Opskrifter

Fiskefrikadellesalat

22. november 2010

Små grønne fiskefrikadeller i en salat med alverdens farver – for både øjne og mave.

2 pers.

200 g hakket hvid fisk, f.eks. torsk

50 g grøn tangsalat

1 æg

1 spsk. kryddersalt

½ spsk. krydderpeber

4 håndfulde babyspinat

2 håndfuld spirer, f.eks. løgspirer

10 cherrytomater

2 blommer

Olivenolie til stegning

Dressing:

1 moden banan (kan udelades)

1 cm frisk chili uden kerner

1 spsk. purløg

1-2 spsk. cremefraiche 18%

1 tsk. kryddersalt

1 tsk. krydderpeber

1 spsk. olivenolie

1 tsk. stødt kommen

1 kop vand

Sådan gør du:

Bland fisk, tangsalat, æg, salt og peber til en fars. Form den til små frikadeller. Steg dem i olie på en varm stegepande i 5-7 minutter, til de er gyldne.

Halver cherrytomaterne, skær blommerne i tynde både (gem evt. lidt blomme til pynt). Bland med babyspinat og spirer.

Kom ingredienserne til dressingen i en blender, og blend til den er flydende.

Fortynd evt. med mere vand. Læg frikadellerne (kolde eller varme) oven på salaten, og dryp med dressing. Pynt med ekstra blommebåde.

Fra Lene Hanssons “Greatest Hits”.

Forrige artikelGulerods- og ingefærsuppe med marineret kalkun

Næste artikelDanskere er positive overfor vegetarer