Kan blodfortyndende medicin erstattes med fiskeolie?

Kan man erstatte blodfortyndende medicin med fiskeolie? Jeg har haft en blodprop og tager blodfortyndende medicin og kolesterolsænkende. Problemet er, at blodtrykket er blevet alt for højt, så det bliver sænket medicinsk. Jeg vil gerne bruge alternativ medicin.

Søren

 


 

Der er mange naturlige midler, der modvirker dannelsen af nye blodpropper. Blandt andet fiskeolie, hvidløg, E-vitamin, ingefær. For det meste ved at hindre sammenklumpning af blodpladerne. Det har den fordel, at bivirkninger er sjældne, men de fleste læger vil ikke anbefale dem, da de ikke mener, at der er nok videnskabelige undersøgelser, der bekræfter virkningen, og de ordinerer derfor blodfortyndende lægemidler. Blodet bliver dog ikke fortyndet, men blodpropper modvirkes.

Hvis du vil anvende naturlige midler, må du derfor afklare det med din læge, da det ikke kan udelukkes, at der er en vis risiko for en ny blodprop, og det er dit eget ansvar. Der er imidlertid også en risiko ved at anvende lægemidler, og den må holdes op mod de naturlige. Der er for eksempel en risiko for blødninger, og ved kolesterolsænkende medicin kan der være over 200 bivirkninger.

Ved forhøjet blodtryk er der også mange naturlige muligheder for at nedsætte blodtrykket. Du kan læse mere om dem på www.radiodoktoren.dk

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*