Fiskeolie: Hvordan bør forhold være mellem EPA og DHA?

Fiskeolie indeholder både EPA og DHA, men forholdet mellem mængderne varierer enormt.

Spiller forholdet imellem dem nogen rolle?

Torben

 


 

Du har helt ret i, at de forskellige produkter indeholder varierende mængder af EPA og DHA.

WHO anbefaler mellem 250 – 500 mg. EPA og DHA tilsammen, men siger ikke noget om fordelingen af de to.

EPA kan dog omdannes til DHA, hvilket kan tyde på, at en vis mængde EPA er vigtigt, fordi den via omdannelsen til DHA kan “sikre” både EPA og DHA.

Det forudsætter dog, at vores omdannelsesprocesser fungerer optimalt. Omdannelsen fra EPA til DHA kan bl.a. forstyrres af mangel på vitaminer og mineraler, alkohol, stress og usund mad og livsstil.

Populært sagt kan man sige, at et produkt med et højere indhold af DHA end EPA kan være godt til hjerne og øjne, mens et produkt med højere EPA-indhold end DHA er gavnligt for resten f.eks. kredsløb og led. Det er dog en sandhed med modifikationer, fordi fedtsyrer i kombination er gavnlige for hele systemet.

Om der er et optimalt forhold mellem EPA og DHA er svært at sige, men i valget af produkt er det vigtigt, at begge fedtsyrer er rigeligt repræsenteret, og at olien generelt er af god kvalitet.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*