forøget i propranolol.

Er der vitaminer etc., der kan hjælpe hende?

Hilsen fra

Hjertemor

 


 

Grundlæggende er det vigtigt, at din datter får alt det, som hjertet har brug for til at kunne fungere normalt og reparere sig selv ved hjertesvigt. Det er grundlaget for orthomolekylær medicin, som også indebærer, at man skal forsøge at undgå skadelige stoffer, så kroppen udrenses så meget som muligt.

I alle celler, også i hjertet, er der masser af små kraftværker i form af mitokondrier, der danner den energi, som cellerne har brug for. Foruden gennem en sund kost er det vigtigt med tilskud af de næringsstoffer, man ikke har fået nok af.

Blandt andet er det vigtigt med tilskud af Q10, som mitokondrierne har brug for. Betablokkere som propranolol hæmmer dannelsen af Q10, så det vil være vigtigt for din datter at få tilskud af Q10.

Læs også min artikel om hjertesvigt på www.radiodoktoren.dk.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*