Spændende og lovende forskning, lyder det fra dansk ekspert om svenske resultater af behandling af ADHD-børn med fiskeolie.
Kosttilskud med fiskeolie kan hjælpe børn, der har fået diagnosen ADHD. Det viser svenske undersøgelser, skriver Dagens Nyheter, og det får den danske ekspert i ADHD, dr. med. Per Hove Thomsen fra Århus Universitetshospital til at betegne forskningen som spændende og lovende. Fiskeolie i kikkerten før»Fiskeolier og omega-3 fedtsyrer har været i kikkerten tidligere i forbindelse med behandling af ADHD. Hidtil har vi ikke kunnet dokumentere effekter på ADHD-symptomerne men kun, at fiskeolie havde en positiv indvirkning på indlæringsevnen hos ADHD-børn«, siger Per Ove Thomsen. »Det har altså ikke været vist før, at fiskeolie kan have en effekt på de tre ADHD kerne-symptomer hyperaktivitet, opmærksomhedsforstyrrelse og impulsivitet. Er det tilfældet, er fiskeolie jo et meget appetitligt alternativ til anden behandling af ADHD-symptomerne«, siger han men understreger samtidig, at han ikke selv kender til de konkrete forskningsresultater. I kø for ADHD-behandling»Normalt står børn og forældre i kø for ADHD-behandling. Nu kan de selv beslutte, om de vil prøve med kosttilskud og også selv se, om det har nogen effekt«, siger psykolog Sven Östlund, der er en af forskerne bag undersøgelsen, til Dagens Nyheter. I alt har 75 børn i alderen otte til 18 år medvirket i undersøgelsen. De har alle fået diagnosen ADHD, der tidligere blev kaldt DAMP. Halvdelen af børnene fik olivenolieHalvdelen af børnene fik kosttilskud i form af seks fiskeoliekapsler med et højt indhold af omega-3 fedtsyren EPA, mens den anden halvdel fik et placebo i form af almindelig olivenolie. Efter et halvt år kunne forskerne konstatere, at 47 procent af de børn, der havde fået fiskeolie, viste tegn på bedring. Blandt de børn, der har ADD – en mildere form for ADHD – viste hele 58 procent mindskede symptomer. Kilde: Politiken
Forrige artikelKvinder med brede hofter får kloge børn
Næste artikelFlere kvinder får brug for kunstig befrugtning